Annonce
Gear

Elektriske kæmpe-SUV’er kører i hjulsporet på Land Rover

Den kantede og elektriske Bollinger B1 er som snydt ud af næsen på en Land Rover Defender, men den er meget anderledes: Foto: Bollinger
De to store elektriske og terrængående Bollinger B1 og B2 er klar til at tage over, hvor de benzinslugende SUV’er stopper.

Fans af den kantede Land Rover Defender, de enorme Hummer-firehjulstrækkere eller den heftige Lamborghini Urus offroader behøver ikke begræde, at modellerne enten er væk eller trues af klimaaktivister og miljøkrav.

Nye spillere melder sig nemlig på banen med elektriske alternativer. Det gælder det amerikanske firma Bollinger, der med modellerne B1 og B2 har lanceret et lukket og åbent pickup-alternativ til Defenderen. Der måler henholdsvis 4,36 meter og 5,27 meter i længden.

Det er to kraftkarle, det byder på en batteripakke, der hedder 120 kWh og har en elmotor på hver trækaksel. Den samlede effekt er, hvad der svarer til 614 hk, mens momentet er 905 Nm og 0-100 kilometer i timen klares på 4,5 sekunder. Topfarten er 160 kilometer i timen, mens rækkevidden er over 320 kilometer på en opladning. Men der kan opgraderes til en større batteripakke på 180 kWh, som giver en rækkevidde på 500 kilometer.

Med hurtigopladning kan de oplades på 75 minutter.

Bollinger lægger op til, at bilen skal kunne klare sig både i terræn og på motorvej. Vægten er fordelt med 45/55 foran og bag, og frihøjden er 38 centimeter, mens den i felten har indgangs- og udgangsvinkler på henholdsvis 52 grader og 43 grader. Med en kampvægt på 2,4-2,5 er der dog heller ikke tale om småbiler.

B1 og B2 er ret spartansk indrettede modeller, hvor der kan møbleres rundt på både forrude, tag og sæder. Men der er dog både 17-tommer alufælge, aircondition og bluetooth, mens der kan opgraderes med panoramaglastag og varme i sæderne.

De to modeller lanceres til næste år. Priserne kendes endnu ikke. Men de er ikke alene. I 2021 følger en anden virksomhed trop med de store elektriske firehjulstrækkere Rivian R1S og R1T, der er en lukket model og en pickup.

Annonce

Praktiske elbiler

De to modeller Bollinger B1 og B2 må have 2,5 ton ombord og 3,750 kg på anhængertrækket.

Vægten på modellerne er 2,4-2,5 ton.

Bollinger B2 med dobbeltkabine er over fem meter lang og er lige som B1 både skabt til kørsel i terræn og på vej. Foto: Bollinger
Interiøret er minimalistisk. Der kan møbleres rundt på forude, sæder og tag. Foto: Bollinger
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce