Annonce
Gear

En handy vogn fra 1959

Ida og Frede Nielsen ved en af deres to gamle Morris-vogne og Handyen, som blev malet, så den matcher bilens grå farve.

KørGodts forsøg på at finde den ældste endnu indregistrerede campingvogn på Fyn er foreløbig endt i Højby

Den ligner en teltvogn, og den er forløber for Camplet-teltvognene. Men det er den trekantede Handy-vogn fra 1959, der er indregistreret som campingvogn og ikke som teltvogn.

Den holder til i Højby i det sydlige Odense, hvor ægteparret Ida og Frede Nielsen har haft den i 10 år. De købte den, fordi den passede godt til deres to gamle Morris Minor. Det er den, der på min vestjyske fødeegn kaldes jordemorbilen, og senere, da den engelske bilfabrik introducerede sin mini, fik den øgenavnet Morris ti-hundrede.

Annonce
Ida og Frede Nielsen hygger sig i deres snart 50 år gamle campingvogn.

Produceret i Danmark

Den danskproducerede campingvogn er første gang indregistreret 4. juni 1959, og den bruges mindst to-tre gange om året af ægteparret til træf sammen med Morris Minor-klubben, helt tilpas som der er til to personer.

- Handyen er afløseren for teltet og en forløber for Campletten, siger Frede Nielsen, som fik sin vogn malet fra lyseblå til grå, så den i farver som i statur matchede familiens Morris'er.

Den indeholder ud over to gode sengepladser også to gasblus og et lille isskab, men der er plads til fem sovende i den lille vogn fra 1950'erne..

Vognen vejer 250 kilo og kan således trækkes af stort set alle biler. Den er tapetseret indvendig, og ellers er interiøret lavet i træ og finér.

- Vi har netop været på træf på Bøsøre Strandcamping, hvor vi var 15 Morris-biler, og vi pønser på at tage en tur op til Hasmark Feriecamping senere på sommeren, siger efterlønneren Frede Nielsen.

- Tidligere var vi på træf i Korsør, hvor vi var over 100 biler.

Han kunne godt tænke sig at vide, om der findes Handyer på Fyn, og han ærgrer sig over, at han ikke kan få sorte nummerplader på den gamle Handy, men det ville efter reglerne have krævet, at den var fra 1958 eller tidligere.

Handyen er fremstillet af firmaet Chr. Nissen, Arnum i Vestjylland, og vognen i Højby har stel nummer 54. Dens ringe vægt og luftmodstand betød meget i markedsføringen dengang for mere end 50 år siden, da bilmotorerne ikke havde så mange kræfter, som de har nu. Nissen var snedkermester

-Sammen med det lave tyngdepunkt gør det, at man slet ikke mærker, at vognen er der, og det er en stor fordel ved lange ture i udlandet, står der i markedsføringsmaterialet fra dengang. Med de stærkt stigende brændstofpriser kunne den måske blive populær igen.

Der blev i alt produceret 400 campingvogne af denne type fra 1958 til 1962, hvor produktionen stoppede.

Kedlen og Madam Blå passer helt ind 1950'er-interiøret ligesom tapetet.
Sådan ser den ud, Handyen, når den er sammenklappet og klar til at køre ud.
Ida og Frede Nielsen opstiller hjemme i carporten deres Handy før sæsonen for at se, om alt er i orden.
Farverne passer fint sammen på den gamle Morris og den gamle Handy.
Gaskomfuret og den bulede kedel passer godt i looket fra halvtredserne og tresserne.
Frede Nielsen vil gerne have den hvide nummerplade udskiftet med en sort fra dengang, vognen blev indregistreret som campingvogn første gang.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce