Annonce
Udland

Eksperter: USA's melding om bosættelser kan modarbejde fred

Jaafar Ashtiyeh/Ritzau Scanpix
USA vurderede i 1978, at Israels bosættelser ikke kan forenes med folkeretten. Nu har USA ny holdning.

Det er en logisk fortsættelse af den hidtidige politik under Trump-regeringen, men det kan i sidste ende også komme til at stå i vejen for fred i Mellemøsten.

Sådan lyder vurderingen fra flere internationale eksperter, efter at USA har meldt ud, at det ikke længere vil betragte israelske bosættelser på Vestbredden som værende i strid med folkeretten.

Det skriver blandt andet medierne Foreign Policy samt Sky News.

Under præsident Donald Trump har USA flyttet den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem.

Og i marts anerkendte Trump Israels annektering af Golanhøjderne.

Sammen med mandagens udmelding fra udenrigsminister Mike Pompeo presser det palæstinenserne i en grad, så en eventuel tostats-løsning med en israelsk og en palæstinensisk stat side om side er meget svær at se.

Det mener Aaron David Miller, tidligere rådgiver ved USA's udenrigsministerium.

- Nu har vi en samlet pakke af tiltag, som gør en traditionel løsning på det israelsk-palæstinensiske problem praktisk umulig - som minimum mens Trump er ved magten, siger Miller til Foreign Policy.

Trump og hans administration har i lang tid arbejdet på en plan, der skal løse den mangeårige strid mellem israelere og palæstinensere.

Der er dog ikke sluppet meget ud om planen, som Trumps svigersøn Jared Kushner er en af hovedartikekterne bag.

Med de mange pro-israelske udmeldinger vil USA få svært ved at agere som neutral mægler i eventuelle forhandlinger.

Det mener professor Amin Saikal, mellemøstekspert ved The Australian National University, ifølge Sky News.

- Trump-administrationen har været en meget stærk Israel-støtte, og derfor har den i bund og grund undermineret Trumps position som en mulig upartisk mægler i forhandlingerne mellem palæstinenserne og israelerne, siger Saikal til det britiske medie.

Tuqa Nusairat, som er tilknyttet en mellemøstafdeling hos tænketanken Atlantic Councils, går skridtet videre.

Han mener, at USA er medvirkende til at skabe en situation, som har "isoleret palæstinensere i enklaver på Vestbredden og skabt et fængsel i den fri luft i Gaza, som ikke på nogen måde kan udgøre en fremtidig palæstinensisk stat".

Ifølge Foreign Policy mener andre eksperter dog, at udmeldingen kan være med til at sætte skub i forhandlinger.

Det gælder blandt andre James Phillips fra tænketanken Heritage Foundation.

Han mener, at det pres, der følger af udmeldingen, kan være et incitament for palæstinenserne til at give sig i forhandlingerne, siger han til det amerikanske medie.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i Foreign Policy
Link til udtalelser fra Atlantic Council
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce