Annonce
Kerteminde

En bunke sand og en gravemaskine kan puste nyt liv i Odense Fjord

Gennem samarbejdet med Lindø Port of Odense skaffede biologerne en gravemaskine og en pram, der kunne sejle sandet ud på fjorden. Ved hjælp af gps blev der systematisk udlagt 10 centimeter sand i to forsøgsområder. Foto: Syddansk Universitet

Odense Fjord gisper efter vejret. Nu vil forskere fra SDU i samarbejde med Lindø Port of Odense med ny banebrydende metode genskabe ålegræsenge og dyreliv

Kerteminde/Odense: De færreste skænker det nok en tanke, når de spadserer en tur langs Odense Fjord en smuk solskinsdag. Ved Gabet, Dalbybugten eller Boels Bro. Men fjorden gisper efter vejret. Hvor der tidligere var vidtstrakte enge af ålegræs og optimale betingelser for plante- og dyreliv, er bunden i dag dækket af et tykt livløst lag mudder.

Men nu er der måske alligevel et spinkelt håb for fjorden. Biologer fra Syddansk Universitet har netop udviklet og søsat verdens første storskala-forsøg, som anvender metoden "sand-capping" til forbedring af miljøforhold. Metoden går ud på at strø 10 centimeter sand ud over mudderet på havbunden, så lyset nemmere kan trænge ned og hjælpe ålegræsset på vej.

Annonce

Hvad er sandcapping?

Mange gode ålegræsområder i Odense Fjord er i de seneste årtier forsvundet, og forskere anslår, at der kun er cirka 2 procent af den oprindelige ålegræsbestand tilbage. Mange steder fremstår bunden i dag som en gold mudderbund. Biologer på Syddansk Universitet arbejder derfor på at udvikle sand-capping som en bæredygtig metode til genskabelse af de tabte naturområder under vandet. Når sejlrender vedligeholdes i fjordene, opgraves store mængder sand, som transporteres til fjerne klappladser. Sandet som fjernes er oftest af god kvalitet og et glimrende råstof til miljøbeskyttende tiltag i fjordene.

Ved at genbruge uforurenet sand og lægge det ud over områder med mudderbund, vil man skabe følgende positive virkninger:

1) Lysforholdene forbedres, da ophvirvling af mudderet forhindres.

2) Ålegræsset får bedre forankringsforhold, så der bliver mulighed for re-etablering af tabte ålegræsenge. Engene tiltrækker smådyr, der gemmer sig i planterne. De tiltrækker igen større dyr. Ålegræsset optager også skadelige næringsstoffer, og reducerer dermed algeopblomstring. Ålegræs forhindrer også sandflugt.

3) Aktiviteten er bæredygtig, da havnemyndighederne skal bruge mindre brændstof (CO2) og penge på at sejle et anvendeligt råstof væk.

Sådan ser store dele af Odense Fjord i dag ud på bunden. Et tykt lag livløst mudder. Den gennemsnitlige dybde er 2,2 meter udenfor sejlrenden, og en dykker kan nemt trykke armen ned i det løse mudder til skulder-niveau. Umuligt for ålegræs og dermed dyreliv at etablere sig i. Foto: Syddansk Universitet

Samarbejder med Odense Havn

Metoden er udviklet af biolog og lektor Mogens Flindt fra Syddansk Universitet. Han fik idéen, da han tilfældigt hørte myndighederne beklage sig over, at landets sejlrender i stigende grad sander til. Med tabet af ålegræs vandrer sandet, og det kræver stadig flere ressourcer at grave renderne fri og sejle sandet ud på åbent vand på såkaldte klappladser.

- Jeg tænkte, hvorfor ikke bruge dette udmærkede råstof hensigtsmæssigt i stedet for? Ved Gabet er det ofte 40.000 kubikmeter sand, der graves ud. Hvorfor ikke sejle det indenfor fjorden i stedet? Det er potentielt en triple win-situaion. Havnene skal ikke bruge masser af kræfter på at sejle sandet væk, men kan drysse det af inde i fjorden, tæt på hvor de renser det op. Det er fint råstofsand, og vi får samtidig en forbedring af miljøet, fortæller Mogens Flindt.

Han har indledt et tæt samarbejde med Lindø Port of Odense, der også er interesseret i at give tilbage til naturen.

- Vi har lige udvidet Lindøterminalen, og kan vi gøre noget for miljøet, når nu vi belaster fjorden også, så er det fint. At vi så samtidig slipper for at sejle sandet de her 17 sømil væk hver gang, vi har renset sejlrenden, er det jo bare endnu bedre, fortæller konsulent Knud Erik Simonsen fra Lindø Port of Odense.

Efter talrige forsøg i laboratoriet sejlede parterne for første gang ud på fjorden med en gravemaskine og en bunke sand denne sommer. Ved hjælp af gps blev sandet systematisk fordelt på havbunden i to forsøgs-områder. Og de første bundprøver var meget positive.

- Det er meget opløftende. Vi kan se, at sandet lige så fint lægger sig ovenpå mudderet og giver en halv til en hel meters forbedret lysforhold derude, fortæller Mogens Flindt.

Fordums tiders ålegræsbælter er i dag et sjældent syn i Odense Fjord. Foto: Niels Svane, SDU.

Udlandet kigger med

Dykkere har sidenhen været ude for at plante ålegræs, og så er der blot tilbage at krydse fingre for, at efteråret og vinterens storme ikke er for hårde ved fjorden.

Projektet løber over tre år, og har allerede vakt stor international interesse. Forskerne har foreløbig været i Portugal og Singapore for at fortælle om metoden, og det er målet, at sand-capping kan blive implementeret i næste vandplansperiode, der starter i 2021.

Mogens Flindt har dog en bøn til politikerne:

- Det er agerlandet, der suverænt belaster miljøet i fjorden mest med næringsstoffer. Man bliver nødt til at forholde sig til, at det er ikke nogen naturlov, at 60-70 procent af landet skal være intensivt dyrket agerland. Få nu agerbrugerne op af lavlandsområderne. Væk fra åerne og fjordene.

Til forskernes store glæde opførte sandet sig præcist som i laboratoriet, da forsøget flyttede ud i fjorden. Det lagde sig sig pænt over mudderbunden. Foto: Syddansk Universitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce