Annonce
Nordfyn

Eksperter om dådyrene på Æbelø: For tidligt at konkludere noget om dyrenes vandring til og fra fastlandet

Det er bachelorstuderende fra Københavns Universitet, der har gransket dådyrenes vandring på Nordfyn. Blandt andet ved at sætte vildtkameraer op.
I et års tid har bachelorstuderende fra Københavns Universitet overvågnet dådyrenes vandring på og omkring Æbelø. Et omfattende dataarbejde skal nu færdiggøres, inden dyrenes adfærdsmønster er dokumenteret.

Nordfyn: I debatten om de mange dådyr på Æbelø har Aage V. Jensens Naturfond, der ejer den fredede ø, fremført, at årsagen til den stærkt voksende bestand til dels skal findes i, at dådyr fra fastlandet vandrer over til øen.

Naturfonden har i den forbindelse henvist til en undersøgelse fra Københavns Universitet, men det er for tidligt hverken at konkludere det ene eller det andet, siger cand. scient Jonas Colling Larsen, der står i spidsen for undersøgelsen.

- Vi har i et års tid med vildtkameraer overvågnet nogle steder mellem Dræet, Æbelø og Æbeløholm. Ud fra det har vi fået en hel masse billeder af dådyrenes bevægelser mellem øerne. Og ligeledes mellem Dræet og Nordfyn.

Er I stadig i gang med projektet?

- Ja, på den måde at vi ikke er færdige med at behandle resultaterne endnu. Selve overvågningen er afsluttet.

Annonce

Endnu ikke færdige

Projektets overordnede formål er at finde ud, hvor stor vandringen er mellem de små øer, og om dyrene går fra Nordfyn til Æbelø. Jonas Colling Larsen tør ikke sige, hvornår han og de bachelorstuderende, der laver undersøgelsen, er færdige med at behandle de indsamlede data.

- Før det er sket, kan jeg ikke bekræfte noget. Vi er ikke der, hvor vi er klar til at gå ud med nogle endelige konklusioner, svarer Jonas Colling Larsen på spørgsmålet, om der tegner sig et mønster af, at dådyrene primært går fra fastlandet til Æbelø.

Jacob Palsgaard Andersen, skovrider i Aage V. Jensen Naturfond har tidligere sagt, "der sker en voldsom vandring til øen, specielt under brunsten". Det er blevet anfægtet af tre af nordfyns mest erfarne hjortefolk og jægere, der mener at bestanden er udtryk for en fejlslagen forvaltning fra naturfondens side, og at dyrene tværtimod går fra Æbelø til fastlandet for at finde føde - og ikke omvendt.

Jonas Colling Larsen og de bachelorstuderende mener i princippet ikke noget. De forbeholder sig ret til at blive færdige med det omfattende dataarbejde, før de fremlægger dyrenes adfærd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce