Annonce
Kerteminde

Elever råber og slår: Nu sender Langeskov Skole forældre på opdragelseskursus

Langeskov Skoles afdeling Pilen fik for nylig mediernes bevågenhed for elevernes hårde sprog og voldelige adfærd. Nu bliver der strammet op, fortæller skoleleder Klavs Norup Lauridsen.Foto: Yilmaz Polat

Indfører nul-tolerance over for vold og trusler og sender forældre på opdragelseskursus

Langeskov: Det skal være slut med børn, der kaster med sten og råber "fede ko" og "du skal dø" efter lærerne på Langeskov Skole. Efter årsskiftet bliver forældrene til de yngste elever inviteret til foredrag om sprog, dannelse og adfærd, og hvis børnene fremover råber skældsord efter lærerne, kan de blive indkaldt til samtale. Det fortæller skoleleder Klavs Norup Lauridsen efter Fyens Stiftstidende for et par uger siden kunne fortælle, at en rapport fra Arbejdstilsynet i juni 2017 konstaterede: "At der næsten dagligt forekommer verbale krænkelser og trusler mod lærerne, at der periodevis forekommer fysisk vold som stenkast og fingre, der brækkes bagover, og at der cirka en gang om ugen forekommer slåskampe mellem børnene."

Som noget af det første sætter skolen fokus på de sociale medier.

- Alle forældre fra 0. til 9. klasse vil allerede fra årsskiftet få forældreforedrag, som handler om sprog, normer og adfærd på de sociale medier. Elevrådet er også i gang med deres egen video om god kodeks på nettet, fortæller Klavs Norup Lauridsen.

- Vi indgår også i et samarbejde med konsulent Marianne Helleskov om de yngste elever, hvor vi det næste tre kvarte år sætter fokus på adfærd og sprog. Det handler ikke om at pege fingre af hjemmet. Det her sker i et samarbejde, for der skal både arbejdes i klasserne, i hjemmet og uden for skoletiden, fortæller han.

Annonce
Elevrådet sætter også ind med en video-kampagne for den gode tone. Her er det fra højre Noah Andersen fra 2. C og Mette Larsen og Rune Thorhøj fra 3. A.Foto: Yilmaz Polat
Reportage fra Pilen, der er en afdeling af Langeskov Skole, som for nylig fik mediernes bevågenhed for elevernes hårde sprog og voldelige adfærd. Vi taler med elevrådet, klasselærer i 1. klasse og skoleleder.

Foredrag med mødepligt

Skolen vil indbyde forældrene til en række foredrag, hvor der nærmest er mødepligt.

- Jeg forventer, at alle kommer til foredragene, fordi så har indsatsen den største effekt, fortæller Klavs Norup Lauridsen.

Selvom det er en lille gruppe på fem til ti elever, som står bag de fleste hændelser, og rapporten tegner et øjebliksbillede af situationen før sommerferien, har skoleledelse og bestyrelse alligevel valgt at inddrage alle nuværende 265 børn. Ifølge Klavs Norup Lauridsen er specielt børnenes sprog nemlig et udtryk for en generel sproglig forråelse i samfundet.

- Der er ikke nogen individuelle undskyldninger, når det kommer til det generelt grimme sprog i det offentlige rum. Det har ikke kun noget med børn, skole eller hjemmet at gøre. Det er en samfundsmæssig udvikling, som vi alle bør tage fat i, siger Klavs Norup Lauridsen.

Og eleverne risikerer fremover at blive indkaldt til skole-hjemsamtale, hvis de eksempelvis kalder en lærer for "luder."

På sigt skal også den lokale vuggestue og børnehave, Mælkevejen kobles på.

Reportage fra Pilen, der er en afdeling af Langeskov Skole, som for nylig fik mediernes bevågenhed for elevernes hårde sprog og voldelige adfærd. Vi taler med elevrådet, klasselærer i 1. klasse og skoleleder.
Reportage fra Pilen, der er en afdeling af Langeskov Skole, som for nylig fik mediernes bevågenhed for elevernes hårde sprog og voldelige adfærd. Vi taler med elevrådet, klasselærer i 1. klasse og skoleleder.

Et presset børneliv

Spørger man dem, det hele handler om, nemlig eleverne selv, glæder de sig over, at der bliver gjort noget. Avisen mødte Noah Andersen fra 2. C og Mette Larsen og Rune Thorhøj fra 3. A, som alle sidder i elevrådet på Langeskov Skole:

- Vi vil gerne hjælpe med at gøre det til en god skole at gå på, fortæller Noah Andersen.

- Man bliver jo ked af det, når folk kalder én for idiot eller sådan noget, bare fordi de er blevet sure, fortæller Mette Larsen.

Lærer og elevrådsansvarlig Signe Kildebjerg har lagt ører til lidt af hvert gennem tiden.

- Jeg har hørt gloser, jeg aldrig havde troet, kunne komme ud af et barns mund. Men vores grænser har måske også rykket sig. Vi har måske accepteret mere, end vi burde. Vi går jo allesammen i det. Der er noget modefænomen i det. Man kan høre det i sange, og de steder, hvor børn færdes på nettet, fortæller Signe Kildebjerg.

Jesper Sørensen, som denne dag er i "granskoven" med en 3. klasse, har en anden teori. Han har et langt arbejdsliv som lærer bag sig og mener, at børnene reagerer på et presset børneliv:

- Noget, der har ændret sig gennem årene er altså hastigheden i vores samfund. Et børneliv der kan sørme også være fart på, og der er blevet langt mellem de voksne. Det kan være svært at finde tid til de svære snakke derhjemme. Alle har travlt. Selv her i skolen har vi svært ved at finde tiden til det. Så skal der ikke så meget til, før det hele eksploderer. Børnene har en meget kort lunte, fortæller han.

Reportage fra Pilen, der er en afdeling af Langeskov Skole, som for nylig fik mediernes bevågenhed for elevernes hårde sprog og voldelige adfærd. Vi taler med elevrådet, klasselærer i 1. klasse og skoleleder.
Reportage fra Pilen, der er en afdeling af Langeskov Skole, som for nylig fik mediernes bevågenhed for elevernes hårde sprog og voldelige adfærd. Vi taler med elevrådet, klasselærer i 1. klasse og skoleleder.
Reportage fra Pilen, der er en afdeling af Langeskov Skole, som for nylig fik mediernes bevågenhed for elevernes hårde sprog og voldelige adfærd. Vi taler med elevrådet, klasselærer i 1. klasse og skoleleder.
Reportage fra Pilen, der er en afdeling af Langeskov Skole, som for nylig fik mediernes bevågenhed for elevernes hårde sprog og voldelige adfærd. Vi taler med elevrådet, klasselærer i 1. klasse og skoleleder.
Reportage fra Pilen, der er en afdeling af Langeskov Skole, som for nylig fik mediernes bevågenhed for elevernes hårde sprog og voldelige adfærd. Vi taler med elevrådet, klasselærer i 1. klasse og skoleleder.
Reportage fra Pilen, der er en afdeling af Langeskov Skole, som for nylig fik mediernes bevågenhed for elevernes hårde sprog og voldelige adfærd. Vi taler med elevrådet, klasselærer i 1. klasse og skoleleder.
Reportage fra Pilen, der er en afdeling af Langeskov Skole, som for nylig fik mediernes bevågenhed for elevernes hårde sprog og voldelige adfærd. Vi taler med elevrådet, klasselærer i 1. klasse og skoleleder.
Reportage fra Pilen, der er en afdeling af Langeskov Skole, som for nylig fik mediernes bevågenhed for elevernes hårde sprog og voldelige adfærd. Vi taler med elevrådet, klasselærer i 1. klasse og skoleleder.
Reportage fra Pilen, der er en afdeling af Langeskov Skole, som for nylig fik mediernes bevågenhed for elevernes hårde sprog og voldelige adfærd. Vi taler med elevrådet, klasselærer i 1. klasse og skoleleder.
Annonce
Kerteminde For abonnenter

Ikke opdaterede medicinlister og manglende dokumentation: Derfor fik Langeskov Hjemmepleje et påbud - og sådan efterleves det

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce