Annonce
Sydfyn

Embedsværket i sving på Langeland: Forslag til besparelser skal på bordet

Økonomi og spareøvelser fylder meget i det langelandske politiske landskab. Foto: Martin Ramsgaard
Flere udvalg afventer oplæg fra administrationen, når budgetterne skal gennemgåes, og der skal findes besparelser for i år og 2020.

LANGELAND: En stor del af de besparelser, man nu skal i gang med at finde i Langeland Kommunes budgetter, er såkaldte rammebesparelser. Det vil sige, at et udvalg får stukket et beløb ud, som udvalget skal finde på sit eget område. Sådanne besparelser gælder især for 2020.

I første omgang bliver det kommunens embedsværk, som skal i gang med "tættekammen", fremgår det af en rundringning, som Fyns Amts Avis har foretaget til udvalgsformændene.

Tonni Hansen (SF) er som borgmester automatisk formand for Økonomiudvalget, der skal finde 2,2 millioner kroner på administration og 1,3 million kroner på jobcentret.

- I første omgang må direktionen og centercheferne gennemgå tallene, komme med forslag og beskrive besparelserne, og så er det op til os politisk at sige enten ja eller, at det er en "ommer", siger Tonni Hansen.

På administrationen handler det nogenlunde om mellem fire og en halv og fem stillinger, omregnet til fuldtidsstillinger, og lidt færre stillinger på jobcentret.

Annonce

Tager hul på det

Sundhedsudvalget skal ikke spare her i 2019, men er pålagt en besparelse på 3,1 millioner kroner næste år.

- Da vi tidligere på året fik godkendt nogle store tillægsbevillinger, havde vi nogle ideer til at finde nogle penge den anden vej, men det er der allerede taget højde for, så vi skal finde noget andet, siger formanden for Sundhedsudvalget, Lisa Pihl Jensen (S).

Ulrik Kølle Hansen (V) har slået på, at journalsystemet "Fællessprog III" trækker store ressourcer ud i år, men at man skulle kunne undgå det fremover.

- Sådan bliver det desværre ikke. Han har ret i, at når vi har fået de 1500 personer, som skal lægges ind i systemet, på plads, er vi langt, men der kommer løbende nye navne til, og det er en langt mere kompliceret og tidskrævende proces at få dem i systemet end før, siger Lisa Pihl Jensen.

Sundhedsudvalget tager hul på spareopgaven på næste møde.

Stor skole nok mest i søgelyset

Det gør Lærings-, Social- og Kulturudvalget også.

- Umiddelbart mener jeg ikke, at et enkelt område må holde for. Vi må sprede det ud. Dog bliver det svært at finde mere på de små skoler, når vi skal hente en million kroner på folkeskoleområdet. Her må vi nok pege på Ørstedskolen, siger udvalgets formand, Jan Ole Jakobsen (V).

- Vi har jo lovet at bevare den nuværende skolestruktur og hermed naturligvis også Strynø Skole. Så har jeg en lille opfordring i den forbindelse. Jeg kunne godt tænke mig, at forældrene gjorde brug af Ørstedskolen, når elever fra Strynø fra 5. klasse skal gå i skole på Langeland. 80-90 procent vælger en friskole, fordi de gerne vil have barnet til at fortsætte på en mindre skole. Her kan kommunen gribe i egen barm og gøre mere opmærksom på, at nok er Ørstedskolen stor, men i det daglige fungerer den jo som tre skoler på grund af inddelingen, siger udvalgsformanden.

En anden tung post er kultur- og fritidsaktiviteter.

I øvrigt har Jan Ole Jakobsen et generelt hjertesuk.

- I de mange år, jeg har været med, har arbejdsmarkedsområdet år efter år bidraget med 8-10 millioner kroner til kommunens økonomi, når alt er gjort op. Det er rart nok, men det kunne være dejligt at vide på et tidligere tidspunkt, hvor vi i flere andre udvalg har siddet og svedt over sparekrav, man kunne have undgået, tilføjer han.

Svært at beregne

Men det er ikke så ligetil en opgave, påpeger formanden for Beskæftigelses-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, René Larsen (S).

- Selvfølgelig bestræber vi os på at være så realistiske som muligt. Beskæftigelsesområdet er meget præget af lovkrav, hvor for eksempel modtagerne af en ydelse naturligvis skal have denne, hvis de er berettigede. Man kan altså ikke i kommunen skrue op og ned for servicen, som der er politisk vilje til, og hvis ledigheden stiger, så gør udgifterne det også. Omvendt hvis flere kommer i beskæftigelse, så ser vi et mindre forbrug på udvalgets område. Det er en "krystalkugle", som er meget svær at se ind i. Jeg synes i stedet, at man skal glæde sig over de år, hvor der bruges færre penge, som kan gå til noget andet, siger René Larsen.

Da udgifterne for udvalgets område netop er lovbundne, er der ikke stukket sparekrav ud for dette udvalg.

En million på vejene

Teknik-, Trafik- og Miljøudvalget skal hente en million kroner på vejene næste år og 100.000 kroner på havnene. I år er sparekravene 660.000 kroner.

- Vi må sætte os sammen på næste møde og kigge på det beløb. Udvalgets områder bliver hårdt ramt i forhold til det samlede budget, men vi kan da godt forstå, at det er vigtigt, at områder, som handler om mennesker, står forrest i køen til penge. De har jo i øvrigt også modtaget sparekrav, siger udvalgets formand, Bo Nissen (K).

- Det her er desværre en nødvendighed, og det er vigtigt, at vi er enedes om det politisk i hele kommunalbestyrelsen, tilføjer han.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce