Annonce
Bagsiden

En dame med en knop i enden - og andre akavede stillinger

Tegning: Gert Ejton
Læsere giver eksempler på uheldige ordstillinger i medierne.

Man kan få ondt i ryggen af at sidde for længe i en akavet stilling. Og man kan få ondt i hovedet af at læse sætninger, hvor ordene står i akavede stillinger. Det er temaet for dagens konsultation hos Sprogdoktoren.

En læser, Erik Kempf fra Odense, har indsendt et eksempel på forkert ordstilling. Han skriver:

- Kan du ikke tage op blandt dine skrivende kolleger, at der er forskel på "alle ikke har" og "ikke alle har"?

Annonce


Kan du ikke tage op blandt dine skrivende kolleger, at der er forskel på "alle ikke har" og "ikke alle har"?

Erik Kempf, i et brev til Sprogdoktoren


- Her er et citat fra dr.dk: ”Mange af sygdommene er svære at bekæmpe, fordi alle ikke har adgang til medicin og effektive vacciner.”

Svar: Ordenes rækkefølge kan være afgørende for, at vi forstår hinanden. I nogle tilfælde kan en forkert rækkefølge betyde, at en sætning får en anden betydning end den tilsigtede. Derfor burde journalisten have placeret biordet ”ikke” anderledes.

”Alle har ikke adgang til medicin” betyder reelt, at ingen har adgang til medicin.

”Ikke alle har adgang til medicin” betyder, at nogen har adgang til medicin, mens andre ikke har adgang til medicin.

Hvor ikke alle kan følge med

For nogle år siden sendte en læser mig et lignende eksempel. Erik Johansen fra Odense skrev dengang:

- Kære sprogdoktor. Følgende stammer fra et læserbrev: ”Vi lever i en tid, hvor alle ikke kan følge med." Jeg mener, at ordstillingen er lodret forkert.

- Har jeg ret, når jeg mener, at der reelt står: "Ingen kan følge med"? Hensigten med sætningen er jo: De fleste kan følge med, men nogen kan ikke.

- Mine alternativer er: "Hvor ikke alle kan følge med." Eller: "Hvor nogen ikke kan følge med."

Svar: Jeg er enig.

Annonce

Biordet ”ikke”

En læser, Johnny Mikael Rasmussen fra Odense, er ligeledes faldet over en ordstilling, han finder akavet:

- Kære sprogdoktor. Jeg irriteres jævnligt af, at journalister og andet godtfolk placerer negationen i en sætning, således at negationen hægtes på subjektet og ikke objektet.

- I avisen står: "Kasper Fisker mener ikke, at de tre kvinder vil udgøre en sikkerhedstrussel."

- Jeg er egentlig ikke interesseret i at vide, hvad Kasper Fisker ikke mener, men hvad han mener. Derfor bør der vel stå: "Kasper Fisker mener, at de tre kvinder ikke vil udgøre en sikkerhedstrussel." Hvad tænker du er årsagen til denne sproglige udvikling?

Annonce

Det er talesprog

Svar: Formelt set har læseren ret. Men vi forstår godt sætningens mening: at de tre kvinder ikke vil udgøre nogen sikkerhedstrussel.

Det er almindeligt, især i talesprog, at placere biordet ”ikke”, sådan som avisen gjorde. Og det er ikke nogen ny udvikling. Ordbog over det danske Sprog (1927) bringer et gammelt eksempel: ”Jeg haaber ikke, De har maattet vente.”

Vi kan alle komme til at sige: ”Jeg tror ikke, at vejret bliver godt i morgen”, selv om det er mere korrekt at sige: ”Jeg tror, at vejret ikke bliver godt i morgen”. Her lyder det endda mere knudret at bruge den ordstilling, som læseren anbefaler.

Annonce

En dame med en knop i enden?

Til slut får Palle Thorup fra Højby ordet. Han indsendte for nogle år siden en sætning, hvor ordstillingen også er en smule akavet:

”En flagstang er til salg hos en ældre dame med en rød knop i enden.”

Jeg kan selv tilføje denne klassiker: ”Hun ejer et sommerhus sammen med sin mand, som hun har repareret på i mange år.”

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Måtte fyre medarbejder, da plejehjem fik forbud mod at handle i Brugsen: Nu tager brugsuddeler hatten af for politikerne

Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce