Annonce
Indland

Elite-efterforsker: Derfor er stenkastersagen så vanskelig

Tidligere drabschef for Rejseholdet, Kurt Kragh, ser flere grunde til, at stenkasteren stadig er på fri fod. Foto: Scanpix, Jonas Skovbjerg Fogh

Tidligere drabschef for Rejseholdet, Kurt Kragh, ser flere grunde til, at stenkasteren stadig er på fri fod.

Søndag den 21. august er det to år siden, der blev kastet i alt fire sten fra en bro over Fynske Motorvej ved Langesøvej ved Skallebølle. En af dem ramte en bil med fatale følger. En 33-årig tysk mor blev dræbt, hendes 36-årige mand er invalid, mens parrets femårige søn slap for fysiske skrammer, men får et noget andet liv, end han var tiltænkt.

Manden bag gerningen har slået til både før og efter den skæbnesvangre sommernat, men han er stadig på fri fod. I det sidste afsnit af podcasten "Stop stenkasteren" giver Kurt Kragh sine bud på, hvorfor det er så svært at finde en forbryder som stenkasteren.

Han har bunker af erfaring med spektakulære sager som tidligere drabschef for Rejseholdet. En af de store udfordringer med stankasteren er, at hans ofre er tilfældige:

- Det er det, vi kalder et fjerdrab. Jeg plejer sådan lidt overlegent at sige, at hvis der er bare den mindste forbindelse mellem offer og gerningsmand, så skal vi nok opklare det. Men de der sager, hvor der ikke er relation mellem gerningsmand og offer. De er godt nok svære, siger Kurt Kragh. Han ser også en fare for, at stenkasteren opererer alene. Hvis flere ved det, så slipper det som regel ud. Selv hvis det er forhærdede forbrydere.

- I de kredse sladrer man ikke til politiet. Men en, der kaster sten mod helt tilfældige, hører nok i en kategori, hvor man selv i kriminelle kredse ville henvende sig. Ligesom med sædelighedsforbrydelser, siger Kurt Kragh.

Netop grovheden, mener han, peger mod, at gerningsmanden har psykopatiske træk, og det er endnu en stor udfordring. For hvem kan gennemskue en psykopat?

- Der er rigtigt mange politifolk, der ikke ved, hvordan man skal gennemføre en afhøring af en psykopat, siger Kurt Kragh blandt andet i podcasten. Derfor er det uhyre vigtigt, at Fyns Politi har et sikkert dna-spor på manden.

- Så behøver du ikke foretage alle de her lange afhøringer. Så er det bare at få taget et mundskrab på dem og få det sendt ind til undersøgelse, siger Kurt Kragh. I en gigantisk sag med 1300 tip og henvendelser og mange efterforskningsspor er det helt afgørende, at politiet har den rigtige software, og at hver en detalje bliver registreret, oplyser Kurt Kragh.

Det er han sikker på, Fyns Politi har. Det undrer ham dog lidt, når efterforskningsleder Richardt Jakobsen siger, at alle borgere ikke kan forvente svar på deres tip.

- Man bør da lige kontakte dem og sige: Nu skal du høre sådan og sådan, så de ved, at vi tager det seriøst. Det tager kun et øjeblik at gøre det, siger han.

Hør Kurt Kragh i det sidste afsnit af podcasten "Stop stenkasteren", som er ude nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];