Annonce
Debat

Ekstremisme på dansk handler om penge

Henrik Dahl

Gennemsnitligt: Ekstremt er et udtryk, der betyder ”langt fra gennemsnittet”. Så når vejret engang imellem bliver kaldt ekstremt, er det for eksempel fordi der er sket noget, der ligger langt fra gennemsnittet.

Generelt er Danmark et land, der ligger langt fra gennemsnittet. For eksempel er den gennemsnitlige beskatning i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD på 34 procent, mens den i Danmark er 46 (næsthøjest i OECD). Det offentlige forbrug er i Danmark på en fjerdedel af al den værdi, der skabes (bruttonationalproduktet) på et år, mens gennemsnittet i OECD er en femtedel. Det er også langt fra gennemsnittet. Og sådan kan man blive ved. Danmark er på tredjepladsen i lighed i OECD (hvis vi måler med én decimal). Vi er det land i verden, der har den højeste SU. De offentligt ansatte hører til blandt de mest vellønnede, offentligt ansatte i verden. Og Danmark er et af de lande i verden, der har de højeste overførselsomkostninger.

Danmark er kort sagt et ekstremt land. Forstået på den måde, at i næsten alle de økonomiske discipliner, der handler om, at staten bruger mange penge, indtager vi en podieplads. Hvilket jo i sagens natur medfører, at vi kommer til at ligge langt fra gennemsnittet.

Alligevel handler den politiske konkurrence i Danmark ikke om, hvordan vi skal komme tættere på gennemsnittet. Den handler som oftest om, hvordan vi kommer endnu længere væk. Presset af venstrefløjen, der ønsker at gøre Danmark til et superekstremt land, er Socialdemokratiet tilhænger af, at skatterne sættes endnu højere op. Og eftersom Dansk Folkeparti og Venstre gerne vil have fingre i Socialdemokratiets vælgere, er de ikke sene til følge med og foreslå, at vi som et absolut minimum opretholder den eksisterende ekstremisme.

Det mærkelige ved den danske ekstremisme er imidlertid, at den først og fremmest handler om at bruge penge. Her i landet gælder det, at politikere som regel måler kvaliteten af offentlige ydelser på, hvad de koster.

Det er der normalt ingen mennesker, der gør. For eksempel er der næppe nogen, der nogensinde har diskuteret et besøg på en restaurant sådan her: Var det godt? Ja, for pokker da! Tre tusind kroner pr. kuvert. Hvis man diskuterer et besøg på en restaurant, vil man først og fremmest slå ned på, om den mad, der blev serveret, smagte godt, og om betjeningen og atmosfæren var god. Måske vil man også diskutere, om kvaliteten stod i et fornuftigt forhold til prisen. Men at konkludere, at kvaliteten var i top, fordi prisen var høj, er så skørt, at man skal være politiker for at gøre det.

Det mærkelige ved den danske ekstremisme er, at de fleste mennesker har vænnet sig til den.

Når det bliver sagt i den offentlige debat, at lønningerne til de offentligt ansatte er lave; eller at overførselsindkomsterne er lave; eller at der at skåret så meget ned, at ingenting længere kan fungere, ville det mest naturlige være, at alle slog en høj latter op. For det er lige så forkert som, at fynboer kan gå på loftet, eller at flodhesten føder sine unger ud af ørerne.

Men ingen ler og alle bevarer alvoren. Selvom vi lever i et af verdens mest ekstreme lande, og enhver påstand om, at staten bruger få penge, pr. definition er skør. De eneste i Danmark, der har ry for at være ekstremister, er faktisk dem, som engang imellem drister sig til at sige, at der ikke ville ske noget, hvis vi lå lidt tættere på gennemsnittet. Ikke under det, eller på det. Bare en lille smule tættere. Det er noget af det mest yderligtgående, en dansk ekstremist nogensinde har hørt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Læserbrev

Hvornår siger vi stop for festlig klimabelastning?

Læserbrev: Hvad vejer mest: Et kilo uld eller et kilo bly? Jeg kom til at tænke på den gamle gåde, da jeg overværede et billøb ved Assens Arena - et løb, hvor det gjaldt om at få bilen til at køre sidelæns. Det var sjovt at se på med masser af god stemning, røg, lyd og dåseøl. Aftenens nyhedsudsendelse viste klip fra årets traktortræk på Egeskov Slot. Store maskiner trak tunge byrder, mens der stod sort røg ud af skorstenene. Også her så der ud til at være hyggelig stemning. Næste tv-indslag handlede om oliefyr. Flere af regeringens støttepartier vil have dem skrottet, jo hurtigere, jo bedre - de sviner. Så kom tanken om uld og bly. Er det sådan, at forurening og klimabelastning er ligegyldig, bare vi hygger os, men at det er alvorligt, hvis det er en ting, vi bruger i dagligdagen til transport, opvarmning m.m.? Det er nok også meget lettere at sige stop til brugerne af oliefyr, end det er at sige stop til mere festprægede tiltag - så hvorfor gøre det så svært for en selv? Ved at jagte oliefyrsbrugere får man vist, at man går ind for klimaet, og det er det vigtige. Om så uld eller bly vejer tungest er underordnet. Mon vi hører fra politikere og Greta'er med protestskilte, når nytårsskyderiet om føje tid begynder - til trods for et enormt udslip af kendte og ukendte kemikalier.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce