Annonce
Odense

En hyldest til John Lennon

Skulpturen af John Lennon skulle egentlig bare være på gennemrejse i forbindelse med en udstilling på Brandts. Men i dag er den blevet en fast del af hele området omkring Amfiscenen. Den er udført af kunstneren Susanne Ussing. Foto: Stadsarkivet
En hyldeststatue for John Lennon, skulle kun have været på vist i Odense. Nu er den en fast del af Brandts-komplekset.

Mange er sikkert gået forbi skulpturen ved amfiscenen på Brandts og har undret sig over, hvad den egentlig forestiller – i hvert fald bliver vi ofte spurgt til den. Skulpturen, der bærer navnet Hyldest til John Lennon, blev skabt i 1981, året efter det legendariske eks-Beatles medlem blev myrdet foran sit hjem i New York af en sindsforvirret fan. Skulpturen blev oprindelig opstillet ved Nørgaard på Strøget i København som et led i Kunst i City.

I 1990 blev den flyttet til Brandts Klædefabrik. Kunsthallen viste udstillingen Rockens billeder, der var Odenses hidtil største og dyreste kunstudstilling. I Odense kunne man se, hvordan musikere og billedkunstnere brugte hinanden til gensidig inspiration. Her var 150 malerier, tegninger, collager, reklamer og objekter, som viste, hvordan rockens miljø, magi og kropssprog satte fut i fantasien og var med til at sprænge rammerne, de slidte vaner og traditioner.

Det danske bidrag til Rockens billeder omfattede blandt andet Kurt Trampedach, der i et kæmpemaleri viste både John Lennon og Yoko Ono, mens Susanne Ussing hyldede John Lennon med den skulptur, hun skabte i 1981. Skulpturen blev en slags vartegn for hele udstillingen, og den har siden stået ved amfiscenen.

Kunstneren Susanne Ussing (1940-1998) var uddannet arkitekt og keramiker. Hun lavede sanseudstillinger for børn, arkitekturforslag, keramik, tegninger, skulpturer og meget andet. Deriblandt dekorerede hun vinduer hos Nørgaard på Strøget. Hun nåede i sin samtid at blive en markant stemme inden for dansk kunst og arkitektur, men i dag er hendes navn ikke kendt i bredere kredse.

Selv om rock-udstillingen blev pillet ned, blev Hyldest til John Lennon stående på Brandts, og i 1992 lykkedes det Odense Kommune at få Susanne Ussing og Jørgen Nørgaard til at skænke skulpturen til byen. Den 8. december – på årsdagen for John Lennons død – overdrog kunstneren officielt statuen til Odense og Brandts Klædefabrik. Gaven blev modtaget af daværende rådmand Søren Møller ved en lille markering.

John Lennon var en af sin tids største musikalske begavelser og en af drivkræfterne i The Beatles, og skulpturen var en hyldest til ham og hans indsats for en mindre voldelig verden. Den består af blandede sten- og jernmaterialer og forestiller overkroppen af en kvinde, nemlig John Lennons enke, kunstneren Yoko Ono, der rækker armen frem. I hånden holder hun en plade med et hul i. Under pladen står der et citat af Yoko fra 1966: ”Et hul til at se himlen igennem”.

Skulpturen er placeret på en firkantet stensøjle, hvor der fire steder er indgraveret teksten: War is over if you want it”. På den måde opfordrer teksten til, at det er det enkelte menneske, der står til ansvar for verdens tilstand. Fred er en mulighed, hvis du vælger det aktivt. Figuren bærer på hovedet en baret, hvilket sammen med det hårde metal giver et militaristisk udtryk. Men på den anden side er teksten og ikke mindst fredsduen, der er placeret på søjlen, stærkt antimilitaristisk.

Har læserne spørgsmål om Odenses historie, kan de sendes til odense@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce