Annonce
Kerteminde

En by byggede en hal i Munkebo: Finn og Karin mærkede pionerånden

Finn Buus Nielsen og Karin Holm synes, at det har været sjovt at komme i hallen efter, at de selv var med til at klare nogle af de håndværksmæssige opgaver. Foto: Mette Louise Fasdal
For 50 år siden blev Munkebohallen indviet. Munkebo Kommune og Lindøværftet fik skabt et værested, hvor børn, unge og voksne kunne udfolde sig med idræt, leg og fest. Mange borgere i Munkebo var også med til at realisere byggeriet. Karin Holm og Finn Buus Nielsen er to af dem.

Munkebo: Havde det været i dag, havde der sikkert været én, der havde haft en smartphone og havde taget et billede og lagt det op på et socialt medie for at vise den kampgejst, der herskede.

Det var der så bare ikke der i slutningen af 1960'erne, hvor ingen syntes, at der var et behov for at fotodokumentere alt.

Derfor findes der ikke en stor stak billeder af dengang for 50 år siden, hvor en by byggede en hal i Munkebo, men hos Finn Buus Nielsen og Karin Holm, som sammen med en masse andre håndværkere og frivillige var med til at arbejde på virkeliggøre byggeriet, findes der en masse minder.

De flyver - her mange år efter - henover over det runde bord i Munkebo Idrætscenter. Finn Buus Nielsen var klejnsmedelærling på Lindø dengang. Senere blev han administrerende direktør for værftet.

Karin Holm var lærer på Troelskærskolen og var lige flyttet til Munkebo - nærmest i provokation:

- Jeg var lige blevet lærer på seminariet i Silkeborg og havde mulighed for job flere steder i Jylland, men også i Munkebo. Hvad vil du dog derovre ved de værftsbisser, spurgte folk omkring mig.

- Det skal jeg vise dem, fastslog hun og kort efter, sad hun så med en malerpensel i hånden i Munkebo og gav al din fritid til at få ordnet de sidste finesser, inden hallen blev indviet.

Finn Buus Nielsen satte ventilation op og ordnede gelænderet i hallen. Mens han arbejdede, så han også frem til at tage hallen i brug - gerne med en fodbold ved fødderne.

Og Karin Holm, som var idrætslærer, glædede sig til, at idrætstimerne kunne rykke over i den nye hal. Indtil da måtte skolerne i Munkebo og sportsklubberne og foreninger bruge de små gymnastiksale, der lå i forbindelser med skolerne.

Annonce

Munkebo Idrætscenter i 50 år

Første spadestik til Munkebohallen blev taget 24. september 1968.

Idrætshallen blev indviet 1. november 1969.

Første spadestik til svømmehallen blev taget 14. november 1977.

Svømmehallen blev indviet 14. oktober 1978.

Bowlingbaner, fitness og nyt caféområde blev taget i brug 3. december 2001.

Munkebo Idrætscenter overgik til kommunal drift 1. april 2008, da Munkebo Idrætscenters økonomi ikke hang sammen.

Første spadestik til Munkebo Multipark blev taget 17. juni 2015.

Munkebo Mulitpark indvies 17. december 2015.

- Vi har ikke råd til at lade være

- Vi har ikke råd til at bygge en hal, men vi har heller ikke råd til at lade være, sagde daværende sognerådsformand Axel Jørgensen, da han i sin tid blev præsenteret for planerne om en idrætshal i Munkebo.

En hal var ligeså vigtig som børnehaver, skoler og plejehjem, og efter Lindøværftet blev indviet i 1959, var tilflytningen til byen stor.

Det var ikke udelukkende kommunekassen, der skød penge i byggeriet, men derimod støttearrangementer og penge fra A. P Møller Fonden.

24. september 1968 blev det første spadestik taget, og Munkebohallen blev officielt indviet 1. november 1969, og det var pionerånd, der virkeliggjorde det.

Karin Holm og Finn Buus Nielsen husker begge, hvordan der blev knoklet på for at blive klar.

- Jeg tror, at det har været to aftener før indvielsen, at jeg pludselig opdager, at de streger, som der er blevet sat på halvgulvet, slet ikke passer. Det betød, at man var nødt til at slibe det hele af og lakerer det igen. Jeg tænkte: Det når de ikke. Men det gjorde det, fortæller Finn Buus Nielsen med et smil.

Samlingspunkt for byen

Både han og Karin Holm har brugt mange timer i Munkebohallen, siden den blev indviet.

- Hallen blev virkelig et samlingspunkt for byen, og vores børn kom her også meget, fortæller Karin Holm, som ikke kun brugte sin tid i hallen som idrætslærer, men også i sin fritid med håndbold og badminton, hvor hun selv var aktiv.

Finn Buus Nielsen husker, hvordan han tonsede rundt på halgulvet, når de faglige klubber på værftet kæmpede mod hinanden i fodbold.

Siden idrætshallens indvielse i 1969 er der kommet svømmehal, bowling - og fitnesscenter og senest Munkebo Multipark.

Sognrådsformand Axel Jørgensen tog sammen med stadsskoleinspektør, Svend Erik Klint Nielsen det første spadestik til Munkebohallen 24. september 1968. Arkivfoto: Fyens Stifstidende
Munkebo holdt jævnligt fester for at samle penge til halbyggeriet. Foto: Lokalhistorisk forening i Munkebo
Der blev arbejdet ihærdigt på at bygge i Munkebo. Foto: Lokalhistorisk Forening i Munkebo
Da Munkebohallen for over 40 år siden fik sin svømmehal, blev bassinet transporteret til svømmehallen på Bycentervej, hvor der netop var blevet plantet allétræer. Foto: Lokalhistorisk forening i Munkebo
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce