Annonce
Faaborg-Midtfyn

Elsker krudt og fællesskab: Kvinde i front for kanonerlauget

Kanonerne på Voigts Minde fik den tidligere formand, Ole Hansen, sat i stand. Kanonløbene er 210 år gamle af typen seks punds finbankere støbt på kanonstøberiet i Finspång i Sverige. Lavetterne (monteringsstativerne, red.) er nøjagtige kopier af voldlavetter, som blev brugt i 1700-årene. De er udført af egetræ og malet med den originale maling i farverne rød/gul, som brugtes af det oldenburgske kongehus. Foto: Maria Retoft Pedersen
Der er ikke nogen vej tilbage, når man først er begyndt at holde af lugten af sortkrudt, mener Susanne Christiansen. Hun er ny formand for Faaborg Kanonerlaug, som dermed er kommet under "skørteregime".

Faaborg: Selv om nogen tror det, var kvinder ikke et særsyn på slagmarkerne før og under Napoleonskrigene (1792-1815, red.). Dengang var der ikke deciderede hære med værnepligt, som vi kender dem i dag. De bestod for en stor del af lægfolk, og dødeligheden blandt soldaterne var høj, så der var ofte brug for, at flere trak i uniformen.

- Når kvinder mistede deres mænd i krigen, havde de tre muligheder for at fremme deres overlevelse. De kunne blive soldaterhorer, marodører (ligrøvere, red.), eller de kunne selv blive soldater. Og jeg ville helt klart have valgt det sidste, lyder det fra 52-årige Susanne Christiansen fra Assens.

Og det er lige netop, hvad Susanne Christiansen har gjort. Hun er trukket i uniformen.

Hun blev en del af Faaborg Kanonerlaug for fem-seks år siden, og nu er hun nyvalgt formand for den militærhistoriske forening. En post, hun overtog fra Ole Hansen, der stod i spidsen for lavet siden dets oprettelse i 2003.

- Jeg har altid været lokalpatriot, og jeg værner om det lokale. Under sejlskibsdagen i Assens for nogle år siden havnede jeg i lejren hos Faaborg Kanonerlaug, og så var der bare kemi fra første blik. Det var de mest fantastiske mennesker, og siden blev jeg bare hængende, fortæller hun.

Annonce

Faaborg Kanonerlaug

Faaborg Kanonerlaug er en militærhistorisk forening, som har til formål at genskabe og udbrede viden om dansk militærhistorie.

Udgangspunktet er 1700-tallets slutning og 1800-tallets begyndelse, Napeleonstiden.

Lavet blev stiftet d. 3. juni 2003. Alle uberygtede (vandelsgodkendte) personer kan søge om optagelse.

Kanonerlauget deltager i kulturelle, historiske, turistmæssige og festlige arrangementer, hvor der saluteres og afgives startskud med Faaborgs historiske kanoner fra 1795 samt andre historiske våben.

Kanonerlauget er ofte med i såkaldte reenactments, hvor miltærhistoriske slag og begivenheder genspilles.

Faaborg Kanonerlaug er medlem af NNA - Nordisk Napoleon Alliance - der består af 16 foreninger i Norden, der samarbejde om militærhistoriske arrangementer.

Gennem små rollespil kan Kanonerlauget formidle kanoneksercits, kampformationer og formidle datidens levevilkår for soldater i felten.

Faaborg Kanonerlaug stiller i historisk korrekte uniformer anno 1807 med bælter, patrontasker, brødposer, sabler mm.

De fleste af medlemmerne er desuden bevæbnet med originale eller replika flintlåsmusketter eller pistoler fra 1780'erne.

Alle lavets medlemmer har fået undervisning i betjening af kanoner, håndskydevåben og sabler og aflagt både teoretisk og praktisk prøve.

Fascinerende historie

Så langt tilbage, Susanne Christiansen kan huske, har hun været interesseret i historie. I dag er hun blandt andet medlem - og tidligere formand - hos De Fyenske Sortkrudtsskytter, historieformidler på Museum Østfyn og tovholder på en del af et stort forskningsprojekt om Svenskekrigene (1657-1660, red.) på Nyborg Slot. Hun er også medstifter af æblefestivalen i Assens Kommune og tidligere frivillig hos Museum Vestfyn.

- Historie er fascinerende. Ikke at jeg ønsker, alting skal være som i gamle dage, men vi er nødt til at forstå historien for at forstå den tid, vi lever i. De, der kæmpede i krigene dengang, er grunden til, at vi lever i det Danmark, vi gør i dag, siger hun.

Hun kan godt lide kanonerlavets arbejde med historieformidlingen.

- Når vi skyder og saluterer i kanonerlavet, formidler vi historien fremfor udelukkende at skyde efter skiver på en bane i vores egen verden. Det er en fantastisk fornemmelse at gå hjem fra et arrangement og føle, at man han givet tilskuerne en oplevelse, siger hun.

Susanne Christiansen startede karrieren i Faaborg Kanonerlaug som trosmadamme. "Tros" er et gammelt ord for bagage og henviser til Napoleonskrigene, hvor solderaterne havde deres familie med, som passede på lejren, mens soldaterne var i felten. Efter et par år blev hun spurgt, om hun ville være soldat, og i dag fungerer hun som kommerdersergent. Den, der dirigerer tropperne. Og det passer hende glimrende.

- Lugten af krudt kan bedst beskrives som en blanding af rådden tang og rådne æg. Når man er nået dertil, at man faktisk godt kan lide den lugt, så ved man, at der ikke er nogen vej tilbage, griner hun.

Skruer op for aktivitetsniveauet

Kanonerlavet tæller i dag omkring 25 aktive medlemmer i alderen 21-74 år. Og der er alt fra håndværkere til læger og en tidligere fængselsbetjent imellem.

- Vi er en blandet flok, men vi har den historiske interesse til fælles, siger Susanne Christiansen og understreger, at fællesskabet i lavet er helt unikt.

- Her er plads til alle, og vi løser tingene sammen. Vi har en stor respekt for hinanden, og vi glæder os altid til at være sammen. Det er som en stor familie.

Lavet mødes til arrangementer og events, og en gang om måneden henover vinteren mødes medlemmerne til lavsaftener, hvor der blandt andet kan være foredrag på programmet. Måske skal der også repareres på uniformer, bælter eller andet udstyr.

Den nye formand planlægger at fortsætte kanonerlavet i samme ånd som den tidligere formand, selv om lavet nu er kommet under "skørteregime", som hun muntert kalder det.

Hun ser dog gerne, at der bliver skruet op for aktivitetsniveauet de kommende år.

- Men det er ikke så nemt at være impulsiv, når der skal søges om diverse tilladelser og transporter. Så det er noget, der skal planlægges i god tid, siger hun.

Kanonerlavet kan i år blandt andet opleves ved sejlskibsdagen i Assens og forhåbentlig også, når de gamle træskibe i Fyn Rundt-sejladsen lægger til i Faaborg.

Susanne Christiansen

Susanne Christiansen, 52, er bosat i Assens.

Efter en lang karriere som lægesekretær skiftede hun branche og arbejder nu som ekspedient i en tøjbutik i Middelfart.

Susanne Christiansen er fraskilt og har ingen børn.

Alt fritid bliver brugt på arbejdet med at historieformidle.

Susanne Christiansen er blandt andet aktiv ved Vestfyns Museum, De Fyenske Sortkrudtsskytter, Østfyns Museum og har været skoleformidler hos Nyborg Slot og Langelands Museum.

I øjeblikket arbejder hun sammen med forfatteren Martin Davidsen om formidling af hans romanserie om soldaten Tobias Rens under Svenskekrigene.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce