Annonce
Odense

En glemt bydel: Nørrebro bliver genskabt på en ny måde

Borgerne i byvandringen kunne komme med forslag på gule sedler og sætte dem på de kort, der var hængt op i den del af HF & VUC Fyn, som om en måned skal stå klar til de studerende i City Campus. Foto: Vibeke Volder

Kommunen inviterede lørdag til borgermøde og byvandring i det, der engang var Odenses Nørrebro. I dag hedder det blandt andet City Campus, men rummer en masse spændende byhistorie fra før TBT-gaden.

Der var enkelte, som blandt de mange til lørdagens byvandring og borgermøde selv husker det Nørrebro, der engang lå nord på jernbanen, inden anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade jævnede det meste af det med jorden.

Nu er der kun småbidder tilbage i den nordlige ende af Bredstedgade, Engelstoftsgade og på hjørnet af TBT-Gaden og Buchwaldsgade, hvor der siden forrige århundredeskifte har ligget en beværtning - nu senest dog en burgerbar.

- Er man som mig født i 1977 kender jeg kun kvarteret fra dem, der husker det, fortalte Peter Rahbæk Juel (S), borgmester, da han bød velkommen til omkring 75 tilmeldte borgere med interesse i at høre og se, hvad der var engang og hvad der kommer til at ske i området.

For som det er i dag var det også for 100 år eller mere siden et område, som skulle forbinde havnen med byen. Mellem banen og havnen ligger i dag flere uddannelsesinstitutioner, herunder HF & VUC Fyn, hvor lørdagens borgermøde begyndte og sluttede, og med en byvandring rundt med blandt andet Johnny Wøllekær fra Odense Stadsarkiv som fortæller til det, vi ikke længere kan se, fordi det er revet ned for mange årtier siden.

Annonce

- Folk bruger i dag udtryk som "nede ved havnen", "ved Storms Pakhus" eller "omme bag banegården" om Nørrebro, men det er efterhånden de færreste, som tænker over det Nørrebro, der var engang i byen.

Peter Rahbæk Juel (S), borgmester

Odenses "Nyhavn" på Nørrebro

Uden for Nørreport og i forlængelse af Nørregade opstod en slags forstadsbebyggelse.Det skete efter renæssancen og især i løbet af 1700-tallet. Bebyggelsen blev senere kaldt Nørrebro. Byggeriet tog fart i 1800-tallet på grund af den nye kanal og havn.

Nørrebro var den direkte vej til havnen og fik derfor stor betydning.

Mange forretninger og virksomheder skød op på Nørrebro. Jernstøberi, hvidgarveri, skråtobaksfabrik, protokolfabrik og diverse provianteringer f.eks. skibshandelen "P. Simonsen & Co." i nr. 77.Fordi Nørrebro lå mellem havn og bymidte blev kvarteret naturligvis meget besøgt af søfolk. Hurtigt blev det til en odenseansk udgave af Nyhavn i København.

Et karakteristisk havnemiljø med sømænd, prostituerede, slagsmål, små hoteller, forretninger og så masser af værtshuse. For eksempel Jyden, Broen, Assam, Fatter Jahn, Sprogø, Gittes Bodega og Montmartre som under Korea-krigen fik øgenavnet "Korea", fordi der var usædvanligt mange slagsmål.

Clausens Hotel og Jernbanehotellet var eksempler på hoteller i kvarteret. Jernbanehotellet lå på hjørnet af Nørrebro og Kræmmergyden, som ikke findes mere. Hotellet blev revet ned i 1932, da man byggede etageejendommen Nørreport i funkisstil. Denne bygning blev også revet ned, da gaden skulle saneres.

Kilde: www.historiskatlas.dk

Borgerne i byvandringen kunne komme med forslag på gule sedler og sætte dem på de kort, der var hængt op i den del af HF & VUC Fyn, som om en måned skal stå klar til de studerende i City Campus. Foto: Vibeke Volder

Viadukt er der stadig

Men Nørrebro begyndte faktisk ved Nørreport, som burde ligge på det sted, hvor posthuset i Dannebrogsgade i dag ligger. Viadukten under banen mellem Nørregade og det daværende Nørrebro er der stadig, men er i dag fyldt op og kunne man komme gennem den ville man ende i kælderen til posthuset.

- Folk bruger i dag udtryk som "nede ved havnen", "ved Storms Pakhus" eller "omme bag banegården" om Nørrebro, men det er efterhånden de færreste, som tænker over det Nørrebro, der var engang i byen, forklarede borgmesteren videre.

Derfor var det for ham og kommunen også vigtigt at holde et borgermøde delvist til fods undervejs i området for at få input til, hvordan et nyt Nørrebro skal være. Et område, som allerede i dag går under navnet City Campus, men det er de færreste, der har hørt det. Det henviser blandt andet til netop HF & VUC Fyn og Erhvervsakademiet, som ligger i det gamle industriområde.

Johnny Wøllekær fra Odense Stadsarkiv fortalte historier om det gamle Nørrebro flere hundrede år tilbage, og hvordan området siden har udviklet sig. Foto: Vibeke Volder

Nørrebro én gade

Fra stadsarkivet forklarede Johnny Wøllekær, hvordan Nørrebro oprindeligt var en forlængelse af Nørregade, men dybest set bare var én gade med flere sideveje ud fra.

- Det ér svært at finde Nørrebro i dag, men går vi 200 år tilbage forbandt kvarteret by og havnen, sagde han.

Netop derfor og i kraft af, at mange skibe lå i havnen i flere dage for at losse og laste, var Nørrebro også en handels- og værtshusgade med sømandshjem, husvildebarakken Cementenborg, prostituerede, små hoteller, og en stribe frisører, så sømændene kunne få en klipning, inden de skulle i byen, i nærheden.

Når sømændene gik i byen skete det på værtshuse som Montmartre, som før hele gadens forsvinden gik under øgenavnet Korea. Ikke fordi der var koreanere, men fordi der efter sigende var flere slagsmål på stedet end i hele Koreakrigen.

Eller sømandsværtshuset Fatter Jahn, hvor indehaveren Ditlev Jahn - senere overtog sønnen stedet - hver aften før lukketid klokken 23 kom rundt med en bitter til alle gæster. Efter sigende var det en bitter lavet på slatterne fra hele dagen, og så blev stemningen altid ekstra munter, inden folk blev sendt ud på gaden.

Johnny Wøllekær fra Odense Stadsarkiv fortalte historier om det gamle Nørrebro flere hundrede år tilbage, og hvordan området siden har udviklet sig. Foto: Vibeke Volder

Et nyt Nørrebro

Det er historier, skrøner og fortællinger, som for længst er gået over i historien, og nu skal der skrives ny historie på Nørrebro.

Derfor opfordrede kommunen også deltagerne i byvandringen til med gule postit-sedler at komme med forslag til, hvordan Nørrebro kan genskabes.

Ikke til det, der var engang, men det Nørrebro, der kan komme igen og allerede er godt i gang.

Borgerne i byvandringen kunne komme med forslag på gule sedler og sætte dem på de kort, der var hængt op i den del af HF & VUC Fyn, som om en måned skal stå klar til de studerende i City Campus. Foto: Vibeke Volder
Borgerne i byvandringen kunne komme med forslag på gule sedler og sætte dem på de kort, der var hængt op i den del af HF & VUC Fyn, som om en måned skal stå klar til de studerende i City Campus. Foto: Vibeke Volder
Johnny Wøllekær fra Odense Stadsarkiv fortalte historier om det gamle Nørrebro flere hundrede år tilbage, og hvordan området siden har udviklet sig. Foto: Vibeke Volder
Hvordan skal det gamle Nørrebro - det område, som ligger nord for jernbanen - udvikle sig i de kommende år. Udviklingen er allerede i gang med nye uddannelsesinstitutioner, og ligesom i gamle dage skal området binde havnen og byen sammen. Foto: Vibeke Volder
Her er noget, som måske forsvinder helt en dag - det gamle posthus i Dannebrogsgade, som ligger præcis det sted, hvor Nørregade blev til Nørrebro ved den viadukt, som fra Adamsgade stadig kan ses den dag i dag. Viadukten er der stadig, men er fyldt op og lukket. Foto: Vibeke Volder
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) indledte borgermødet og byvandringen, og fortalte om den seneste udvikling, der er sket i det gamle Nørrebro-kvarter og område mellem byen og havnen. Foto: Vibeke Volder
Omkring 75 borgere deltog lørdagf i borgermødet og byvandringen om fremtiden for det område, som engang var kendt som Nørrebro mellem byen og havnen. Foto: Vibeke Volder
Johnny Wøllekær fra Odense Stadsarkiv fortalte historier om det gamle Nørrebro flere hundrede år tilbage, og hvordan området siden har udviklet sig. Foto: Vibeke Volder
Omkring 75 borgere deltog lørdagf i borgermødet og byvandringen om fremtiden for det område, som engang var kendt som Nørrebro mellem byen og havnen. Foto: Vibeke Volder
Hvordan skal det gamle Nørrebro - det område, som ligger nord for jernbanen - udvikle sig i de kommende år. Udviklingen er allerede i gang med nye uddannelsesinstitutioner, og ligesom i gamle dage skal området binde havnen og byen sammen. Foto: Vibeke Volder
Omkring 75 borgere deltog lørdagf i borgermødet og byvandringen om fremtiden for det område, som engang var kendt som Nørrebro mellem byen og havnen. Foto: Vibeke Volder
Hvordan skal det gamle Nørrebro - det område, som ligger nord for jernbanen - udvikle sig i de kommende år. Udviklingen er allerede i gang med nye uddannelsesinstitutioner, og ligesom i gamle dage skal området binde havnen og byen sammen. Foto: Vibeke Volder
Omkring 75 borgere deltog lørdagf i borgermødet og byvandringen om fremtiden for det område, som engang var kendt som Nørrebro mellem byen og havnen. Foto: Vibeke Volder
Hvordan skal det gamle Nørrebro - det område, som ligger nord for jernbanen - udvikle sig i de kommende år. Udviklingen er allerede i gang med nye uddannelsesinstitutioner, og ligesom i gamle dage skal området binde havnen og byen sammen. Foto: Vibeke Volder
Johnny Wøllekær (t.v.) fra Odense Stadsarkiv fortalte historier om det gamle Nørrebro flere hundrede år tilbage, og hvordan området siden har udviklet sig. Foto: Vibeke Volder
Omkring 75 borgere deltog lørdagf i borgermødet og byvandringen om fremtiden for det område, som engang var kendt som Nørrebro mellem byen og havnen. Foto: Vibeke Volder
Omkring 75 borgere deltog lørdagf i borgermødet og byvandringen om fremtiden for det område, som engang var kendt som Nørrebro mellem byen og havnen. Foto: Vibeke Volder
Viadukten under jernbanen i retning mod Nørreport og Nørrebro i 1949. Funkisbygningen Nørreport blev senere revet ned, da Thomas B. Thriges Gade skulle anlægges. Viadukten kan stadig ses i Adamsgade, men er i dag fyldt op. Kunne man komme igennem den ville man ende i kælderen på det nye posthus i Dannebrogsgade. Foto: Odense Stadsarkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce