Annonce
Kerteminde

Else Møllers drøm: Et plejecenter, folk glæder sig til at flytte ind i

- Vi får brug for mange nye plejeboliger i de kommende år. Det skal vi da udnyttet til at skabe et helt nyt og epokegørende plejecenter, der også omfatter ældreboliger og seniorboliger, mener Else Møller (K). Arkivfoto: Yilmaz Polat
- Vi får brug for mange nye plejeboliger i de kommende år. Det skal vi da udnyttet til at skabe et helt nyt og epokegørende plejecenter, der også omfatter ældreboliger og seniorboliger, siger det konservative byrådsmedlem.

Nordøstfyn: Else Møller (K) har en drøm, som hun håber, at resten af byrådet vil være med til at drømme.

En drøm om at Kerteminde skal gå forrest med at få skabt en helt ny slags plejecenter - et, som folk vil glæde sig til at skulle flytte ind i.

- Se det for dig - i midten et plejecenter og udenom plejeboliger, uden om dem ældreboliger og yderst seniorboliger. Det bliver alt fra helt selvhjulpne til dem, der næsten intet kan selv samlet omkring et center, som de alle skal kunne gøre brug af, beskriver hun.

- Så kan nogle hjælpe nogle andre, og når jeg ser, hvad vi kan med frivillighed her i kommunen, så kan det her sted blive helt fantastisk. Det kan være, at nogle samles om at dyrke en urtehave, om at bage brød eller om at spille teater - mulighederne er mange, og centret skal være stort nok til at rumme det hele.

Annonce

Samarbejde med private aktører

Anledningen til ideen er helt aktuel. Prognoser fortæller, at Kerteminde i de kommende år kommer til at mangle mange plejepladser.

- Sådan et sted har Kerteminde Kommune selvsagt ikke råd til at bygge alene. Men der er adskillige private aktører, der har erfaring med den slags, og sådan en skal vi samarbejde med, hvis det her skal lykkes, forklarer hun.

- Sammen med en privat aktør skal vi skabe noget epokegørende nyt. Et plejecenter, som man glæder sig til at flytte ind i. Et sted, hvor de ældres største bekymring er, at der ikke er timer nok til alt det, de gerne vil.

Det er i virkeligheden en 30 år gammel drøm, Else Møller har genoptaget - inspireret af "Tidselgrunden" - mellem Munkebovej og Korvetten - i Munkebo.

- Det vil være en fantastisk beliggenhed for et plejecenter. Men det er ikke afgørende, det kan ligge andre steder. Det vigtigste for mig lige nu er at finde flere end den konservative byrådsgruppe, der synes, at det er en god idé at arbejde videre med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce