Annonce
Bagsiden

En af de to kom aldrig ud at flyve igen

Billedet af mågen, der har boret sig ind gemmem frontruden på en DC3. Foto: Arne Pedersen
Læser i Middelfart har usædvanlige billeder af et sammenstød mellem en måge og et passagerfly.

Kik godt på dette billede. En læser i Middelfart, Mogens Faurby, har sendt det til Bagsiden.

- Jeg tror, det er helt enestående. Det er taget efter et sammenstød mellem en måge og et fly. Både fly og pilot kom hele ned, og jeg synes, det er helt unikt. Frontruden er seks centimeter tyk, og fuglen har ramt i lige præcis den rette vinkel for ikke at prelle af, forklarer Mogens Faurby.

Nu afdøde flymekaniker Arne Pedersen fik opgaven med at skifte frontruden, da flyet og mågen landende i Kastrup i 1949 eller cirka deromkring.

Han var også amatørfotograf og fremkaldte selv sine billeder. Arne Pedersen var gift med Mogens Faurbys faster, som i mange år har haft billedet liggende i en kuvert derhjemme, men nu syntes både hun og Mogens, at andre skulle se det usædvanlige billede af en måges fatale møde med en flyrude.

Annonce
Mågen set inde fra cockpittet. Den døde, men både fly og passagerer landede helskindet. Foto: Arne Pedersen

Luftens arbejdshest

At mågen døde ved sammenstødet er der ingen tvivl om, men hvordan gik det med den anden flyver? Ja, den kom i den grad ud at flyve igen, efter at Arne Pedersen havde taget billedet og skiftet ruden.

Opmærksomme læsere vil bemærke navnet "Hallvard Viking", og så har trænede flykendere nok regnet ud, at der er tale om et fly fra SAS af typen DC3 Skytrain.

Det tomotorers propelfly DC3 var med sin længde på 19,66 m, sit vingespand på 28,96 meter, plads til over 20 passagerer, en rækkevidde på 2200 km og en marchhastighed på 270 km/t den tids trofaste og driftsikre arbejdshest på kort og mellemlange ruter.

Man kan sige, at DC3'eren var for luftfarten i 1930'erne og 1940'erne, hvad Boeing 737 har været for vor tids passagertrafik.

Ifølge www.flygvapenmuseum.se blev lige præcis dette fly bygget i 1944 til det amerikanske luftvåben og deltog i Anden Verdenskrig. Efter krigen købte Det Norske Luftfartsselskap, DNL, flyet og navngav det "Nordheim". Nogle år senere indgik det i SAS-flåden af Viking-fly og skiftede navn til "Hallvard Viking".

Flyet er der endnu

I 1957 fløj det sin sidste SAS-tur mellem Malmø og København, og blev herefter benyttet af Linjeflyg, som tre år senere solgte det til det svenske luftvåben, hvor navnet blev skiftet til nummeret 79007. Det var i brug i luftvåbnet indtil 1980.

Og "Hallvard Viking" eksisterer såmænd den dag i dag. På det svenske Flygvapenmuseum i Linköping står flyet udenfor malet i det svenske luftvåbens farver, 75 år efter, at det blev bygget, og omkring 70 år efter mødet med den uheldige fugl. Så flymekaniker Arne Pedersen må have gjort sit arbejde ordentligt.

Men hvor usædvanligt er billedet egentlig? Hvor tit sker det lige, at en måge rammer en flyrude lige præcis sådan, at den borer sig igennem? Vi ved det ikke, men mon ikke nogle af Bagsidens gør? Mail til bagsiden@fyens.dk, hvis du ved noget.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce