Annonce
Erhverv

Embedsmænd forlader styrelse efter Eritrea-sag

De to sygemeldte embedsmænd fra Eritrea-sagen har indgået fratrædelsesaftaler med Udlændingestyrelsen.

De to embedsmænd, som offentligt tog afstand fra den kontroversielle landerapport om Eritrea, vender ikke tilbage til Udlændingestyrelsen.

Dansk Magisterforening meddeler fredag morgen, at der er forhandlet fratrædelsesaftaler på plads for Jens Weise Olesen og Jan Olsen, som begge var ansat i styrelsens landedokumentationskontor.

- Jeg tager hul på min pension lidt tidligere end forventet, forklarer Jens Weise Olesen i en pressemeddelelse fra magisterforeningen.

Fagforbundet oplyser, at begge embedsmænd er fritstillede, men de ønsker ikke at kommentere indholdet af fratrædelsesaftalerne over for Ritzau.

- Det var ikke det, jeg ønskede, men det ville være for svært at vende tilbage til mit arbejde i styrelsen, efter det der er sket. Det vigtigste for mig i denne her sag er, at jeg har bevaret min faglige integritet, og det synes jeg, at jeg har, siger Jens Weise Olesen.

Politiko.dk skriver, at den 63-årige Jens Weise Olesen får løn frem til udgangen af september 2016, mens 43-årige Jan Olsen vil blive betalt til og med maj næste år.

Sidstnævnte har desuden fået bevilget en masteruddannelse på Københavns Universitet.

De to embedsmænd var i efteråret udsendt til Eritrea på en såkaldt fact finding mission for at indsamle oplysninger til brug i behandlingen af asylansøgninger fra borgere i det østafrikanske land, som var voldsomt stigende i antal.

Efter missionen blev de begge sygemeldt, ligesom de modtog skriftlige advarsler, som siden er blevet trukket tilbage.

Samtidig valgte de offentligt at kritisere den rapport, som blev skrevet på baggrund af missionen.

Dansk Magisterforening glæder sig over aftalerne, men forhandlingsdirektør Lotte Spanggaard understreger, at man ikke betragter sagen som afsluttet.

- Ansættelsessagen slutter her, men det er klart, at vi er bekymrede over forholdene i styrelsen efter det pressede forløb, vi har været vidner til. Jeg ser frem til, hvad der kommer ud af ombudsmandens undersøgelser af Eritrea-sagen, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce