Annonce
Kerteminde

EL og SF siger nej til at samle skolerne: - Hvis vi vil have liv i landsbyerne, så skal vi have selvstændige skoler

Styregruppens spareforslag er sendt i høring frem til 27. juni kl. 12. Arkivfoto- Langeskov Skole: Yilmaz Polat
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti afviser blankt at samle skolerne i større distrikter. Socialdemokraterne er gået i tænkeboks, og Venstre opfordrer op til en fortolkning af konstitueringsaftalen.

Kerteminde: Diskussionen om skolestrukturen i Kerteminde Kommune blev atter åbnet i sidste uge, da Socialdemokraterne og De Konservative valgte at sende tre spareforslag i høring, der vil samle kommunens skoler i større distrikter.

Hele diskussion om skoledistrikterne kan dog være ren proforma, for det er nemlig skrevet ind i den konstitueringsaftale, Socialdemokratiet, SF, Venstre og Enhedslisten indgik efter valget, at skolestrukturen ligger fast. Og både Enhedslisten og SF afviser på forhånd at ændre i hverken skolestruktur eller konstitueringsaftale.

- Hvis vi vil have liv i landsbyerne, så skal vi have selvstændige skoler. Og hvis vi ikke vil have, at vores børn skal køres rundt for at fylde klasser op på andre skoler, så skal vi også bibeholde de seks selvstændige skoler, siger Jutta Nielsen (EL), der påpeger, at det netop var et krav fra Enhedslisten, at det blev skrevet ind i konstitueringsaftalen, at der ikke skal ændres på skolestrukturen.

- Det er faktisk meget vigtigt for os, og det er derfor, vi har fået det skrevet ind i konstitueringsaftalen. Fordi vi netop var bange for, at den her sag kom op en gang til, og vi er godt klar over, at det betyder, der kommer besparelser andre steder indenfor skolevæsenet. Men vi holder ved den aftale, vi har lavet, forklarer Jutta Nielsen.

Annonce

Det står der i konstitueringsaftalen

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Venstre indgik efter kommunevalget i 2017 en konstitueringsaftale den 23. november, hvor der blandt andet står:

Partierne er enige om:

- At skolestrukturen ligger fast, og at de konstituerende parter vil arbejde for i fællesskab at give folkeskolen et økonomisk løft i den kommende byrådsperiode.

Respekt for styregruppen

Alligevel valgte Socialdemokraterne at stemme for at sende spareforslagene om en ændret skolestruktur ud i høring, men det skyldes alene respekt for den styregruppe, der er kommet med spareforslagene, forklarer Pernille Swain (S).

- Vi er endt med at sende det her i høring, fordi vi også fra vores bagland har hørt: "Jamen, hvad nu hvis det er, at de ude i skolerne ikke synes at en forhøjelse af lærernes arbejdstid (et alternativt spareforslag, red) er en god idé. Hvad har vi så reelt at vælge imellem, når I politikere siger, at I ikke vil kigge på skolestrukturen." Så derfor så tager vi også imod de input, vi får fra baglandet og sender alt i høring, siger Pernille Swain, der vil vente med at tage stilling til spareforslagene, indtil hun har set høringssvarene.

Hun afviser dog, at socialdemokraterne kunne finde på at bryde konstitueringsaftalen for at ændre i skoledistrikterne.

- Nej, vi har ikke tænkt os at bryde konstitueringsaftalen, fortæller Pernille Swain.

Hvad betyder skolestruktur?

En joker i hele debatten om skolestrukturen i Kerteminde Kommune er Venstre, der også har skrevet under på konstitueringsaftalen.

Venstre meldte allerede ud op til sidste kommunalvalg, at man gerne vil se på, om skolerne skal samles i større distrikter. Og Hans Luunbjerg (V) er slet ikke sikker på, om formuleringen i konstitueringsaftalen: "At skolestrukturen ligger fast," betyder, at skolerne ikke kan samles i større distrikter.

- Det kommer jo an på, hvordan du fortolker det med skolestrukturen. Skolestrukturen er det, at vi har de matrikler, vi har som selvstændige enheder. Eller tolker man det på den måde, at vi har de matrikler, vi har, og de behøver ikke nødvendigvis at være selvstændige, siger Hans Luunbjerg, der opfordrer til, at partierne bag konstitueringsaftalen sætter sig sammen og får en snak om, hvordan aftalen skal fortolkes.

Ingen tvivl om aftalen

Hverken SF eller Enhedslisten er dog i tvivl om, hvordan konstitueringsaftalen skal fortolkes.

- Der er ikke så meget tvivl om, at hvis man går ind og ændrer skolestrukturen på den måde, der bliver foreslået i de her forslag, at man laver fælles ledelse og ænder skoledistrikterne. Så lever det ikke op til den aftale. Vi har lavet i konstitueringen. Så det er for mig at se forholdsvis klart, siger Jesper Hempler, der bakkes op af Jutta Nielsen.

- Der er ikke en eneste, der ikke ved, hvad det betyder, at skolestrukturen ligger fast, og det ved Luunbjerg også godt, siger Jutta Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce