Annonce
Kerteminde

EL og SF siger nej til at samle skolerne: - Hvis vi vil have liv i landsbyerne, så skal vi have selvstændige skoler

Styregruppens spareforslag er sendt i høring frem til 27. juni kl. 12. Arkivfoto- Langeskov Skole: Yilmaz Polat
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti afviser blankt at samle skolerne i større distrikter. Socialdemokraterne er gået i tænkeboks, og Venstre opfordrer op til en fortolkning af konstitueringsaftalen.

Kerteminde: Diskussionen om skolestrukturen i Kerteminde Kommune blev atter åbnet i sidste uge, da Socialdemokraterne og De Konservative valgte at sende tre spareforslag i høring, der vil samle kommunens skoler i større distrikter.

Hele diskussion om skoledistrikterne kan dog være ren proforma, for det er nemlig skrevet ind i den konstitueringsaftale, Socialdemokratiet, SF, Venstre og Enhedslisten indgik efter valget, at skolestrukturen ligger fast. Og både Enhedslisten og SF afviser på forhånd at ændre i hverken skolestruktur eller konstitueringsaftale.

- Hvis vi vil have liv i landsbyerne, så skal vi have selvstændige skoler. Og hvis vi ikke vil have, at vores børn skal køres rundt for at fylde klasser op på andre skoler, så skal vi også bibeholde de seks selvstændige skoler, siger Jutta Nielsen (EL), der påpeger, at det netop var et krav fra Enhedslisten, at det blev skrevet ind i konstitueringsaftalen, at der ikke skal ændres på skolestrukturen.

- Det er faktisk meget vigtigt for os, og det er derfor, vi har fået det skrevet ind i konstitueringsaftalen. Fordi vi netop var bange for, at den her sag kom op en gang til, og vi er godt klar over, at det betyder, der kommer besparelser andre steder indenfor skolevæsenet. Men vi holder ved den aftale, vi har lavet, forklarer Jutta Nielsen.

Annonce

Det står der i konstitueringsaftalen

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Venstre indgik efter kommunevalget i 2017 en konstitueringsaftale den 23. november, hvor der blandt andet står:

Partierne er enige om:

- At skolestrukturen ligger fast, og at de konstituerende parter vil arbejde for i fællesskab at give folkeskolen et økonomisk løft i den kommende byrådsperiode.

Respekt for styregruppen

Alligevel valgte Socialdemokraterne at stemme for at sende spareforslagene om en ændret skolestruktur ud i høring, men det skyldes alene respekt for den styregruppe, der er kommet med spareforslagene, forklarer Pernille Swain (S).

- Vi er endt med at sende det her i høring, fordi vi også fra vores bagland har hørt: "Jamen, hvad nu hvis det er, at de ude i skolerne ikke synes at en forhøjelse af lærernes arbejdstid (et alternativt spareforslag, red) er en god idé. Hvad har vi så reelt at vælge imellem, når I politikere siger, at I ikke vil kigge på skolestrukturen." Så derfor så tager vi også imod de input, vi får fra baglandet og sender alt i høring, siger Pernille Swain, der vil vente med at tage stilling til spareforslagene, indtil hun har set høringssvarene.

Hun afviser dog, at socialdemokraterne kunne finde på at bryde konstitueringsaftalen for at ændre i skoledistrikterne.

- Nej, vi har ikke tænkt os at bryde konstitueringsaftalen, fortæller Pernille Swain.

Hvad betyder skolestruktur?

En joker i hele debatten om skolestrukturen i Kerteminde Kommune er Venstre, der også har skrevet under på konstitueringsaftalen.

Venstre meldte allerede ud op til sidste kommunalvalg, at man gerne vil se på, om skolerne skal samles i større distrikter. Og Hans Luunbjerg (V) er slet ikke sikker på, om formuleringen i konstitueringsaftalen: "At skolestrukturen ligger fast," betyder, at skolerne ikke kan samles i større distrikter.

- Det kommer jo an på, hvordan du fortolker det med skolestrukturen. Skolestrukturen er det, at vi har de matrikler, vi har som selvstændige enheder. Eller tolker man det på den måde, at vi har de matrikler, vi har, og de behøver ikke nødvendigvis at være selvstændige, siger Hans Luunbjerg, der opfordrer til, at partierne bag konstitueringsaftalen sætter sig sammen og får en snak om, hvordan aftalen skal fortolkes.

Ingen tvivl om aftalen

Hverken SF eller Enhedslisten er dog i tvivl om, hvordan konstitueringsaftalen skal fortolkes.

- Der er ikke så meget tvivl om, at hvis man går ind og ændrer skolestrukturen på den måde, der bliver foreslået i de her forslag, at man laver fælles ledelse og ænder skoledistrikterne. Så lever det ikke op til den aftale. Vi har lavet i konstitueringen. Så det er for mig at se forholdsvis klart, siger Jesper Hempler, der bakkes op af Jutta Nielsen.

- Der er ikke en eneste, der ikke ved, hvad det betyder, at skolestrukturen ligger fast, og det ved Luunbjerg også godt, siger Jutta Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

På vej mod store temperaturstigninger: Bliv klogere på Middelfarts klimaløsninger - og find ud af, hvordan du kan hjælpe til

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Annonce