Annonce
Kultur

En god bid fra Østen

Den sesammarinerede tun var en af de bedste oplevelser denne aften, da Sieu leverede et par elegante forretter og en smuk dessert.

Odense har fået en god, asiatisk restaurant, hvor man kan få en oplevelse til en fornuftig pris.

Aftensolen står ind gennem ruderne på Sieu, hvor elegant indretning og lettere mad har afløst fire årtier med en populær buffet, tunge gardiner og asiatisk kunst i nordens ældste thai-restaurant Asia House.

Vi har ikke bestilt bord, og det er heller ikke nødvendigt, for vi bliver de eneste to gæster på en fodboldramt aften i Odense og kan vælge et vinduesbord med udsigt til Klostervej og konkursboet Vesterport i det fjerne, mens optimismen spirer sammen med det nye højhus på Slagterigrunden overfor.

Lokalerne er gennemgribende - og nydeligt - renoverede, og vi har designerbestik og kvalitetsglas på dugen sammen med spisepinde. Her er både en fast menu og a la carte, og vi fordeler os på de to med hver tre retter og tager begge vinmenuen.

Betjeningen fra værtsparret er hjælpsom og venlig på den diskrete, asiatiske måde, og lyde fra morteren i køkkenet vidner om, at vi vitterligt får frisklavet, håndholdt mad på bordet.

Annonce
Restaurant Sieu.

Knas fra sesamfrø

Min forret er sesammarineret tun, frisk og sådan blød-fast i konsistensen med knas fra sesam-frøene, pift fra wasabi-majo i en mild udgave. Med enokisvampe og brøndkarse på toppen og lidt rogn og japansk tangsalat går retten op i en højere enhed. En spinkel forret, som for min skyld gerne måtte have været dobbelt så stor, for det var harmonisk, lækkert og en oplevelse i tekstur.

Min medspiser har fået et godt råd til at håndtere spisepindene, og herefter går det let med at nappe hver rulle rispapir, som er fyldt med softshell-krabbe. De er fanget lige, når de har skiftet skal, så man kan spise det hele, og det er en fin oplevelse, lyder det fra den anden side af bordet.

Vi får fyldt efter med Wachau-riesling fra Østrig i generøs mængde. Vi mangler ikke noget og kan følge trafikken af unge joggere og business-rejsende med trolley ude på Østre Stationsvej frem til hovedretternes ankomst.

Restaurant Sieu.

Nænsom tilberedning

Min hovedret med dampet laks og asparges er nydelig: En pyramide med safran-krydrede jasminris troner i midten mellem laksen og en afdeling med stykker af stærk, syltet kinaradise. Fisken er nænsomt tilberedt, aspargesene er sprøde som den lille gulerod med top. Jeg er mindre begejstret for den hjemmerørte lime/kokos-sauce med den lidt fede konsistens, som kokosmælk kan give, men det er et spørgsmål om personlige præferencer.

Medspiseren har valgt wokstegt oksefilet, og kødstykkerne er rigelige, smagfulde og har fået lige til den gode side, hvis man kan lide rosa kød. Jasmin-pyramiden og de spæde gulerødder går igen, og hun har desuden fået en heftig hvidløgsting.

Restaurant Sieu.

Klassiker med eksotisk pift

Vi er blevet pænt mætte og tager en pause inden desserten, hvor crème brûlée er eneste bud på kortet. Klassikeren har fået et par ting på siden og kommer i en lille firkantet skål, fin og smagfuld med knæk i sukkerlåget. Den er i selskab med mango-is påristet kokos og eksotiske frugter som rambutan, litchi og sharonfrugt.

Dessertvinen har fylde og sprød syre på samme tid og var sammen med østrigeren aftenens vinøse højdepunkt. Min medspiser var glad for den runde, fløjlsbløde cabernet sauvignon fra Red Diamond i USA, men undertegnede holder ikke at disse vinøse bamsekram og en næse, hvor kokos og sødt vaniljefad danser af sted hånd i hånd. Men igen - det er personlige præferencer.

To gange tre retter og generøst med vin stod i knap 1000 kroner, og det er både godt og absolut rimeligt på en tirsdag aften i Odense, hvor den nye asiatiske dreng i klassen havde fortjent flere gæster.

Sieu har fundet et godt snit mellem pris og kvalitet, og de kommende beboere i højhuset på Østre Stationsvej kan godt glæde sig til at besøge genboen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce