Annonce
Navne

Elsebeth Egholm: - I mine øren er fynsk den skønneste af alle danske dialekter

Elsebeth Egholm har aldrig været god til at kende forskel på højre og venstre. Derfor var det ved at gå helt galt for hende som seksårig ved stranden ved Nyborg. Foto: Michael Svenningsen
Forfatteren Elsebeth Egholm forbinder mange nok med Aarhus. Men hun er fynbo og levede sine første ni år i Nyborg. Vi har stillet hende en række spørgsmål om hendes forhold til Fyn.

Hvad er dit forhold til Fyn?

- Jeg elsker Fyn. Fyn er mit barndomsland. Luften er anderledes på Fyn. Der er en mildhed over den; noget skælmsk og alligevel med alvor bag. Mine erindringer består meget af dufte, følelser og filmagtige sekvenser. Vi boede i Nyborg, hvor jeg blev født i 1960 i et rækkehus på Anemonevej 4. Min far arbejdede som fængselsbetjent på Nyborg Statsfængsel. I 1965 byggede han et selvbyggerhus - med hjælp fra kolleger, for man hjalp hinanden med den slags - på Havrevej 24. Hvid gasbeton med sort build-up-tag. Vi havde en dobbeltgrund. På den anden grund havde min far Egholm Pedersens Planteskole. Min farfar kom fra Fyn, og både han og min far talte med den der syngende accent. Fyn har stadig en tiltrækning på mig, jeg forbinder det med Carl Nielsens musik, især hans sange, som jeg elsker. Lys og skygge over bakkerne, det blinkende bælt og udsigten over havnen fra faster Thyras balkon. Om vinteren leg i tusmørke med børnene på vejen, bygge snemænd og kælke. Om sommeren sidde bag på min mors cykel ned til stranden, der dengang forekom mig uendeligt stor.

Hvorfor flyttede du fra Fyn?

Annonce

- Vi flyttede fra Fyn, fordi min far gerne ville tilbage Aarhus - han og min mor kom begge fra Brabrand, hvor mine forældre fik et havecenter i Aarhus Nord. Det var i 1969. Jeg nåede at gå i to år på Birkhovedskolen i Nyborg, og jeg var ked af at forlade gode venner og veninder og lærere. Ikke mindst kom jeg til at savne min fars faster, Thyra Gravesen, som var min gudmor, og som havde et vidunderligt Pippi Langstrømpehus på Birchs Alle, tæt på Nyborg Havn. Faster Thyra selv var en ekcentrisk dame, lidt som en voksen Pippi. Hun var lærer på Birkhovedskolen, så jeg havde hende også til regning, som bestemt ikke var mit favorit-fag. Min dansklærer, Karen Margrethe Larsen, har jeg siden haft kontakt til ved flere lejligheder. Hun var en fantastisk lærer, som betød meget for mig og, tror jeg, for hele klassen.

Hvad er dit bedste minde om Fyn?

- At køre gennem den nyudsprungne bøgeskov på vej til faster Alma (Thyras søster) i Hjallese, på bagsædet af faster Thyras lyseblå folkevognsboble. Det gik altid meget langsomt. Landskabet, de bløde bakker, solen der flimrer ned gennem træernes blade og min mor og faster, som snakker fredeligt. Verandaen på gården hos Alma, hvor vi sad i kurvestole med blomstrede hynder og spiste hjemmebagt kage og drak kaffe. Eller dage i faster Thyras have med spil og duften af hyld i næsen; faster Thyras skæve, utraditionelle vinkel på verden, alle hendes katte; og en tur ud i spisekammeret, hvor man hemmeligt kunne smage på sagerne. Folkevognen havde også en bestemt duft. Garagen lugtede af kat.


At køre gennem den nyudsprungne bøgeskov på vej til faster Alma (Thyras søster) i Hjallese, på bagsædet af faster Thyras lyseblå folkevognsboble.

Elsebeth Egholm, om sit bedste minde fra Fyn


Hvad er dit værste minde om Fyn?

- Fra en dag på stranden med fralandsvind. Jeg havde ikke lært at svømme, var nok omkring seks år. Jeg sad på en luftmadras, og den drev længere og længere til havs. Mine brødre og min far var pludselig ikke at se. De havde tilsyneladende glemt mig. Men pludselig kom de i tanker om mig, og jeg kunne se panikken i deres ansigter inde på stranden og høre min mors hysteriske stemme og se, at min ældste bror, Lars-  fem år ældre end mig - og min far kastede sig i vandet og svømmede ud til mig og råbte, hvordan jeg skulle padle ind, men jeg kunne ikke finde ud af det - har aldrig været god til højre og venstre, så jeg padlede bare længere ud … Indtil min far nåede mig, og alt blev godt.

Hvad er den seneste seværdighed, du har besøgt på Fyn?

- Det er længe siden, jeg var i Nyborg. Men jeg har i flere omgange set Nyborg Slot, det er altid fascinerende. Jeg har som barn læst Ingemanns romaner, hvor der blev holdt hof på Valdemarernes tid på Nyborg Slot. Ja, de er gamle, og ingen læser dem længere, men den slags sætter gang i fantasien.

Mig og Fyn_logo 1. spx

Hvad er Fyns mest oversete attraktion?

- Jeg kender ikke Fyn godt nok til at kende den mest oversete attraktion. Men jeg har en eller to gange været til voldspil på Nyborg Slot, og det har været magisk at sidde der en sommeraften (hvis vejret altså var godt) og se et eller andet bedaget, hyggeligt syngespil udfolde sig med en blanding af amatører og professionelle på scenen. Jeg ville også gerne se Faaborg Museum med de fynske malere. Med skam at melde har jeg aldrig besøgt det.

Færdiggør sætningen: Når jeg hører nogen snakke fynsk, tænker jeg ...

- ... på min far, som var født i Sanderum Sogn i Odense. Jeg tænker også på hans side af familien, på hans fætre, på faster Thyra og hendes søskende, deriblandt min farfar.

Taler du nogensinde selv fynsk?

- Jeg kan huske sætninger på fynsk, som jeg har sagt som det naturligste, da jeg var barn men som må have lydt fremmedartet, da jeg flyttede til Aarhus. For eksempel hos slagteren: "Jeg vil gerne have et pund medister." Eller i bussen: "Jeg vil gerne have en retur til Aarhus". Hos bageren: "Jeg vil gerne bede om fem brunsviger"’ Jeg kan stadig godt finde på at sige sådan. Min kæreste griner lidt af det. Han er selv fra Sønderjylland.

Hvad er det bedste ved fynboer?

- Det bedste ved fynboer er sproget, det der milde, syngende musiske sprog, jeg elsker det. Der er en lattermildhed i det og derfor også i fynboerne, som jeg godt kan lide. I mine øren er fynsk den skønneste af alle danske dialekter.

Og hvad er det værste?

- Jeg kan ikke sige, hvad der er værst ved fynboer, jeg kan ikke få øje på det andet end at sige, at de selvfølgelig er, som mennesker er flest, når det kommer til stykket. Fynboer er lige så forskellige som alle andre, lige så nuancerede, har lige så mange gode og mindre gode sider.

Hvis du skulle flytte til Fyn i morgen, hvor ville du så flytte hen?

- Så ville jeg måske flytte til Kerteminde. Jeg kan så godt lide navnet, det klinger så fint på fynsk. Og så skulle der jo være så dejligt. Så skulle jeg have et sted med kig ud over fjorden.

Blå bog

Elsebeth Egholm er forfatter og journalist.

Født 1960 i Nyborg og vokset op i Lisbjerg ved Aarhus.

Har gået fire år på konservatoriet med klassisk klaver.

Uddannet journalist 1989. Begyndte sin karriere som bagsideredaktør på Berlingske Tidende.

Udgav i 1999 sin første bog, "De frie kvinders klub". Har skrevet 17 bøger, heraf ni krimier om Dicte, to om Dictes søn, Peter, og to om Rina.

Er en Danmarks mest læste forfattere og blandt andet oversat til engelsk, tysk, svensk, norsk, polsk, fransk, italiensk og japansk.

Rejser altid til øen Gozo ved Malta, når hun skal have ro til at skrive sin næste roman.

Bor i Risskov med jagtlabradoren Django og kæresten Jürgen Klahn, som er aktiehandler og krimiforfatter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kerteminde

Trods glohedt ejendomsmarked: Ingeborg kan ikke sælge sin historiske ejendom

Kerteminde

Fynsk kulturarv havner i hænderne på ’gribbe’: En type bolig har endnu ikke nydt godt af opsvinget

Annonce