Annonce
Odense

Elmelund Skov vokser og vokser

Jakob Harrekilde betragter det nye stykke jord, der snart skal være en del af Elmelund Skov. Indtil videre er der bare græs. I baggrundfen ses den gård, der tidligere ejede jorden. Foto: Philip Nordentoft.

Med en ny udvidelse af skoven kommer Elmelund Skov til at dække et område på mere end 350 hektarer.

Seks og en halv hektarer. Så meget vokser Elmelund Skov vest for Odense nu, efter at Vandcenter Syd, Naturstyrelsen og Odense Kommune har købt jord af en lokal lodsejer i området.

Det nye stykke jord ligger i dag hen som græseng, men snart skal det være en del af den allerede enorme nye skov.

- Vi er meget glade for, at vi har kunnet købe det her stykke til skoven, da det ligger med skoven rundt om sig til tre af siderne, fortæller skovrider Jakob Harrekilde fra Naturstyrelsen på Fyn.

Skovens placering er langt fra tilfældig. Den ligger oven på store reservoirer af grundvand. En tredjedel af Odenses drikkevand kommer fra undergrunden ved Elmelund Skov.

- Her har været fredet i snart 20 år, og det er altså 20 år, hvor der ikke er blevet sprøjtet med nogle former for sprøjtemidler. Så selv om sådan noget er lang tid om at sive ned til grundvandet, er vandet herude af høj kvalitet, siger Jakob Harrekilde.

Annonce

Beplantes næste efterår

Det nyerhvervede område er i forhold til skovens størrelse ret småt, men det er alligevel værd at bemærke, for det er en del af en større plan. En plan der lyder på, at skoven skal udvides med yderligere 140 hektarer. Det sker i takt med, at landstykker bliver tilgængelige i området.

- Vi er nødt til at tage det lidt ad gangen, da det handler om, at de lodsejere, der har jorden herude, bliver interesserede i at sælge noget jord til os, fortæller Jakob Harrekilde.

Det nye område skal beplantes til efteråret 2019. Først skal det besluttes, hvad der skal plantes.

- Det er en skov med mange muligheder for aktiviteter, derfor vil vi gerne i dialog med nogle af de foreninger, der bruger skoven. På den måde kan vi i samarbejde finde ud af, hvordan skoven skal se ud, siger Jakob Harrekilde.

Skeptiske jægere

Det nyindkøbte stykke jord ligger ved den del af skoven, hvor Danmarks Jægerforbund afholder træning af jagthunde.

Over 150 arrangementer og flere end 3000 hunde besøger årligt stedet. Alligevel mødes udsigten til mere plads ikke med lutter begejstring af Niels Christian Johansen, hundekoordinator i Danmarks Jægerforbund:

- Det er selvfølgelig rart at få et større område, men stedet er jo så at sige købt med vores egne penge. Midlerne er taget fra den jagttegnsafgift, som medlemmer af Danmarks Jægerforbund betaler for at indløse jagttegn, fortæller han.

Pengene til skoven er kommet fra Vandcenter Syd, der betaler 65 procent, Odense Kommune, der betaler 10 procent og Naturstyrelsen, der betaler 25 procent. Det er fra de 25 procent, at pengene kommer fra jagttegnsafgiften.

- Jeg ser også det nye område som suppleringsjord. Det er noget der købes, fordi noget andet skal fjernes, når den vestfynske højhastighedsjernbane skal bygges, fortæller Niels Christian Johansen.

Mange andre foreninger bruger også skoven til aktiviteter, ligesom flere odenseanere har fået øjnene op for at tage på tur i området.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Brug din tid på Balslev

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce