Annonce
Navne

En indianer på Oslos bonede gulve fylder 60

Nobelprismodtager Rigoberta Menchú Tum (til venstre) hilser her på Bolivias præsident, Evo Morales (til højre), i Guatemala City den 15. november 2018. Handout/Reuters

Det er ikke hver dag, at en fattig kvinde i Guatemala bryder ud af sine fattige kår og går i brechen for sine landsmænd.

At en kvinde, en indianer fra quiche-stammen, bliver et af symbolerne på kampen mod forskelsbehandling og forfølgelse af oprindelige folk.

Men sådan en kvinde er Rigoberta Menchú Tum, og hun har været på barrikaderne i årevis. Onsdag den 9. januar fylder hun 60 år.

Omverdenen - og lokale myndigheder i Latinamerika - lagde allerede mærke til hende for mange år siden.

Tilbage i 1992 fik hun Nobels fredspris for sin kamp for rettighederne for den oprindelige befolkning i Guatemala.

Denne ære har hun siden brugt flere gange til at føre kampagne andre steder også.

I 2013 stod hun på listen over kendte aktivister, som krævede, at Rusland skulle løslade tilbageholdte Greenpeace-aktivister, som havde aktioneret mod russiske olieboringer i Arktis.

I 2009 protesterede hun til det daværende militærstyre i Myanmar over, at Aung San Suu Kyi var i husarrest.

Rigoberta Menchú blev født i 1959, så hun oplevede selv på nærmeste hold borgerkrigen i Guatemala fra 1960 til 1996. Via den katolske kirke blev hun involveret i aktiviteter for at styrke borgerrettighederne.

Hun er goodwill-ambassadør for Unesco og har udgivet selvbiografien "Jeg, Rigoberta Menchú", som dog blev omstridt, da den ifølge kritikere var delvist forfalsket.

I 2006 var Menchú med til at stifte Nobelkvindernes Initiativ, som kæmper for at styrke kvinders rettigheder en række steder i verden.

Menchú, som i en årrække levede i eksil i Mexico, stiftede i februar 2007 et nyt politisk parti og forsøgte at blive valgt som sit lands præsident.

Hendes parti fik dog blot tre procent af stemmerne. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];