Podcast

Ekspert: Stenkasteren gør det igen

Psykologi-professor tegner uhyggelig profil af stenkasteren i nyt afsnit af podcast-serien.

Hvem er det, der spreder frygt ved at kaste sten ned på motorvejen? Det forsøger podcasten "Stop stenkasteren" at svare på. I det nyeste afsnit peger psykologiprofesser Henrik Høgh-Olesen på, at stenkasteren formentlig er drevet af en form for lyst til at skabe frygt og opmærksomhed. Og at han vil gøre det igen.

- De her mennesker føler sig forløst, bliver tilfredsstillet, føler en lettelse ved at gøre det, de gør. Så får de lyst til at gentage det, fordi det giver dem en rar fornemmelse og den rare fornemmelse klinger af efter et stykke tid.

I podcastens sjette afsnit forklarer Henrik Høgh-Olesen, hvorfor stenkasteren har udviklet sig til at være en, alle frygter.

Annonce

Hør afsnittet her

Mest læste

Seneste nyt

Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø