En kirke, der emmer af historie og fortællinger

Staby: - Det er en imponerende kirke. En kirke, der emmer af historie og fortællinger, slår Søren Raarup fast.

Sammen med sin makker, John Clausen, der også er frivillig i Geopark Vestjylland, insisterer han på at vise Staby Kirke frem på vej ud til Husby Klitplantage.

Geoparken har fokus på geologien, men også på den kulturhistorie, der er koblet på. Geoparken har således udpeget seks kirker i de tre kommuner, Holstebro, Struer og Lemvig, der har hver deres historie at fortælle.

En af dem er Staby Kirke, der menes at være opført i Valdemarernes tid fra midten af 1100-tallet til midten af 1200-tallet.

Kirken er berømt for sin apsis - korrunding - som kun ni kirker ud af Vestjyllands 62 kvadrestenskirker er bygget med.

Inspirationen kom fra Ribe Domkirke, fortæller Søren Raarup og peger op på de menneske- og dyreansigter, der er hugget ud i sten og placeret oppe på den runde mur.

- Stenene, kirken er bygget af, er en gave fra Norge og Sverige. Dem har isen bragt med sig fra Norge til Danmark, siger Søren og fortæller, at isen bragte mange sten med sig.

Og der skulle jo også en del til at bygge Jyllands 800 kirker, der er opført med kampesten.

- Der skulle mellem 1000 og 2000 store sten til at bygge en kirke, siger Søren og forklarer, at hver kampesten blev hugget ud til to kvadre.

På siden af kirke kan man se et bånd af røde sten.

- Sandjernsten, forklarer Søren.

I flere af de sten, der er bygget ind i muren og ligger i mandshøjde, kan man se tydelige riller. Og i mange år var det en gåde, hvordan rillerne var opstået. Men nu tror man, at svaret er fundet:

- Ved forårstid - helt op i 1800-tallet brugte bønderne sandstenene som slibesten for plovjernet, fortæller Søren og tilføjer, at bønderne på den måde også regnede med at få en slags velsignelse af kirken til markarbejdet.

Lidt længere omme på nordsiden af kirken kan man - hvis man kigger godt efter - finde en tegning af en hest, der er ridset ind i en sten.

- Det er vist en stenhugger, der har moret sig, gætter de to guider.

Den store kirke fortæller eftertiden, at det var et velhavende område, der var opstået omkring de fire hovedgårde. Kvæg var datidens guld, og det var de store græsarealer og de frugtbare områder, der skabte formuerne

Inde i gravkapellet ligger herremænd begravet i de kister, som man kan se gennem det sorte smedejernsgitter.

Da kirken gennemgik en omfattende istandsættelse i 1989 og 1990, kom der forskellige kalkmalerier frem i lyset. Nogle af dem kan man se endnu.

Noget andet specielt i kirken er de to glasmosaikker, der sidder i buens østvinduer.

Søren Raarup fortæller, at vinduerne med det farvede glas blev installeret i 1949. Nede under vinduerne står alteret, der er fremstillet af træ.

- Det oprindelige alter er af sten, og i en fordybning i stenbordet lå der en æske med en bensplint eller et klædestykke fra den helgen, kirken var indviet til, beretter Søren Raarup og viser vej op gennem kirken til tårnrummet med hvælvinger, hvor det gamle stenalter står.

Læs om andre kirker med geologiske spor og kulturhistoriske beretninger på:

Geoparkvestjylland.dk