Annonce
Middelfart

Elsebeth satte delebiler på dagsordenen: Nu inviterer kommunen til borgermøde

Elsebeth Poulsen luftede i november idéen om at få skabt en delebilordning for elbiler i Middelfart by. Foto: Sofie Ejlskov Hugger
Efter Elsebeth Poulsens initiativ på Facebook i december inviterer Middelfart Kommune nu til borgermøde om muligheden for delebiler i Middelfart by eller andre dele af kommunen.

Nordvestfyn: I november fortalte avisen om middelfarteren Elsebeth Poulsen, der havde fået sat en mulig delebilordning på dagsordenen i Middelfart Kommune gennem et hurtigt opslag på Facebook.

Hun kom både i forbindelse med borgmester Johannes Lundsfryd (S) og kommunens klimachef Morten Westergaard, der indvilligede i at arbejde videre med projektet.

Det har ført til, at kommunen har inviteret til borgermøde om en kommende delebilordning 4. februar klokken 19 i Middelfart Sparekasse.

På mødet taler Elsebeth Poulsen, Regitze Tilma (V) fra Teknisk Udvalg, Bent Vistisen fra foreningen Elbilby, Anker Hedegaard fra Aura Energi og Alex Gren fra Boligforeningen Lillebælt, hvorefter der vil være en fælles diskussion.

Samtidig vil der være ekspertdeltagelse fra Vibeke Nørby, der kan fortælle om samkørselsprojektet "Kør Med", Tina Karstensen, der kan fortælle om kollektiv trafik, og Anders Drostrup, der kan svare på spørgsmål om mulige p-pladser og el-kapacitet.

- Det (mødet, red.) er en god mulighed for afprøve det her med, hvad en elbil er. Mange har ikke fået det prøvet, og det er en indgangsvinkel til det, forklarer Morten Westergaard.

Annonce

Flere har henvendt sig

Han fortæller, at der siden Elsebeth Poulsens opråb også er kommet en henvendelse fra en borger, der foreslår en delebilordning for handicapbiler.

- Det er sjovt, som folk så tænker videre i, om man kunne lave nogle nye muligheder. Det vil være et meget sympatisk tiltag, og selvfølgelig skal vi prøve at samle op på det som kommune, siger Morten Westergaard og tilføjer, at mødet vil komme omkring de ønsker til forskellige delbil- og samkørselsordninger, som deltagerne måtte have.

- Nogle har behov for samkørsel og nogle for handicaptransport, og det er aktuelt og tidssvarende, at vi hjælper hinanden - og kommunen har en rolle i det, lyder det.

Alle interesserede er velkomne til borgermødet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce