Annonce
Odense

Ekspert om udsatte børn: - Det er en omfattende udfordring i mange kommuner

- Mange kommuner synes, det er et vanskeligt område, siger chefanalytiker Hans Skov Kloppenborg om udsatte børn og unge. Foto: VIVE
Odense Kommune står langt fra alene med problemerne med at styre udgifter til udsatte børn. Det fortæller Hans Skov Kloppenborg, der som chefanalytiker hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd beskæftiger sig netop med området for udsatte børn og unge.

Hans Skov Kloppenborg, hvorfor er det så svært for en kommune at holde styr på udgifterne til udsatte børn?

- Det er en kombination af, at flere af indsatserne er meget dyre, det gælder for eksempel anbringelser, og at kommunerne oplever, at flere har brug for hjælp. Det er en udfordring, når mange kommuner samtidig har ambition om at holde udgifterne nede. På sådan et område kan der komme uforudsete udgifter i løbet af et år, men for mange kommuner er det den vedvarende stigning, der udfordrer.

Hvor mange kommuner bøvler med det her?

- Det er en omfattende udfordring i mange kommuner. Nogle kommuner i yderområderne har længe været stærkt udfordret, men det er bredere end det, og mange synes, det er vanskeligt.

Er der nogen kommuner, der har knækket koden?

- Jeg har ikke grundlaget for at pege på nogen.

Hvad er løsningen?

- Mange kommuner prøver at gentænke indsatserne og trække dem tættere på normalområdet, så man kommer tidligt nok ind i sagerne. Ved at sætte tidligere ind og yde hjælpen i for eksempel folkeskolen kan man måske undgå nogle af de dyrere indsatser på sigt. Men i nogle kommuner har man muligvis været for optimistiske med at skære udgifterne ned på forhånd.

Hvordan finder kommunerne penge til i en periode både at forebygge og samtidig slukke ildebrande - indtil forebyggelsen slår igennem?

- Nogle steder har man forsøgt at frigøre midler ved blandt andet at anbringe børn i plejefamilier frem for på døgninstitutioner. Plejefamilier koster cirka to tredjedel af prisen for en institutionsplads, og det kan frigøre penge til en forebyggelseskonto. Men det er ikke alle steder, det lykkes, og så mangler finansieringen.

- Og så er det klart en udfordring, at samfundstendensen er, at flere får brug for hjælp. Vi lever længere, og nye målgrupper kommer til. For eksempel oplever mange kommuner en stor stigning i unge med psykiske problemer af forskellig art. Det giver selvfølgelig et pres på et system, der satser på lavere udgifter.

Så løsningen er i virkeligheden flere penge?

- Det er klart, at når flere får brug for hjælp, så bliver det dyrere, hvis ikke man lykkes med ambitionerne om at omlægge til andre og billigere indsatser. Men det er en politisk prioritering, om der skal flere penge til området.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce