Annonce
Hus og have

Eksperten: Er dit realkreditlån større end naboens?

På Fyn er det gennemsnitlige realkreditlån på omkring 670.000 kroner. Men der er stor forskel på de fynske kommuner. For eksempel placerer Odense Kommune sig som nr. 36 ud af landets 98 kommuner, når det gælder størrelsen på realkreditgælden.

På Fyn er det gennemsnitlige realkreditlån på omkring 670.000 kroner. Men der er stor forskel på de fynske kommuner. For eksempel placerer Odense Kommune sig som nr. 36 ud af landets 98 kommuner, når det gælder størrelsen på realkreditgælden.

Det er Realkredit Danmark, der i en ny opgørelse giver boligejerne et indblik i, hvor stort deres realkreditlån er sammenlignet med andre danske boligejere.

Vi taler jo gerne om økonomi, renter og boliglån generelt, men ligesom løn er tabu for mange, deler de færreste helst heller ikke størrelsen på deres realkreditlån med naboen. Og det er egentlig lidt ærgerligt, for det kan give nogle ekstra indsigter omkring ens egen økonomi. Har du for eksempel en relativ stor eller lav realkreditgæld sammenlignet med andre - og hvilke muligheder giver det for dig og din økonomi?

Det kan give anledning til lige at stoppe op og overveje en ekstra gang, om dit lån nu også passer med din økonomiske situation - og ikke mindst dine planer for fremtiden.

På landsplan skylder den gennemsnitlige boligejer 1.425.000 kroner i sin ejerbolig, hvilket er noget mere end den gennemsnitlige boligejer på Fyn.

Det kan sagtens være fordelt på ét eller på flere realkreditlån - det afgørende er, at det er den samlede realkreditgæld med pant i ejerboligen.

Som altid er der store forskelle på tværs af landet, når vi dykker ned i opgørelsen. Nederst på listen finder vi for eksempel Lolland Kommune med den laveste gennemsnitlige realkreditgæld på 536.000 kroner i boligen. Og i toppen med den højeste gennemsnitlige realkreditbelåning ligger Gentofte Kommune med 3.340.000 kroner.

Og på Fyn er der således også store forskelle. I Odense skylder boligejerne i gennemsnit tæt på 1,3 millioner kroner efterfulgt af Svendborg, Middelfart og Kerteminde, der også ligger med en gennemsnitlig boliggæld på over 1 million kroner. Lige under 1 million kroner finder vi kommuner som Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Assens og Nordfyns.

Der er et spring ned til Ærø og Langeland, som ligger langt nede på den samlede liste over kommunernes gennemsnitlige realkreditgæld med omkring 600.000 kroner i snit.

I høj grad er realkreditbelåninger et spejlbillede af boligpriserne i kommunerne. Men selvfølgelig er der også store forskelle i realkreditgælden inden for kommunegrænserne. Nogle boligejere har for eksempel allerede betalt det meste af deres gæld, mens andre har en høj gæld, fordi de er nye på boligmarkedet eller har brugt afdragsfrie lån i flere år.

I Odense Kommune skylder de 10 procent med højest realkreditgæld tæt på 1.270.000 kroner i gennemsnit, mens de 10 procent af boligejerne med lavest realkreditbelåning kun skylder knap 440.000 kroner. Og i kommuner andre steder i landet, for eksempel i en kommune som Gentofte, er forskellen endnu større - og går fra 763.000 kroner til næsten 6,6 millioner kroner.

Hvis du har helt styr på din økonomi og dit realkreditlån, så kan du nøjes med at stille din nysgerrighed og kigge på, hvad de andre skylder. Men det kan også være, at du bliver inspireret til at overveje en ekstra gang, om du har den optimale finansiering af din bolig. Og om det lån, du har, stadig er det bedste for dig. For typisk er realkreditlånet jo den tungeste post på budgetkontoen, og der kan være mange penge at spare ved at få tjekket sit lån - ligesom det er her, du kan skrue op og ned for at få råd til dine drømme.

Annonce

Sådan ser realkreditgælden ud i de fynske kommuner

Odense: 1.267.506 kr.

Svendborg: 1.172.151 kr.

Middelfart: 1.164.449 kr.

Kerteminde: 1.024.862 kr.

Nyborg: 989.175 kr.

Faaborg-Midtfyn: 908.175 kr.

Assens: 893.130 kr.

Nordfyn: 880.737 kr.

Ærø: 617.339 kr.

Langeland: 608.757 kr.

Kilde: Realkredit Danmark

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce