Annonce
Hus og have

Eksperten: Fynske boligsælgere har fået mere magt

Sælgerne ved det, køberne ved det, og mæglerne ved det også godt. At det ikke er ret tit, at en udbudt bolig bliver solgt til prisen.

I stedet finder der en forhandling sted, hvor køberne forsøger at presse sælgerne ned i pris. Er man sælger, er der dog godt nyt. For i øjeblikket er afslagene på det laveste niveau i mere end 11 år.

I øjeblikket får køberne et gennemsnitligt afslag på syv procent, når de køber hus på Fyn, hvis man måler afslaget som forskellen mellem den første udbudspris på huset og den pris, som køber og sælger ender med at blive enige om.

Det er lidt mere end for landet som helhed, hvor afslaget ligger på seks procent.

Både på landsplan og på Fyn er der dog stor forskel på, hvor stor en rabat man kan forvente, afhængig af hvilken bolig man kigger på. Hvis der er flere interesserede købere, kan sælger være svær at forhandle med, mens det modsatte kan gøre sig gældende, hvis huset har været til salg i lang tid, og der har været langt imellem fremvisningerne.

Geografien spiller også en rolle, da der ikke er samme balance mellem antallet af købere og sælgere alle steder i landet. På Fyn udgør det gennemsnitlige afslag for eksempel 13 procent på Langeland, men kun på seks procent i Odense.

Det betyder dog ikke, at boligmarkedet står stille på Langeland af den grund. For også her er afslagene faldet. Tilbage i 2013, hvor afslagene var størst på Langeland, lå det gennemsnitlige afslag således på 31 procent. Afslagene var således væsentligt højere dengang, end de er i dag, og selv om køber stadig har gode forhandlingsmuligheder, er markedet trods alt på vej i den rigtige retning set med sælgernes øjne.

Andre fynske kommuner med relativt store procentvise afslag er Assens, Faaborg-Midtfyn og Ærø, hvor afslagene i øjeblikket udgør 10-11 procent. I de resterende kommuner, Kerteminde, Middelfart, Nordfyn, Nyborg og Svendborg, ligger afslagene på cirka 7-8 procent.

De faldende afslag skal forklares med flere forhold. For det første den lave rente, den stigende beskæftigelse og den store optimisme, der lokker flere købere frem. Og når der kommer flere købere, uden at antallet af sælgere stiger tilsvarende, giver det sælgerne bedre vilkår, når den endelige armlægning om prisen skal finde sted.

En anden forklaring på de faldende afslag er, at boligpriserne stiger de fleste steder i landet. Det betyder, at en bolig, der sættes til salg til en pris, der er lidt for høj, ikke nødvendigvis behøver et stort prishug for at blive solgt. For som tiden går, og priserne stiger, kan den pris, som boligen blev sat til salg til i første omgang, blive stadig mere realistisk.

Sidstnævnte er dog en strategi, man bør være varsom med. Internettet er i dag så gennemsigtigt, at køberen nemt kan se, hvor længe en bolig har stået til salg.

Nogle købere vil udnytte oplysningen til at gå ekstra hårdt til sælger, mens andre vil undre sig over, hvilke mangler boligen har, siden andre ikke har vist interesse for den.

Den bedste strategi, når boligen skal sættes til salg, er derfor ofte at sætte en realistisk pris fra begyndelsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

Dørmand slået på tequilabar

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce