Annonce
Danmark

Eksperter: Master kan ikke erstattes af kabler

Det er nu slået fast på en høring i Landstingssalen på Christiansborg torsdag, at det med den nu kendte teknologi og den tidsramme, der er sat, ikke kan lade sig gøre at grave mere end 15 procent af højspændingsforbindelsen mellem Holstebro og den dansk tyske grænse i jorden. Arkivfoto
En tre timer lang høring på Christiansborg om den 170 kilometer lange elforbindelse ned gennem Jylland blev skuffende for de, som troede, at master kunne erstattes med kabler.

Høring: Der var bemærkelsesværdig enighed blandt en række indkaldte eksperter om, at det ikke er muligt at grave mere af forbindelsen mellem Holstebro over Endrup ved Ribe til den dansk tyske grænse ned i jorden. I Energinets skitserede forbindelse graves cirka 15 procent ned, og det er faktisk det maksimale af, hvad der kan lade sig gøre.

Sådan konkludere en række forskere, da emnet torsdag blev vendt under en tre timer lang høring, som foregik i Landstingssalen på Christiansborg.

Med den vigtige tilføjelse: Under de præmisser, som er opstillet.

For virkeligheden med forbindelsen er, at det er forudsat, at der bliver en stabil strømforsyning, samt at den skal være i drift senest i 2023. Og her vil mere end 15 procent af forbindelsen lagt i kabler skabe så store forstyrrelser og potentielt ødelægge folks el-apparater hjemme i huststandene, at det ikke er en mulighed. Man har i dag ikke kendt teknologi, der muliggør nedgravning af større dele af forbindelsen.

- De 15 procent vil jeg sige i sig selv er på grænsen, og som vi kan se, er der heller ingen andre steder i verden, hvor man opererer med støRre andele nedgravet, lød det fra professor på Institut for Energiteknik under Aalborg Universitet Claus Leth Bak.

Annonce

Masteplanen

170 kilometer 400 kv-elledninger skal lægges fra Holstebro til grænsen

26 kilometer - 15 procent af ruten - lægges ifølge Energinets plan som kabler

De nye elmaster er 35 meter høje

Samtidig vil man grave hele 150-kv-elledningsnettet i Syd- og Vestjylland ned

I dag er der 324 kilometer med elmaster i Syd- og Vestjylland - fremover bliver det mere end halveret til 145 kilometer

Kilde: Energi-, forsynings- og klimaministeriet.

Kritik i medierne

Hele høringen er foranlediget af en række kritiske historier i medierne, hvor det antydes, at Energinet simpelthen bare vil opstille master i stedet for at kabellægge, fordi det sparer penge. I historierne er blevet brugt en række eksperter, og flere af dem var til stede under høringen.

Eksempelvis Anna Ferguson, der er systemdirektør i det canadiske konsulentfirma WSP. Firmaet er blevet brugt som uvildig tredjepart til at tjekke Energinets rapport om nødvendigheden af at opstille master, og i ugerne op til høringen er det kommet frem, at der fra Energinets side blev rettet til i rapporten, så WSP kom til at fremstå mindre kritiske. Men under høringen på Christiansborg manede hun denne forestiling i jorden.

- Det er helt normal procedure, at der spørges opklarende ind til præmisser og forudsætninger, og jeg må sige, at Energinets rapport er pålidelig og dækkende.

En skarp kritiker er Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. I flere medier er han blevet brugt til at så tvivl om, hvorvidt en større del af strækningen i virkeligheden kunne graves ned, ligesom han har sat spørgsmålstegn ved, om dele af masteforbindelsen overhovedet er nødvendig. Under høringen sagde Brian Vad Mathiesen.

- Jeg er enig i, at man med det nuværende vidensgrundlag ikke kan grave mere af forbindelsen ned. Og hvis man ikke kan eller vil lave noget om med Viking Link (forbindelsen til England, som til en vis grad nødvendiggør forbindelsen i Jylland, red.), skal man informere borgere og virksomheder med det samme, sagde Brian Vad Mathiesen.

Mere generelt rejste han kritik af, at man overordnet vil transportere strøm over så store strækninger, fordi det vil plastre de danske landskaber til med master.

- I stedet bør man spørge, hvordan vi sikrer, at nye vind- og sol-anlæg placeres tættere på eksisterende store behov i eksempelvis København og Aarhus, lød det fra Brian Vad Mathiesen.

Energidirektør tilfreds

Den administrerende direktør i Energinet, Henrik Riis, var overordnet godt tilfreds med høringen, idet han finder det fastslået uden for nogen diskussion, at der ikke kan graves mere end 15 procent af forbindelsen mellem Holstebro og og grænsen ned.

Men det blev jo mere end antydet, at hele præmissen om nødvendigheden af denne forbindelse er forkert, hvad siger du til det?

- Der er jeg helt uenig. Udbygningen af vedvarende energi i Danmark er stegt voldsomt. Da vi i 2015 færdiggjorde projektet, regnede vi med, at der i 2030 ville være 2300 mw vedvarende energi i det vestjyske net. I 2019 er der allerede 2500 mw, så det vokser eksplosivt, og derfor har vi brug for yderligere kapacitet på forholdsvis kort sigt, siger Henrik Riis.

Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce