Annonce
Indland

Elbæk vil skrotte Forsvarsministeriet i ny grøn plan

Klimaforandringerne er vores politiske udfordring nummer ét, vurderer Alternativets partileder, Uffe Elbæk.

Grønt superministerium bør tage over for Finansministeriet som politisk overdommer, foreslår Alternativet.

Et nyt grønt superministerium skal overtage Finansministeriets rolle som politisk overdommer, mens Forsvarsministeriet nedlægges. Det foreslår Alternativet i en ny regeringsplan, skriver Politiken.

Ifølge Alternativet er der behov for en helt grundlæggende forandring af regeringsapparatet i Danmark, hvis klimaforandringerne skal bekæmpes.

Det fremgår af partiets detaljerede plan for, hvordan regeringen skal indrettes, hvis det står til det lille grønne parti.

Alternativet vil oprette 15 nye ministerier med 22 ministre, som skal gennemføre et politisk program med omprioriteringer for cirka 240 milliarder kroner over de næste 4 år.

Det er kun Statsministeriet og Udenrigsministeriet, som får lov til at beholde deres navne.

Helt centralt står et nyt ministerium for grøn omstilling, der skal godkende alle relevante politiske tiltag i andre ministerier.

- Vi mener, at klimaforandringerne er vores politiske udfordring nummer ét. Det er derfor, at vi ikke bare ændrer ministeriernes navne og arbejdsområder, men markant ændrer de økonomiske prioriteringer.

- Det nye supergrønne ministerium skal dybest set have den rolle, som Finansministeriet har i dag, siger Alternativets partileder, Uffe Elbæk, til Politiken.

Efter en stigende splittelse i rød blok meldte politisk leder Uffe Elbæk sig kort før sommerferien som statsministerkandidat.

Det er i det lys, at han nu fremlægger en plan for, hvordan en regering skal indrettes, hvis han får magt, som han har agt.

Ifølge planen vil Alternativet også oprette en vicestatsministerpost, lægge Forsvarsministeriet ind under Udenrigsministeriet og oprette en ny minister for Nordatlanten, som skal gå på skift mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

Med planen følger også bud på, hvordan partiet vil finansiere en række konkrete forslag fra gratis psykologhjælp over billigere offentlig transport til familiesammenføring for udlændinge med opholdstilladelse fra dag et.

Pengene vil Alternativet blandt andet finde ved at fremrykke beskatning af pensioner, indføre en ny formueskat og en række nye grønne afgifter samt hente 38 milliarder kroner i skat på aktie- og obligationshandler.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce