Annonce
Danmark

En for konstrueret krimi

Anne Mette Hancock. Foto: Hein Photography

Boganmeldelse: Anne Mette Hancock: "Mercedes-snittet"

Efter sidste års overbevisende krimidebut med "Ligblomsten" er Anne Mette Hancock klar med opfølgeren, "Mercedes-snittet", hvor de to centrale personer igen er journalist Heloise Kaldan og politiefterforsker Erik Schäfer. Konstellationen er interessant, fordi vi her har en repræsentant for en dagspresse, der går efter sensationer. Omvendt har politiet brug for tid, og at spor ikke udbasuneres for tidligt.

At de to på det personlige plan kan lide hinanden og er venner gør samspillet mellem dem lettere konfliktfyldt. Og tak for det, for det er den del af handlingen, hvor også Heloises veninde Gerda spiller en rolle, som for mig at se bærer krimien, selv om det i passager har for megen feel good-stemning over sig. Omvendt synes jeg, krimisubstansen er for konstrueret, men i sit udgangspunkt drejer det sig om, hvad der ligger bag drengen Lukas' forsvinden. Faren har afleveret ham i skolen, men herefter er han pist væk.

Hvordan tingene nærmere hænger sammen skal ikke røbes, men svigt af børn, tidligere soldaters traumer, evne til at indgå i kernefamilieforhold og udviklingshæmmedes adfærd er nogle af de bærende elementer i forløbet, og det er vedkommende nok. Men forfatteren kan ikke nære sig for det pædagogisk forklarende undervejs, og det er ærgerligt.

Krimi: Anne Mette Hancock: "Mercedes-snittet".

300 sider, Lindhardt og Ringhof

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce