Annonce
Odense

Elevrådenes bøn til politikerne: - Lyt til os og involver os meget mere

Tre elevrådsrepræsentanter er ikke i tvivl om deres bedste råd til politikerne i bestræbelserne på at nå en bedre folkeskole: Lyt mere til eleverne. Foto: Michael Bager
Hvis de skulle give politikerne ét godt råd til, hvordan Odenses folkeskoler bliver bedre, hvordan ville det så lyde? Avisen bad om svar hos tre af de elevrådsrepræsentanter, der fredag var samlet i byrådssalen for at diskutere skoleliv med børn- og ungerådmanden.

Brødtekst

Annonce

1. Marie Holt Hermansen, 13 år, går i 7.b på Risingskolen

Foto: Michael Bager

- Det vigtigste er, de voksne accepterer, at de har brug for os for at lave deres job. Vi har selvfølgelig brug for voksne for at få en god uddannelse, men det går begge veje, for de har også brug for os. Det handler om respekt.

- Som lærer har man mange forskellige undervisningsmetoder, og det kan være svært, når vi er så mange, at lytte til alle elever. Men det er der brug for. Der er brug for, vi arbejder mere sammen. Spørg os og lad være med at antage noget.

2. Anton Grove Korsholm, 13 år, går i 7.b på Paarup Skole

Foto: Michael Bager

- Politikerne skal involvere os meget mere. Lav flere af de her dage, hvor vi som elevråd bliver hørt. Der skal ikke gå et år imellem, for der dukker jo nye problemer op, som der ikke skal gå så lang tid, før vi snakker om.

- Og så skal det ikke kun være elevrådet, der skal spørges. Politikerne skal komme mere ud på skolerne og møde os, og alle elever skal udspørges. Også lærerne skal spørge os. Det er rigtig vigtigt at få alle involveret.

3. Katrine Dinsen Halbro, 15 år, går i 9. klasse på Ubberud Skole og er formand for Odense Fælleselevråd

Foto: Michael Bager

- Politikerne skal lytte til os som elever. Det er blevet bedre, efter vi har fået Odense Fælleselevråd, men vi skal længere endnu. Det er mange år siden, politikerne selv har gået i skole, men tiderne er skiftet, og de ved ikke, hvordan det er at gå i skole i dag. Det er os, der ved det.

- Det er vildt og rigtig godt for os at mødes - som vi gør i dag - med en politiker, der er så vigtig i Odense. Det vi mener, det siger vi, og vi vil gerne have endnu flere større møder, hvor det ikke kun er elevrådene, der er med. Vi vil også gerne kunne skrive til en politiker og regne med at få et svar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce