Annonce
Erhverv

En eksklusiv tur bag Lindøs kulisser

Selv om den store dok er blevet noget kortere, så ligner kajområdet stadig sig selv. Foto: Nils Svalebøg

Et hundrede hurtige Café-Stiften gæster fik et kig inden for hos Lindø port of Odense, da Fyens Stiftstidende inviterede på en guidet tur rundt på området. Dagen bød på både gensynsglæde og førstegangsbesøgende.

På en grå, regnvejrsvåd tirsdag fordeler et hundrede Café Stiften-gæster sig i to busser i Lindø port of Odense. Der småsnakkes i bussen om det våde vejr, mens gæsterne venter på, at turen går i gang. De skal nemlig have en rundtur af området, som huser godt et hundrede maritime virksomheder.

Undervejs får gæsterne en runde på området med blandt andet et sjældent kig ind i Danmarks største hal, som er rundt regnet 220 meter lang og 60 meter bred. Her er der senest blevet bygget fundamenter til mere end hundrede havvindmøller. Normalt er den 12.500 kvadratmeter store hal i brug, men den er netop ved at blive klargjort til et nyt projekt, så de heldige gæster får derfor et eksklusivt kig indenfor.

- Når nogle taler om Refshaleøen i København som Danmarks største hal, så er det ikke rigtigt, for Danmarks største hal ligger lige her, siger Susanne Willers, der er chef for kommunikation og relationer på Lindø port of Odense.

Senere går turen ud på vandet, eller det vil sige, at det tidligere var vand. Lindø er nemlig i gang med at udvide området med 400.000 kvadratmeter til en sum af 400 millioner kroner. Udvidelsen sker ved at fylde sand i vandet, og planen er, at det skal stå klar til brug i 2020. Indtil videre er kun en del af planen udført, og her har Energi Fyn opstillet tre vindmøller, som leverer strøm til nettet.

Annonce

Værftets historie har jo stor betydning for Kerteminde, og vi fulgte tæt med, da kranen faldt i 1999.

Monica Schrøder, gæst i Café Stiften

Café Stiften på Lindø

100 fuldtbetalende abonnenter af Fyens Stiftstidende fik tirsdag eftermiddag en guidet tur rundt på Lindø port of Odense.

I to busser blev gæsterne kørt rundt på området, hvor der blandt andet blev plads til et sjældent kig ind den store svejsehal.

Turen gik også omkring den nye del af havnen ved Terminal Nord, hvor der lige nu arbejdes på at etablere et 400.000 kvadratmeter nyt havnearel. Men busserne nåede også rundt om portalkranen, malerhallerne og det gamle dokområde, hvor Fayard holder til.

Der pumpes sand ind og fyldes op, mens den nye spuns bankes ned. Når udvidelsen står færdig i 2020, vil havnen have 400.000 kvadratmeter nyt kajareal. Foto: Nils Svalebøg

Et gensyn med havnen

En af de gæster, som især er interesseret i udvidelsen, er 66-årige Per Holm, som er uddannet elektriker og tidligere ansat på havnen fra 2003 til 2011. Dengang var området ejet af A. P. Møller koncernen, og Per Holm arbejdede med at bygge og vedligeholde skibe.

Mange af bygningerne er genbrugt fra den tidligere ejers tid, så det er ikke helt nyt for ham, men han kan alligevel se, at der er sket lidt.

- Kan du se de bygninger der?, spørger han og peger på to meget store bygninger. Der plejede at være to små containere til en kollega og jeg. Der sad vi og passede os selv uden at blive forstyrret.

Per Holm var spændt på at se, hvordan stedet ser ud nu, så han ærgrede sig over ikke at have fået en plads, da Café Stiften inviterede på en lignende tur forrige oktober. Han glæder sig derfor over, at der opstod endnu en mulighed for at komme med.

- Jeg skyndte mig at ringe ind, og så fik jeg heldigvis en plads. Det er rigtig spændende at være tilbage.

Selv om regnen silede ned, var der fuld gang i arbejdet. I baggrunden er det tankeren Lene Torm, der står i dokken. Foto: Nils Svalebøg

Drevet af nysgerrighed

En anden gæst, som glæder sig over at have været hurtigere ved telefonen denne gang, er 72-årige Monica Schrøder, som har boet i Kerteminde med sin mand siden 1990.

- Vi har kunnet følge med i byggeriet udefra, så vi var meget spændte over muligheden for at se det hele indefra. Værftets historie har jo stor betydning for Kerteminde, og vi fulgte tæt med, da kranen faldt i 1999.

Kranen, der blev ødelagt på grund af en heftig storm i 1999, blev et par år senere erstatte af en ny portalkran, som har 880 meter skinner at køre på og kan altså transportere 1200 tons rundt på pladsen.Sidste del af dagens tur foregår i Lindøs konferencesal, hvor gæsterne er inviteret på kaffe og kage inden et oplæg med havnens administrerende direktør, Carsten Aa. Han fortæller om fremtidsplanerne for området og Odense Havn, mens gæsterne livligt stiller spørgsmål.

I 45 minutter blev gæsterne fragtet rundt på området, inden hele selskabet mødtes i konferencesalen. Foto: Nils Svalebøg
Der blev både lyttet og stillet spørgsmål efterår rundturen på havnen. Hele arrangementet varede to timer. Foto: Nils Svalebøg
Monica Schrøder nåede desværre ikke at få en plads sidste år, da Fyens Stiftstidende arrangerede en guidet tur til Lindø. Men heldigvis var hun hurtigere denne gang og fik sikret sig selv og sin mand en plads på turen. Foto: Nils Svalebøg
Per Holm har tidligere arbejdet på havnen og er nu tilbage for første gang siden 2011. Han mindes tiderne og er spændt over at se, hvor meget der er sket på syv år. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];