Annonce
Fødselsdag

En ener i dansk litteratur fylder 70

Forfatter Erwin Neutzsky-Wulff er vokset op i København, men har boet de seneste to årtier nord for Randers. Jens Peter Engedal/Free

Erwin Neutzsky-Wulff har alle dage været produktiv. Siden 1970'erne har han skrevet et utal af bøger, og han har også været flittig afsender af læserbreve i dagbladene.

Søndag den 24. november fylder forfatteren 70 år og fejrer det med udgivelsen af endnu en roman, "Adfærd", på eget forlag.

Forfatterskabet har gennem årene delt vandene. En trofast læserskare og mange anmeldere udråber hans okkulte science fiction-bøger som geniale. Modstandere af hans krig mod højreorientering og et gammeldags uddannelsessystem stempler ham til gengæld som både satanist og galning.

Han er blevet beskrevet som kultforfatter og "en ener i dansk litteratur". Dominerende temaer i hans forfatterskab er okkultisme, sadomasochisme og erkendelser af andre dimensioner i tilværelsen end den realistiske og jordnære.

Neutzsky-Wulff læste filosofi på Københavns Universitet i tre år, men forlod studiet i vrede, fordi det ikke levnede plads til rent faktisk at filosofere.

I en kort periode i begyndelsen af 1970'erne var han redaktør på Weekend-Sex og skrev også noveller til bladet samt til tegneseriemagasinet GRU.

Som romanforfatter debuterede han i 1971 med "Dialog om det 21. århundreds vigtigste verdenssystemer". Sit originale forfatterskab har han fortsat med blandt andet "Indsigtens sted", "Menneske", "Verden", "Rum" og "Døden".

I sidstnævnte bog fra 1996 advarer Neutzsky-Wulff om, at højredrejningen i samtiden risikerer at ende i regulær fascisme. Flere af hans bøger er mursten på over 700 sider og med hele kapitler skrevet på latin.

Erwin Neutzsky-Wulff har tillige skrevet en række faglitterære værker. I 1980'erne stod han bag flere bøger om programmering og programmeringssproget Basic. Han lavede også egne computerspil i den tid.

Han var været gift flere gange, har en datter og fire sønner, og er bror til forfatteren Vita Andersen. /ritzau

Annonce
Forfatter Erwin Neutzsky-Wulff er vokset op i København, men har boet de seneste to årtier nord for Randers. Jens Peter Engedal/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce