Annonce
Danmark

Eksperter: Vi har overreageret på coronatruslen - og det er der god grund til

Der er masser af ledig kapacitet til coronapatienter på de danske sygehuse. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Det har vist sig at være en overreaktion, da regeringen lukkede store dele af sundhedsvæsenet ned på grund af coronaepidemien, mener professorer i sundhedsøkonomi. Men overreaktionen er naturlig og fornuftig, siger de.

Coronavirus: Der er masser af ledige senge til coronapatienter på sygehusene, og coronavirusset ser ikke ud til at give flere dødsfald end normalt. Til gengæld bløder erhvervslivet, og sundhedsvæsenet vil i lang tid være presset af udskudte operationer.

Set i bagklogskabens klare lys er de to professorer i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra SDU og Jakob Kjellberg fra Det Nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd (Vive) ikke i tvivl: Danmark har overreageret på truslen fra coronavirusset.

- I bagklogskabens lys har vi overreageret. Men det er bagklogskab. Drivkraften har været, at vi har stået over for noget ukendt, som vi frygtede, og som vi ikke havde behandling for. Og så kaster man sig ud i drakoniske tiltag, som vi har set, siger Kjeld Møller Pedersen, der ligesom Jakob Kjellberg mener, at reaktionen dermed alligevel har været fornuftig.

- Lige i starten var der ikke noget alternativ. Så kan man altid snakke om, hvorvidt man kunne have åbnet frisørsalonerne en uge før, og det kunne man sikkert godt. Men jeg mener ikke, at der var alternativer til at stoppe og få data om det, vi stod over for. Alt andet havde været uansvarligt, siger Jakob Kjellberg.

De to professorer begrunder blandt andet deres vurdering med, at der i sundhedsvæsenet er blevet opbygget rigeligt med plads til et faldende antal coronapatienter på de intensive afdelinger. Fredag var 93 patienter indlagt på intensiv afdeling med coronavirus. Danmark kan i alt frigøre 925 intensivpladser til covid-19-patienter.

Står man over nogen ukendt, sætter man unormal stor aktivitet i gang for at komme dem til undsætning. Hvis der er en, der falder over bord, fortsætter man også med at søge efter personen, selv om det ikke giver mening efter to timer i koldt vand.

Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom, SDU

Til undsætning

Ifølge de to professorer er det helt naturligt, at der ifølge dem er blevet overreageret i forsøget på at dæmme op for truslen fra covid-19. Kjeld Møller Pedersen forklarer det med begrebet rule of rescue. Helt enkelt går det ud på at komme nødstedte til undsætning.

- Står man over for nogen ukendt, sætter man unormal stor aktivitet i gang for at komme dem til undsætning. Hvis der er en, der falder over bord, fortsætter man også med at søge efter personen, selv om det ikke giver mening efter to timer i koldt vand.

Det samme gør sig ifølge professoren gældende for den danske coronaindsats, hvor regeringen i marts besluttede at lukke grænserne, lukke store dele af samfundet ned og udsætte en lang række behandlinger på sygehusene. Ifølge Kjeld Møller Pedersen er 25.000-30.000 operationer blevet udskudt.

- Dybest set kan du sige, at hvis det var i en dagligdags situation, og det ikke var en ny virus, havde vi ikke gjort det. Vi lever jo stille og roligt med, at vi har influenzaepidemier, og der dør hvert år et sted mellem 1000 og 2000 personer, fordi de har influenza. Men det har vi vænnet os til. Og der sætter vi ikke ekstraordinært ind, siger han.

Kjeld Møller Pedersen kan ikke komme i tanke om konkrete eksempler på, at man tidligere har reageret lige så resolut i sundhedsvæsenet i bestræbelserne på at redde menneskeliv. Men han peger på, at rule of rescue eksempelvis gjorde sig gældende, da man brugte adskillige millioner på at redde 33 minearbejdere i en mineulykke i Chile i 2010.

Annonce

Dyrere end normalt

De to professorer vurderer, at prisen for at redde et covid-19-liv vil være væsentligt dyrere end det, som sundhedsvæsenet normalt er villig til at betale. Eksempelvis afviser Medicinrådet, der godkender ny medicin til det danske sundhedsvæsen, med jævne mellemrum medicin til alvorligt syge - blandt andet begrundet med, at regningen for statskassen ville blive for stor. Forskellen er, at vi med coronavirusset blev ramt af noget uventet og ukendt.

- Rule of rescue kan give et rationale for, at vi har reageret, som vi har. Derudover har vi jo endnu ikke haft en behandling, der virkede, og så har der været et billede af en voldsom risiko for død. Men ser man køligt på det, er dødsrisikoen jo ikke så stor. Den er højere end ved influenza, men det er ikke sådan, at hver anden coronaramt på sygehusene dør, siger Kjeld Møller Pedersen.

Derfor er vi langt fra italienske tilstande

1. Danmark har på nuværende tidspunkt et stort overskud af intensive sengepladser og respiratorer. Fredag var 93 patienter indlagt med coronavirus på en intensiv afdeling. Danmark kan i alt frigøre 925 intensivpladser til covid-19-patienter.

2. Antallet af indlagte på de intensive afdelinger har været faldende gennem længere tid. 1. april var 146 indlagt på en intensiv afdeling. Fredag var det 93. Også det samlede antal indlagte har været faldende.

3. Coronasmitten har udviklet sig langt mindre dramatisk, end myndighederne havde forudset. Statens Seruminstitut havde forventet en klar stigning i antallet af indlagte på intensiv i perioden og mente eksempelvis, at det var mest sandsynligt, at der var flere end 200 indlagte på intensiv 14. april.

Blandt andet på den baggrund besluttede regeringen tidligere på ugen at åbne mere op for samfundet. Årsagen er blandt andet, at den sociale afstand har været mere effektfuldt end forventet. Prognoser viser samtidig, at opretholdelse af den sociale afstand er helt afgørende i forhold til at undgå pres på sundhedsvæsenet.

4. Indtil videre er Danmark ikke ramt af lige så mange dødsfald som en række andre lande. Ifølge Danmarks Statistik er der i år ikke nogen overdødelighed sammenlignet med tidligere år. Fredag var i alt 336 danskere døde med covid-19. Det svarer ifølge Sundhedspolitisk Tidsskrift til, at der er 57,9 døde per million indbyggere i Danmark. I eksempelvis Spanien var der 415,4 døde per million indbyggere og i Sverige 138,6 døde per million indbygger.

Annonce

En overreaktion

Han bakkes op af Jakob Kjellberg, der også mener, at det var naturligt at nedlukke store dele af samfundet og behandlingen af ikke-akutte patienter, selv om det har vist sig, at vi - i hvert fald lige nu - har masser af sengepladser i overskud.

- Et er, at du kan lave beregninger i bagklogskabens ulideligt klare lys. Noget andet er at stå i situationen, hvor du ikke ved, hvor det ender. Vi overreagerer ofte med en voldsom reaktion, når vi rammes af noget udefrakommende, der er ukendt.

- Reaktionen er ofte velbegrundet, og andre gange viser det sig ikke at være så farligt. Og coronaepidemien her var nok ikke så farlig, som vi frygtede, siger professoren, der samtidig har svært ved at se, hvordan man skulle have handlet anderledes, da coronaepidemien ramte Danmark.

- Når vi ser tilbage på det, kan vi sagtens sige, at det nok var en overreaktion på noget, der ikke var så farligt, som vi frygtede. Men det er bare let at sige bagefter. For hvad gør man så næste gang?

- Det er ligesom, når der varsles storm. Nogle gange tænker man, "nå, var det bare det?". Næste gang gider du ikke tage havemøblerne ind, og så ligger de et eller andet sted, hvor vi ikke kan finde dem, siger han.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, mener, at det var fornuftigt at reagere så prompte på coronaepidemiens ankomst til Danmark. Også selv om det i bagklogskabens klare lys ifølge ham har vist sig som værende en overreaktion, og at man derfor ikke havde behøvet at drosle så voldsomt ned i sundhedsvæsenet. Foto: Vive
Annonce

Umuligt at forudse

Ifølge de to professorer er det umuligt at opgøre, hvad det har kostet at redde en patient fra coronadøden. Og der vil også gå lang tid, før man kan sige noget om, hvor meget lukningen af store dele samfundet har kostet i kroner og øre og i eventuelle menneskeliv for eksempelvis patienter, der har tøvet med at gå til lægen med kræftsymptomer under coronapandemien.

De er enige om, at sundhedsvæsenet i mindst et år vil skulle kæmpe med at få nedbragt den store pukkel af udsatte ikke-akutte behandlinger og operationer, som har hobet sig op, mens sygehusene har forberedt sig til det store corona-rykind. Blandt andet fordi, mange senge fortsat vil være forbeholdt og potentielt stå tomme til covid-19-patienter.

Men ifølge Jakob Kjellberg vil eksempelvis kræft- eller hjertepatienter, der har brug for akut hjælp, ikke blive ramt af det mere pressede sundhedsvæsen.

- Jeg mener, at vi har reageret rigtigt. Men havde vi vidst alt det, vi ved nu, var der jo ingen grund til at lukke så meget ned for sygehusaktiviteten. For en uge siden sagde Statens Seruminstituts model, at der skulle ske en fordobling i antallet af indlagte på intensiv. Der er sket et fald.

- Det er lidt som at sige, at du lagde pengene på et forkert felt, hvis du har lagt den på rød, og den landede på sort. Så var den jo faktuelt set lagt forkert. Men det er på et tidspunkt, hvor det ikke giver mening at snakke om det, siger han.

Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom ved SDU, har ligesom sin kollega Jakob Kjellberg stor erfaring i at analysere kapaciteten i sundhedsvæsenet. Foto: SDU
Annonce

Afviser overreaktion

Tidligere på ugen besluttede regeringen at skrue op for aktiviteten i sundhedsvæsenet igen efter påske, og natten til fredag enedes regeringen med et bredt politisk flertal om at udvide genåbningen af Danmark, så blandt andet frisører og tandlæger fra mandag igen kan modtage kunder.

Statens Seruminstitut frarådede politikerne at lade genåbningen omfatte eksempelvis caféer og restauranter og advarede imod en mulig overoptimisme hos den danske befolkning.

Jakob Kjellberg vurderer alligevel, at der umiddelbart er grundlag for at åbne mere, når man ser på kapaciteten i sundhedsvæsenet. Men om han stadig mener, at samfundet overreagerer trods genåbningen, vil tiden vise.

- Vi kan ikke sige noget med sikkerhed. Det vil vi også blive rigtig kloge på om to-fire uger, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviste tirsdag på et pressemøde, at regeringen har overreageret og handlet for hurtig.

- Nej, vi har gjort det modsatte. Vi har vist handlekraft på det rigtige tidspunkt. Vi er i Danmark ikke i nærheden af de alvorlige konsekvenser, som man har set i mange andre lande. Vi kan se tilbage på, at vi har reddet menneskeliv og har undgået en meget alvorlig situation for vores sundhedssystem. Og det kan vi være stolte af, sagde hun.

Annonce
Annonce
Assens

SF-profil melder sig ud efter interne stridigheder: - SF er ikke et enkeltmandsparti, hvor én person bestemmer alting

Odense For abonnenter

Tiltale mod 32-årig: Sendte bud efter Abdinurs drabsmand og to andre med skarpladte pistoler

Fyn

Corona-vacciner til de fynske børn giver travlhed - men ny aftale kan lette presset

Odense

Frygt for Omikron-variant afkræftet: Det er velkendt corona-virus som huserer på Rasmus Rask Skolen

Messerschmidt afviser Thulesen: Jeg kan godt blive formand

Nyborg For abonnenter

Unge i Nyborg får deres helt eget byråd

Kultur

Rockguitarens bannerførere er trætte af strenge forhold: Rock er blevet den nye jazz

Odense

Første uheld: Letbanen støder sammen med personbil under testkørsel

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Middelfart

Flere dages ventetid på pcr-test: Regionen åbner ny mulighed for kviktest i Nørre Aaby

Fyn For abonnenter

Forening svindlede med indsamling til kræftramte børn: Formand ville frifindes i landsretten - fik langt hårdere straf

Kerteminde

Tina åbner klinik på sin landejendom: Nu mangler hun bare et behåret ben

Annonce