Annonce
Hus og have

Eksperten: Spar på dit strømforbrug til lyskæder og julebelysning

De mørke måneder har for alvor gjort deres indtog, og inden længe er det tid til at pynte op med lyskæder og anden julebelysning. Lysene skaber en dejlig stemning og minder os om de lysere tider, der venter, når vinteren er forbi.

Selvom julebelysning er hyggelig, har brugen af de mange lyskæder dog en bagside. Det kan nemlig ses på elforbruget, når du tænder for din vinterbelysning. Men det er heldigvis muligt at skrue op for julebelysningen og julehyggen, uden at elmåleren galoperer hurtigere end Rudolf og de andre rensdyr.

Generelt forbruger LED-pærer langt mindre strøm end traditionelle pærer. Sådan er det også, når det kommer til lyskæder og julebelysning. Faktisk forbruger en LED-lyskæde op til 80 procent mindre strøm end en traditionel lyskæde. Samtidig holder en LED-pære 25 gange så lang tid. Det kan derfor ses på både dit elforbrug og dine udgifter til genanskaffelse af nye lyskæder, hvis du skifter til LED-julebelysning.

Det meste nyere julebelysning fås med indbygget timer, så dine lyskæder og lysdekorationer kun er tændt i de mørke timer. Noget vinterbelysning kan desuden yderligere indstilles, så det slukker i nattetimerne, hvor antallet af tilskuere til de smukke julelys er lavt.

Et alternativ til lyskæder med timer er at bruge et tænd/sluk-ur. Ved at sætte alle dine lyskæder og den øvrige julebelysning til uret, kan du tænde og slukke alle lys, når der er brug for henholdsvis det ene eller det andet. Du kan for eksempel indstille din julebelysning til at tænde klokken 16, når mørket falder på, og slukke igen til midnat. Besparelsen på kun at have dine lyskæder tændt i 8 timer - frem for hele døgnet - kan reducere dit elforbrug til julebelysningen med op til 75 procent.

Hvis du skal ud og købe nye lyskæder, bør du kigge efter, hvor mange watt lyskæden bruger. Lavere watt resulterer nemlig også i et lavere elforbrug. En traditionel lyskæde er som regel monteret med pærer, der forbruger 35 watt, men ældre lyskæder kan forbruge op til 80 watt.

En LED-lyskæde forbruger typisk kun 5 watt. Har du ældre lyskæder, der skal kasseres, så husk i øvrigt at aflevere dem på genbrugsstationen.

Nogle lyskæder kører på batteri i stedet for el. Denne type lyskæder er dog sjældent egnet til udendørs brug i en længere periode. Kulden vil nemlig påvirke batteriernes ydeevne, så de ender med at skulle skiftes mange gange - og pengene, der er sparet på el, vil derfor hurtigt blive brugt på batterier i stedet. Desuden er batterier en større belastning for miljøet.

Det er altid en god idé at holde øje med dit elforbrug, men særligt i juletiden er det godt at være ekstra opmærksom. Når du er bevidst om dit elforbrug, er det nemmere for dig at iværksætte og følge effekten af energisparetiltag i din bolig. Det er sundt for både din økonomi og for miljøet.

Du kan holde øje med dit elforbrug på Mit.EnergiFyn.dk og med Energi Fyns gratis app. Her kan du let følge dit elforbrug og se, hvornår du og din familie bruger mest el. På den måde kan du blandt andet se, hvor meget ekstra el du bruger, når dit julelys er tændt, og om dit forbrug er uhensigtsmæssigt højt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce