Annonce
Assens

En fortælling om Caminoen

Fredag den 14. februar fortæller Bjørn Birkely Nielsen om sin pilgrimsvandring på Caminoen. Det sker i konfirmandstuen i Dreslette Præstegård. Arkivfoto

Dreslette: Fredag den 14. februar kommer Bjørn Birkely Nielsen, Torø Huse, på besøg i Fredagsklubben i Dreslette. Her vil han fortælle om pilgrimsvandringerne på den spanske Camino.

I over tusind år har millioner af pilgrimme gået denne rute for at kunne bede ved apostlen Jakobs grav i den nordspanske by Santiago de Compostella.

I dag er der registreret op til 300.000 mennesker, der hvert år ad forskellige pilgrimsruter aflægger besøg i katedralen. Folk vandrer i dag ikke kun af religiøse grunde, men også af mange andre grunde.

Foredraget vil indeholde en kort introduktion til legenden om Jakobs grav, men ellers vil Bjørn Birkely Nielsen i ord og billeder fortælle om sin egen pilgrimsvandring på Caminoen og krydre fortællingen med en række små anekdoter fra turen.

I pausen er der mulighed for at købe kaffe med kage til 30 kroner.

Efter foredraget, der begynder klokken 14.30 og finder sted i Konfirmandstuen ved Dreslette Præstegård, holder Fredagsklubben i Dreslette sin årlige generalforsamling. /SP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce