Annonce
Assens

Elfirma har plads til alle

Firmaet JT El Pro i Glamsbjerg tror på, at man kan få noget godt ud af alle mennesker.

Glamsbjerg: Det er aldrig for sent at lære noget. Den påstand kan Nicolaj Urban Pedersen skrive under på.

Han blev i sidste uge udlært som elektriker hos firmaet JT EL Pro i Glamsbjerg, men 21-årige Nicolaj Urban Pedersens forløb som elev har ikke været uden et par bump på vejen til svendebrevet.

Afslutningen har til gengæld været fornem. Nicolaj Urban Pedersen scorede topkarakteren 12 i både den skriftlige og mundtlige eksamen til sin svendeprøve, der fandt sted i oktober sidste år. Derfor ejer Nikolaj Urban Pedersen idag en æske med en flot sølvmedalje i som bevis på den højeste udmærkelse inden for faget.

- Jeg begyndte min læretid hos et andet lokalt elfirma, men vi endte desværre med at gå lidt skævt af hinanden, og så blev vi enige om at ophæve kontrakten før tid. Det gik lidt ud over mit selvværd, men firmaet var flink til at hjælpe mig videre til at få en læreplads et andet sted, fortæller Nikolaj Urban Pedersen, der bor i Haastrup.

Og da indehaver Tue Braas fra JT El Pro stod og manglede en medarbejder, fortsatte han sin læretid her.

- Jeg har altid taget mange lærlinge, og jeg giver også gerne plads til medarbejdere med løntilskud og andet. Og det har været dejligt at være med til at bygge Nikolaj op igen, siger Tue Braas, der startede sin virksomhed for 15 år siden sammen med sin makker Jacob Rasmussen i lokaler i Bukkerup. Deraf navnet JT.

Nikolaj Urban Pedersen er faldet godt til hos JT EL Pro, og han er nu en fast del af medarbejderstaben på 10 personer.

Annonce

Koffi er gået i voksenlære

JT El Pro har i øjeblikket to voksenlærlinge, Thomas og Koffi.

Koffi er 44 år og født og opvokset i vestafrikanske Togo. Her mødte han sin kone Esther-Lene Povlsen, der arbejdede som missionær i landet. Parret blev gift i 2007, og fem år senere rejste de til Danmark og bosatte sig i Odense.

Koffi arbejde som fliselægger i Togo, men han har altid gerne viollet være elektriker.

- Men i Togo skal man selv betale for uddannelsen som elektriker, og det havde jeg ikke råd til, fortæller Koffi.

Hans ønske om at få lov at arbejde som elektriker gik i opfyldelse i april sidste år, da han fik en voksenlæreplads hos JT EL Pro.

Koffi taler fint dansk, men han kan stadig have lidt udfordringer med nogle af de tekniske udtryk, der bruges i elbranchen. Og modsat flygtninge med ophold i Danmark kan Koffi ikke opnå nogen former for særlige tilskud til sin elektrikeruddannelse, der tager fire år.

- Uddannelsen som elektriker ligger nok i top 3 i sværhedsgrad, så det er flot, at Koffi er gået i gang med den, siger John Kromann, der er virksomhedskonsulent på Syddansk Erhvervsskole i Odense.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom': Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder

Annonce