Annonce
Odense

En hovedpine mindre: Midlertidige skolepavilloner fjernes efter 45 år

Den ene af pavilloner bliver i dag kun brugt som depot. For to år siden valgte skolen selv at tager elever ud af den, fordi den ikke var egnet til undervisning. Nu forsvinder den og de andre på Paarup Skole. Og det glæder skoleleder Tine Skelgaard. Foto: Kim Rune
Paarup Skole slipper nu for de forhadte pavilloner, der midt i 70'erne skulle give plads til flere børn. Nedrivningen giver helt nye muligheder for skolen.

Et par håndværkere med østeuropæisk accent går målrettet rundt i en pavillon, der ligner noget, der er blevet ramt af en granat, så alle vinduerne er blæst ud. De er ved at frakoble vand og el, inden det større maskineri rykker ind for at tage pavillonen bid for bid.

Næsten 45 år efter at den blev sat op for at give plads til et sandt børneboom i Paarup-området, er det nu slut. Pavillonen skulle have været midlertidig, men endte i stedet som en næsten permanent løsning på skolens pladsproblemer. Nu bliver den revet ned.

- Det bliver så godt. Det kommer til at betyde rigtig meget for både børn og personale. Fremover kan vi give eleverne langt bedre læringsmiljøer, og vi får mulighed for at samle vores børnemiljø på skolen. Tidligere har tredje årgang været for sig selv i pavillonerne, men det bliver ændret nu. Samlet set giver ombygningerne gode pædagogiske muligheder, så det er meget glædeligt, at vi kommer af med pavillonerne, siger skoleleder Tina Skelgaard, der sammen med projektledere, skolebestyrelsesformanden og folk fra kommunen tager nedrivningen i åsyn.

Den pavillon, der som den første nu er i gang med at blive fjernet, blev indtil skoleferien kun brugt til forberedelse for lærerne. Den kunne ikke længere bruges til undervisning. En anden pavillon har de seneste to år kun været brugt som depot, fordi skolen selv valgte at lukke den helt. Den var uegnet til klasselokaler, og det er de pavilloner som skolens tredje årgang stadig sidder i egentlig også.

- Vi vil rigtig gerne have dem ud og over i noget nyt, men nu kan vi trods alt se enden på det, siger Tina Skelgaard.

Når den første pavillon er fjernet i løbet af sommerferien, begynder opbygningen af en ny fløj, der - set udefra - kommer til at ligne dem, skolen oprindelig blev bygget med. Den skal stå færdig omkring juletid. Og efter vinterferien i uge 7 er det så helt slut med at have eleverne på tredje årgang siddende i pavilloner.

I alt erstattes 636 kvadratmeter pavilloner med 270 kvadratmeter nyt byggeri - og det betyder ikke noget, at skolen på den måde får færre kvadratmeter. For det handler om at tænke anderledes, når man indretter en skole anno 2019.

- Vi får måske mindre plads, men vi kan indrette vores læringsmiljøer mere fleksible, så det ikke får den store betydning. Vi har en udfordring i forhold til at skaffe plads til forberedelse for lærerne, men det får vi også løst. Og så får vi virkelig mulighed for at lave en bedre sammenhæng for hele skolen, fortæller skolelederen.

Når alle pavilloner, der har ligget som små knopskydninger på den originale skole er væk, bliver det muligt at flytte hovedindgangen, så den ligger mere optimalt i forhold til hele skolen. Udenfor forsvinder også en del af den helt gamle Paarup Skole, og det giver også plads til bedre udenomsarealer for eleverne.

- Vi havde i forvejen flere andre projekter, og nu går det op i en højere enhed, fordi vi kan få løst flere ting på en gang, siger sommerens gladeste skoleleder.

Politikerne, der fandt pengene i et budgetforlig sidste år, glæder sig også over forandringerne på skolen.

- En udskiftning af pavillonerne har været på min og forvaltningens ønskeseddel længe, og jeg er utrolig glad for, at byrådet fandt penge til, at vi kan komme i gang. Det fortjener børnene og de voksne. Nu begynder vi på Paarup Skole, og så fortsætter vi i de kommende år med de pavilloner, som er i dårligst stand, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

De mest nedslidte pavilloner på byens skoler fjernes frem til 2020.

Annonce

Paarup Skole og pavillonerne

Når de forhadte pavilloner i løbet af sommeren og efteråret rives ned, så er det rent faktisk noget af den nyere skolehistorie i Paarup, der siges farvel til. Den nye Paarup Skole fra 1963 var knapt nok 10 år gammel, da man midt i 70'erne besluttede at opsætte midlertidige barakker, der skulle tage sig af de mange nye børn i området, der voksede kraftigt.

I 1968 var der kommet børnehaveklasser til på skolen, og da pavillonerne blev bygget, var det for at skaffe plads til de 1080 elever, der havde deres daglige gang på skolen.

Allerede i 80'erne begyndte politikerne at diskutere, om man skulle gøre noget ved pavillonerne. Men det blev ved snakken, indtil sidste års budgetforhandlinger, hvor et helt enigt byråd satte penge af til blandt andet at fjerne pavillonerne i Paarup.

Og det er såmænd ikke det eneste, der rives ned på skolens område i denne tid. En stor del af den gamle Paarup Skole, der i 1869 havde afløst en gammel rytterskole, bliver også revet ned, fordi bygningerne er ødelagt af skimmelsvamp.

I dag er der cirka 780 elever på skolen, der også huser en såkaldt centerafdeling for børn med særlige behov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce