Annonce
Hus og have

Eksperten: Har du større gæld i din bolig end din nabo?

De stigende friværdier skyldes ikke kun, at danskerne er blevet mere interesserede i at afdrage på deres boliglån, men også den lave rente, de seneste års stigende boligpriser og øget regulering. Foto: Colourbox
Annonce

Danskernes friværdi har fået vokseværk, og boligejernes gæld kravler ikke længere nær så højt op ad skorstenen som tidligere. De stigende friværdier skyldes dog ikke kun, at danskerne er blevet mere interesserede i at afdrage på deres boliglån, men også den lave rente, de seneste års stigende boligpriser og øget regulering.

I dag har en gennemsnitlig ejer af en helårsbolig med realkreditlån i Nordea Kredit en belåningsgrad på knap 63 procent. Det betyder, at hvis der er tale om et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter, som koster 2 millioner kroner i dag, så udgør realkreditgælden 1.260.000 kroner.

På Fyn er belåningsgraden på 65 procent og dermed en lille smule højere end på landsplan. Men da boligpriserne er lavere, er fynboernes gæld den samme. På Fyn koster et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter 1.550.000 kroner, og med en belåningsgrad på 65 procent giver det en gennemsnitlig gæld på 1.008.000 kroner.

Fynboer med større gæld i realkreditinstituttet end det kan derfor betragte sig selv som højt belånte, mens det modsatte gør sig gældende, hvis gælden er lavere.

Belåningsgraden er faldet løbende de seneste år. Går vi for eksempel fem år tilbage i tiden, skyldte en gennemsnitlig fynbo således næsten 72 procent af boligens værdi i realkreditinstituttet mod 65 procent i dag.

Der er flere årsager til, at belåningsgraden falder. For det første afdrager man mere, når renten er lav, end når renten er høj, og eftersom renten har været historisk lav de seneste år, har de boligejere, der rent faktisk afdrager, gjort det for fuld styrke. Er lånet for eksempel på 1 million kroner og renten på 5 procent, så ligger det månedlige afdrag på et 30-årigt lån på 1230 kroner.

Er renten på 1 procent, stiger afdraget til 2780 kroner.

For det andet er det blevet mere populært at afdrage. For fem år siden var 47 procent af alle boliglån med afdrag, mens andelen i dag ligger på 56 procent. Det skyldes blandt andet, at mange boligejere vælger ikke at forlænge deres afdragsfrihed, når den første afdragsfrie periode udløber. Det vidner om, at boligejerne bruger den afdragsfrie periode fornuftigt, og at det ikke er velanset bare at give mest muligt los i privatøkonomien.

For det tredje er boligpriserne steget ganske pænt de seneste år, og når priserne stiger, udgør gælden en stadig mindre del af boligens værdi. Derved falder belåningsgraden.

Den fjerde og sidste årsag er den øgede regulering, vi har været vidne til de seneste år. Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, før der var frit valg mellem alle låntyper, hvis blot man var kreditgodkendt til den pågældende bolig. I dag er der flere krav, der skal overholdes. For eksempel er der grænser for, hvor stor gælden må være i forhold til indkomsten, før boligkøberne tvinges til at vælge et såkaldt sikkert lån, og dermed ikke længere har adgang til lån, der både har variabel rente og afdragsfrihed. Det får mange særligt førstegangskøbere til at spare mere op i deres bolig.

Som følge af den usædvanlig situation omkring corona er der stor usikkerhed om, hvordan boligpriserne vil udvikle sig i den kommende tid. De seneste måneder har boligmarkedet klaret sig over al forventning, men fremtiden er stadig usikker. Derfor er det glædeligt, at boligejerne er godt polstrede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Bæredygtigt byggeri i Nyborg Kommune

Odense For abonnenter

Tiltalts brødre forsøgte at betale sig fra voldtægt: 16-årigt offer tilbudt op til 50.000 kroner for at trække anmeldelse tilbage

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce