Annonce
Debat

En aktuel 75 års-jubilar

Annonce

Læserbrev: Det har netop været  FN-dag, og i år er det 75 år siden, 51 lande, herunder Danmark, undertegnede FN-pagten, der trådte i kraft den 24. oktober 1945.

FN har baggrund i to altødelæggende verdenskrige, som kostede millioner af ofre. Derfor er FN’s fornemste formål at beskytte fremtidige generationer mod krigens rædsel. På den baggrund arbejder FN for at fremme menneskerettighederne, et regelbaseret internationalt samfund og socioøkonomisk udvikling. FN er med andre ord vokset fra at være en sejrherrenes organisation til med sine 193 medlemslande at repræsentere hele verdenssamfundet.

Trods – ofte ikke uberettiget – kritik kan FN fremvise imponerende resultater. Siden 1948 er der gennemført mere end 70 fredsbevarende operationer, som har medvirket til at sikre international stabilitet. I øjeblikket er der 14 fredsbevarende operationer, især i Mellemøsten og Afrika, hvor mere end 100 lande bidrager med militær, politi og civilt personel både for at sikre freden og gennem såkaldte ”politiske missioner” at forebygge krig og ustabilitet.


Der er problemer med effektiviteten, finansieringen, bureaukratiseringen og enigheden.


FN’s udviklingsprogram, UNDP, bruger sit årlige budget på ca. 38 millioner danske kroner på at styrke institutioner, bekæmpe og forebygge korruption samt fremme god regeringsførelse. FN institutioner som Verdensfødevareprogrammet (WFP), flygtningeorganisationen (UNHCR) og børneorganisationen (UNICEF) sikrer hurtig og effektiv humanitær bistand ved menneskeskabte og naturkatastrofer. FN er som organisation med til at sætte den globale verdensdagsorden med verdens stats- og regerinslederes enstemmige vedtagelse i september af de 17 verdensmål, som må betragtes som en fælles global rettesnor for verdensudviklingen frem mod 2030. FN kæmper for kvinders og børns rettigheder, bedre klima og miljø samt menneskerettighederne. Danmark er medlem af Menneskerettighedsrådet i Geneve.

FN er ikke, og det mener vi heller ikke i FN-forbundet, en perfekt organisation. Der er problemer med effektiviteten, finansieringen, bureaukratiseringen og enigheden, også blandt stormagterne, når der burde findes løsninger til gavn for alle medlemslande. Derfor har FN’s generalsekretær Antonio Guteres også iværksat et reformprogram, som den danske regering i juli ved både udenrigsministeren og udviklingsministeren udtrykte sin støtte til.

Derfor er det midt i en coronakrise ironisk og sørgeligt, at der synes at være en vigende opbakning til det internationale samarbejde, som FN nu gennem 75 år har stået som garanten for. Mange lande fokuserer på det nationale og vender horisonten indad. Men hvis vi skal bekæmpe grænseoverskride klimaforandringer eller international terrorisme, hjælpe de anslået 80 millioner flygtninge og internt fordrevne (de fleste i nærområderne) eller søge at standse væbnede konflikter eller krige, så er det nødvendigt at der findes en international organisation, hvor globale problemer kan finde globale og multilaterale løsninger. Fordi vi bliver nødt til at tro på eksistensen af et globalt ansvar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ulven kommer - med hvad?

Odense

Over 30 forslag: Kendt kok, børneven og hyperaktiv tusindkunstner er blandt forslagene til Årets Fynbo 2020

Middelfart For abonnenter

Middelfart-præst har døbt, konfirmeret, viet og begravet i 25 år: - Jeg kan godt finde på at sidde og græde på kontoret

Annonce