Annonce
Kerteminde

Ellen og Erik er specialister i at sy flysæder til verdens rigeste

Ellen Reichstein Rasmussen og Erik Rasmussen står bag firmaet Classic Trim i Munkebo, som leverer luksus-interiør til privatfly verden over. Foto: Helle Kryger
Det begyndte med en gammel bil, der skulle have nyt betræk. På 20 år har Ellen Reichstein Rasmussen og Erik Sørensen skabt deres helt egen niche indenfor luksus-interiør til privatfly verden over.

Munkebo: De er egentlig lidt overraskede over, at de har overlevet så længe. Altså i den helt bogstavelige forstand. For lige siden telefonen ringede fra Beldringe Lufthavn for første gang i 1996, har Erik Sørensen og Ellen Reichstein Rasmussen oplevet en lang række "helt vanvittige arbejdsperioder."

- Når man tænker tilbage på, hvor meget vi har arbejdet, bliver man træt. Jeg tror slet ikke, vi sov i de 10 dage, det stod på at lave den første flykabine. Det kunne have slået os ihjel, fortæller Erik Sørensen.

I dag lever både ægtepar og virksomheden Classic Trim i bedste velgående. Han er fyldt 67, hun 66, og de kan tillade sig at skære ned på arbejdstimerne. De viser stolte rundt mellem læder, stoffer og maskiner og fortæller gerne, hvordan de ved lidt af et tilfælde kom til at leve af luksus-interiør til flybranchen.

- Jeg havde fået mit første job som lærer på Mølkærskolen og skulle finde noget at bruge min store løn på, så jeg realiserede min drøm om en gammel engelsk sportsvogn. En Triumph TR4A-IRS i farven racing green, fortæller Erik Sørensen.

- Jeg farmakonom på Kerteminde apotek, og når jeg kom hjem om aftenen, stod Erik og trippede for, at jeg skulle gå i gang med at sy interiør til hans bil. Læderet lå fremme på bordet, supplerer Ellen Reichstein Rasmussen.

Annonce

Regnskab for Classic Trim ApS

Regnskabet 2018/19:
Bruttoresultat: 133.152
Egenkapital: 1.012.900
Resultat før skat: 94.301
Regnskabet 2017/18:
Bruttoresultat: 733.244
Egenkapital: 1.031.785
Resultat før skat: 684.901
Regnskabet 2016/17:
Bruttoresultat: 394.488
Egenkapital: 498.442
Resultat før skat: 337.334

Første mand ved symaskinen

De taler parallelt som kun et par, der har levet side om side i mange år kan gøre det. Afbryder og færdiggør hinandens sætninger.

- Nå men jeg kunne jo ikke blive ved med at vente, så jeg gik selv i gang. Jeg var den første mand på Odense Seminarium, der tog linjefag i håndarbejde, så jeg havde lært at håndtere en symaskine, fortæller Erik Sørensen.

Rygtet gik. Én sportsvogn blev fulgt af flere sportsvogne, og parret var efterhånden blevet selv-lærte specialister i interiør, da telefonen pludselig ringede fra Beldringe Lufthavn i 1996:

- Et firma spurgte, om vi ville samarbejde om at levere flyinteriør til mindre privatfly. Derfra gik det hurtigt. Ordrerne strømmede ind. Og vi arbejdede 24/7. Men vi kunne jo ikke have sådan et firma, der laver flyinteriør hjemme i kælderen. Det fylder for meget. Vi var for eksempel nødt til at vende en hel flykabine ude på villavejen. Så vi byggede på Garbæksvej den 1. december 1999. To dage før orkanen ramte, fortæller Erik Sørensen.

Bygningen holdt, og i en årrække var den arbejdsplads for op til syv ansatte. Ordrerne ruller stadig ind fra hele verden. Nigeria, Sverige, Malaysia, USA og England.

Glæden ved godt håndværk

Her i december har de altid ekstra travlt:

- Det er som om, at når ejerne tager på ferie på Bahamas, så regner de med, at der sker noget med deres fly imens. Så må vi bare arbejde igennem for at nå det, fortæller Erik Sørensen.

Men glæden ved at levere et unikt produkt opvejer anstrengelserne:

- Glæden ved at se folk modtage sådan et interiør er næsten større end de penge, vi får for det. Det er nok fordi, det er et stykke håndværk, man er så stolt af. Jeg plejer at sige, at vi laver flyinteriør, ligesom man laver kodimagnyler. Der skal være styr på det, fortæller Ellen Reichstein Rasmussen.

Classic Trim er blandt meget få virksomheder, der er EASA-certificeret i Norden. Det betyder, at de skal leve op til en række strenge sikkerhedskrav. Alle materialer som sæder og gulvtæpper skal eksempelvis være af brandhæmmende materialer, og alle dele skal være sporbare fra Kuala Lumpur til Munkebo.

Hvor længe de bliver ved, kan de ikke svare på.

- Men vi tager os selv noget mere fritid. Vi har købt en ejendom på Vestfyn, som vi går og renoverer på, vi er begge med i Munkebo Revyen, og jeg spiller en del musik, fortæller Erik Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce