Annonce
Danmark

En hyldest til viagra-bukserne - jeg glæder mig til at få et par

Peter Rasmussen, chefredaktør på Avisen Danmark. Arkivfoto

En gang i mellem kan man få fornemmelsen af, at de holder sammen på det hele. Det er dem, man møder til læserarrangementer, biblioteksforedrag, kirkekoncerter, sommerrevyer og alt mulig andet, der kræver, at man forlader hjemmet og udvider sin horisont.

Det handler selvfølgelig om det grå guld eller seniorerne. En gang blev de kaldt ældrebyrden. Nu gemmer de sig i begrebet ”det demografiske træk”. Mere præcist, kan vi også bare kalde dem folk over 65.

For grå er de egentlig ikke. Ingen aldersgruppe har vel i virkeligheden en mere farverig tilgang til livet end netop 65 plusserne. Det er her, de storblomstrede kjoler og de røde brillestel kommer i brug. Det er her, de store sommerhatte foldes ud, og hvor man ikke er bange for at give den gas med både makeup og hårfarve. For mændene er det typisk bukserne, der dukker op i farver, som man sjældent finder i den konforme, jeans-farvede garderobe hos folk under 40.

Lidt uretfærdigt bliver de kaldt viagra-bukser som en drillende kommentar til, at ungdommes mod og farverigdom er vendt tilbage i benklæderne hos de modne herrer.

Men vigtigst er det måske, at det også er den aldersgruppe, der følger med. Det er dem, der holder avis og lytter til radio og lige snupper de vigtigste nyhedsudsendelser om aftenen i tv. Måske fordi de har tid til det. Eller måske i virkeligheden fordi, at det har de altid gjort.

Og præcis derfor er de sjove at få til bords eller som rejseledsagere. De er nemme at tale med, fordi de som regel er velorienterede om det meste og ved lidt om resten.

Sådan synes jeg ikke helt min egen generationer er. Vi har en tendens til at bore os ned i specialer og detaljer, hvor vi ved en ufattelig masse om noget og ikke ret meget om resten. Vi går til koncerter med bands, vi kender i forvejen og er medlem Facebook-grupper med folk, der mener det samme som os selv, og vi læser de bøger, vi har fået anbefalet af vores venner.

På den måde glæder jeg mig til at blive 65 plus og med største selvfølgelighed kan dukke op til et foredrag, som jeg ingen forventninger har til og på forhånd ikke ved en skid om, men bare kommer for at blive klogere. Jeg glæder mig til at tage med min avis på besøg hos virksomheder som jeg intet ved om i forvejen. Og jeg glæder mig til at opnå status som fast gæst ved den lokale sommerrevy, så man bliver inviteret med til premieren.

Og så glæder jeg mig til at få et par af de der røde bukser - som et synligt tegn på, at der stadig er liv.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce