Annonce
Hus og have

Eksperten: Udlejning af sommerhuse slår atter rekord

Der er godt gang i markedet for sommerhuse. Det gælder også på udlejningssiden. For femte år i træk slog udlejningen af sommerhuse atter rekord i 2018 med 652.658 udlejede hus-uger. Det viser en ny analyse fra Realkredit Danmark, der har kortlagt sommerhusmarkedet. Og med den gode sommer sidste år kan vi nok se frem til endnu et rekordår for udlejningen i 2019.

Det er især de gunstige udlejningsmuligheder, der understøtter sommerhusmarkedet for tiden. I forvejen betyder de lave renter, at det nærmest aldrig har været billigere at finansiere sommerhuset. Og lejer du det tilmed ud i perioder, kan du få dine omkostninger ved at eje et sommerhus endnu længere ned. Alternativt kan du også bruge de penge, du tjener på udlejningen, til løbende at finansiere forbedringer af sommerhuset.

I 2018 blev bundfradraget ved udlejning af sommerhuset gennem et bureau næsten fordoblet, hvilket gør det endnu mere attraktivt at leje sit sommerhus ud. Bundfradraget blev løftet fra 21.900 kroner til 40.000 kroner, og i 2019 er der sket en automatisk prisregulering til 40.900 kroner. Lejer du ikke dit sommerhus ud gennem et bureau, er dit bundfradrag i stedet på 11.200 kroner, hvilket altså er markant lavere end gennem et udlejningsbureau. Dog betaler du så også ifølge tal fra Bolius mellem 25-40 procent af lejeindtægten til udlejningsbureauet, men du slipper så også for selv at bruge tid og ressourcer på at stå for det.

Sætter man antallet af udlejede hus-uger op imod antallet af danske sommerhuse, så svarer det til, at hvert sommerhus i gennemsnit blev lejet ud i tre uger om året i 2018. Der er imidlertid store regionale forskelle på, hvor meget sommerhusene bliver udlejet. På Fyn bliver sommerhusene i gennemsnit kun lejet ud i 2,5 uger om året, mens sommerhusene i Sydjylland årligt bliver lejet ud i ni uger i gennemsnit – hvilket også er det højeste tal på landsplan. Men også i Vestjylland og på Bornholm ligger tallet højt med henholdsvis 7,7 og 6,9 uger. På Sjælland er udlejningsaktiviteten derimod langt mere afdæmpet, og her er sommerhusene lejet ud under en uge i gennemsnit.

Ifølge en YouGov-undersøgelse, som Home har fået foretaget, er der også forskellige syn på udlejning og i det hele taget grunden til at erhverve sig et sommerhus. Adspurgt om, hvad der vægter ved køb af sommerhus, peger kun otte procent på gode udlejningsmuligheder, mens hver anden dansker i undersøgelsen fokuserer på, at huset skal være tæt på strand og flot natur. De fleste i undersøgelsen er også forbeholdne, når det gælder udlejning. Næsten halvdelen ønsker ikke at leje sommerhuset ud, mens 32 procent gerne vil udleje i visse perioder. Og kun hver tiende vil udleje så meget, som de overhovedet kan.

Ifølge Danmarks Statistik er det især, og ikke så overraskende, i juli, at udlejningen af sommerhusene topper. Efterspørgslen spiller naturligvis en afgørende rolle, og her ved vi, at langt hovedparten af efterspørgslen på sommerhusmarkedet kommer fra Tyskland. I 2018 satte tyskerne sig på små 70 procent af de udlejede hus-uger - og den andel har været rimelig stabil de seneste år. Danskerne selv står for lidt mere end 20 procent af feriehusudlejningen, mens svenskerne kun sidder på omkring en procent af de udlejede hus-uger.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce