Annonce
Sport

Aastrand i fire finaler torsdag: God træning inden VM

Lars Møller/Ritzau Scanpix
Den danske kajakroer vandt sit heat og kvalificerede sig til finalen i 200 meter enerkajak i European Games.

Kajakroeren Emma Aastrand Jørgensen havde fart på, da hun onsdag kvalificerede sig til finalen i 200 meter enerkajak ved European Games.

Danskeren vandt sit heat i tiden 40,514 sekunder og sikrede sig dermed en direkte finaleplads. Kun vinderen gik i finalen, mens de øvrige skulle ud i et opsamlingsheat senere onsdag.

Onsdagens præstation betyder, at Emma Aastrand nu er klar til finaler i alle de konkurrencer, hun er stillet til start i. Og alle skal afvikles torsdag.

Aastrand er dog et stykke fra sin bedste form. Hun skal først formtoppe fra 21. august, når der ved VM er OL-pladser på spil.

- Hvis man siger, at jeg skal være på tiende trin til VM, så er jeg på sjette eller syvende trin nu. Jeg er i form, men der er stadig en del at hente inden VM. Jeg skal arbejde på de sidste marginaler, siger Emma Aastrand.

- Jeg tager European Games som et almindeligt stævne. Det er lidt ligesom et EM med større setup. Det er god træning inden VM.

Ud over 200 meter enerkajak er hun i finalen i 500 og 5000 meter enerkajak samt firerkajak over 500 meter sammen med Line Langelund, Julie Frølund Funch og Pernille Knudsen.

Selv om Aastrand ikke vægter European Games så højt, er hun ikke uden mål for finalerne.

- Jeg vil gerne i top-5 i 500 meter K1 og i top-3 i 200 meter K1. I firerkajakken skal vi lave en top-6, siger hun.

Der var også mulighed for en finaleplads til den danske toerkajak på 200 meter med Line Langelund og Bolette Nyvang Iversen, men de formåede ikke at bane sig vej til finalen.

På torsdagens program finder man også René Holten Poulsen, der skal ro finale på 5000 meter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce