Annonce
Odense

Eleverne lærer, hvordan man tilbereder kød

Omgivet af dyre måleapparater og maskiner steger en gruppe af elever laks. Varmen får proteinerne i kødet til at folde sig ud, så det bliver nemmere at tygge. Foto: Tim Kildeborg Jensen.
  • Hvordan kan det være, at citronsaft kan det samme som varme ved et stykke kød? Forsker gør eleverne klogere

Odense: Eleverne fra 6.a på Tarup Skole ved godt, at syre kan bruges i forbindelse med mad.

Syltede rødbeder og rødkål er eksempler på, at syren bruges aktivt. Men at den også kan gøre det samme, som varme kan ved kød, kommer som en overraskelse.

Denaturering hedder fænomenet, og det er videnskabelig assistent Mie Thorborg ved at lære en gruppe af elever.

Hun har samlet dem i Gastrolab, laboratoriet på Syddansk Universitet, hvor man normalt forsker i lidt mere komplekse og komplicerede forhold.

Annonce
Forsøgsmaterialet - laks. Hvor stor forskel er der på smagen ved at stege fisken og marinere den i limesaft? Syre gør det samme som varme ved proteinerne i kødet, men det færdige resultat er meget forskelligt.

Kød er molekyler

- Kød består af proteiner. Og proteiner er lange molekyler, som filtrer sig ind i sig selv og kommer til at sidde som små perler på en snor. Man kan sige, det lidt ligner en spaghettistreng, fortæller Mie og viser sådan en streng ved hjælp af projektoren.

Og forklarer, at molekyler er så bittesmå, at vi ikke kan se dem.

- Denaturering er, når proteinerne folder sig ud igen. Når man varmer kødet, folder proteinerne sig ud, og det bliver nemmere at spise kødet. Og hvis man sætter syre til kød, sker der det samme, siger Mie Thorborg og sætter eleverne i gang med at gøre sig deres egne erfaringer.

Foran dem ligger frisk og optøet laks. Det friske steges på panden, det optøede skæres i strimler og marineres i limesaft.

Og det går den næste lille time med, inden eleverne smager på resultaterne.

I det ene hjørne deler Clara Helene Ejsing Sørensen og Emma Sophia Grabe det frisk stegte lakseskind fra panden.

- Skal du have mere Anders, spørger Clara - men Anders er i gang med selv at stege noget mere.

- Det smager af bacon, stegt flæsk og stegt laks, fortæller Clara. Det smager godt.

Hun er overrasket over, hvor meget citronsyren kan gøre ved kødet, der også begynder at skille i flager.

- Det kan jo næsten det samme som stegningen, men smagen er helt anderledes. Citronsmagen trænger igennem det hele.

Tidslinje - det har eleverne lært indtil nu

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce