Annonce
Fødselsdag

En forsigtig ældre vismand fra Korea fylder 75

Ban Ki-moon, der den 13. juni fylder 75, rejser stadig rundt i verden og holder taler. I marts talte han i Hainan-provinsen i Kina i organisationen Boao, en slags asiatisk udgave af Verdens Økonomiske Forum i Davos. str/Ritzau Scanpix

Der findes en ærefuld klub, som det er de færreste forundt at blive optaget i.

Men sydkoreaneren Ban Ki-moon er en af dem, der er kommet med i klubben "The Elders".

Det er her, at flere verdensledere mødes, når de har smidt ansvaret fra sig. Her, hvor ældre kvinder og mænd med erfaring og visdom drøfter tidens gang. Hvor personer som Gro Harlem Brundtland, Jimmy Carter og Desmond Tutu kan mødes.

Ban Ki-moon er ældre. Han fylder 75 år torsdag den 13. juni og har været med i "The Elders" i et år.

Det, der var adgangsbilletten, var hans næsten ti år som generalsekretær for FN. Han havde posten i perioden fra 2007 til 2016.

Han har arbejdet med nogle af klodens største problemer som krig, fattigdomsbekæmpelse og klimaspørgsmål.

De årlige klimakonferencer sker i FN-regi. Det var Ban Ki-moon, der var generalsekretær, da den såkaldte Paris-aftale, hvor verdens lande blev enige om i samlet flok at arbejde for at reducere den globale opvarmning, kom på plads i 2015.

Han var også generalsekretær, da krigen i Syrien brød ud i 2011, og den har FN - eller andre - trods mange og lange forhandlinger fortsat ikke fået standset.

Det var ikke alle, der var begejstret for den tidligere sydkoreanske udenrigsminister Ban Ki-moon, da han fik den høje post i FN-hovedkvarteret i New York.

Hans facon var anderledes end i hvert fald kulturen i vestligt diplomati. Han var mere afdæmpet, ingen skulle fornærmes.

BBC har skrevet, at kritikere savnede karisma. De savnede også, at han turde kritisere manglende menneskerettigheder i store lande som Rusland og Kina.

I 2009, da han stadig var i sin første periode som generalsekretær, kom der fokus på hans lederevner, da et notat fra Norges daværende FN-ambassadør, Mona Juhl, lækkede til norsk presse.

Heri stod, at Ban Ki-moon "kæmper for at vise lederegenskaber".

- Han glimrer ved sit fravær, når brede globale spørgsmål drøftes. Hans ledelse har været væk under finanskrisen, og han er usynlig i miljøspørgsmål, skrev den norske ambassadør.

Han så selv anderledes på det. Han regnede sig for brobygger.

- Jeg ser blød ud på overfladen, men har en indre styrke, når det gælder, skal han engang have sagt. /ritzau

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce