Annonce
Gear

En handy vogn fra 1959

Ida og Frede Nielsen ved en af deres to gamle Morris-vogne og Handyen, som blev malet, så den matcher bilens grå farve.

KørGodts forsøg på at finde den ældste endnu indregistrerede campingvogn på Fyn er foreløbig endt i Højby

Den ligner en teltvogn, og den er forløber for Camplet-teltvognene. Men det er den trekantede Handy-vogn fra 1959, der er indregistreret som campingvogn og ikke som teltvogn.

Den holder til i Højby i det sydlige Odense, hvor ægteparret Ida og Frede Nielsen har haft den i 10 år. De købte den, fordi den passede godt til deres to gamle Morris Minor. Det er den, der på min vestjyske fødeegn kaldes jordemorbilen, og senere, da den engelske bilfabrik introducerede sin mini, fik den øgenavnet Morris ti-hundrede.

Annonce
Ida og Frede Nielsen hygger sig i deres snart 50 år gamle campingvogn.

Produceret i Danmark

Den danskproducerede campingvogn er første gang indregistreret 4. juni 1959, og den bruges mindst to-tre gange om året af ægteparret til træf sammen med Morris Minor-klubben, helt tilpas som der er til to personer.

- Handyen er afløseren for teltet og en forløber for Campletten, siger Frede Nielsen, som fik sin vogn malet fra lyseblå til grå, så den i farver som i statur matchede familiens Morris'er.

Den indeholder ud over to gode sengepladser også to gasblus og et lille isskab, men der er plads til fem sovende i den lille vogn fra 1950'erne..

Vognen vejer 250 kilo og kan således trækkes af stort set alle biler. Den er tapetseret indvendig, og ellers er interiøret lavet i træ og finér.

- Vi har netop været på træf på Bøsøre Strandcamping, hvor vi var 15 Morris-biler, og vi pønser på at tage en tur op til Hasmark Feriecamping senere på sommeren, siger efterlønneren Frede Nielsen.

- Tidligere var vi på træf i Korsør, hvor vi var over 100 biler.

Han kunne godt tænke sig at vide, om der findes Handyer på Fyn, og han ærgrer sig over, at han ikke kan få sorte nummerplader på den gamle Handy, men det ville efter reglerne have krævet, at den var fra 1958 eller tidligere.

Handyen er fremstillet af firmaet Chr. Nissen, Arnum i Vestjylland, og vognen i Højby har stel nummer 54. Dens ringe vægt og luftmodstand betød meget i markedsføringen dengang for mere end 50 år siden, da bilmotorerne ikke havde så mange kræfter, som de har nu. Nissen var snedkermester

-Sammen med det lave tyngdepunkt gør det, at man slet ikke mærker, at vognen er der, og det er en stor fordel ved lange ture i udlandet, står der i markedsføringsmaterialet fra dengang. Med de stærkt stigende brændstofpriser kunne den måske blive populær igen.

Der blev i alt produceret 400 campingvogne af denne type fra 1958 til 1962, hvor produktionen stoppede.

Kedlen og Madam Blå passer helt ind 1950'er-interiøret ligesom tapetet.
Sådan ser den ud, Handyen, når den er sammenklappet og klar til at køre ud.
Ida og Frede Nielsen opstiller hjemme i carporten deres Handy før sæsonen for at se, om alt er i orden.
Farverne passer fint sammen på den gamle Morris og den gamle Handy.
Gaskomfuret og den bulede kedel passer godt i looket fra halvtredserne og tresserne.
Frede Nielsen vil gerne have den hvide nummerplade udskiftet med en sort fra dengang, vognen blev indregistreret som campingvogn første gang.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce