Annonce
Assens

Ekspert: Intet styrker sproget lige så meget som højtlæsning

Laila Kjærbæk, lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation, SDU. Foto: PR
Når forældre sidder med barnet på skødet og læser højt af en bog, er det meget mere end ren hygge. Højtlæsning har ikke et sidestykke, når det kommer til barnets sprog, viden og empati.
Annonce

Intet. Der findes intet, som giver den samme styrkelse af sprog, viden og empati som højtlæsning. I hvert fald ikke på én gang.

Så enkelt kan det understreges, hvor vigtigt det er at læse højt for børn.

- Nej, jeg er bange for, at højtlæsning ikke har et sidestykke, siger Laila Kjærbæk, professor ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet.

- Børn elsker at få læst den samme bog op igen og igen. Det er rart og genkendeligt. Barnet begynder at kende de personer, der er med i historien, og vi kender det jo fra os selv: Vi har alle yndlingshistorier, der var lige spændende hver gang, selvom bøgerne var tyndslidte. Når vi ser på sprogudvikling, er højtlæsning den bedste måde at styrke børns sprog på.

Man kan ikke overdrive alle de gode ting, der er ved at læse højt for børn.
Annonce

Klarer sig bedre

For børnene og den voksne er det hyggeligt. Men uden at barnet gør sig det bevist, er højtlæsningen med til at give barnet vigtig læring, og det betyder noget for, hvordan barnet klarer sig, når det bliver ældre. Børn, der har fået læst op af deres forældre, da de gik i 1. klasse klarer sig næsten et helt klassetrin bedre, end børn, der ikke har fået læst højt derhjemme. Det viser en PISA-undersøgelse.

- Man kan ikke overdrive alle de gode ting, der er ved at læse højt for børn. Og så er det vanvittigt hyggeligt, siger Laila Kjærbæk.

- Nu har jeg snakket meget om sprog, men det betyder også noget i forhold til barnets kognitive, altså tankemæssige, udvikling. Bøgerne kan bidrage med viden om verden, der ligger uden for barnets umiddelbare hverdag, og barnet lærer at sætte sig i andres sted, når det hører, hvad hovedpersonen tænker og føler. Det udfordrer barnet og giver det større forståelse og viden.

Professoren pointerer, at højtlæsning i sig selv ikke er nok: Barnet skal involveres.

- På fagsprog hedder det dialogisk læsning. Det har den allerbedste effekt. Barnet og den voksne snakker om bogen, mens den bliver læst højt. Det handler om at få barnet til at reflektere. Den voksne stiller spørgsmål - gerne spørgsmål, der ikke har et rigtigt eller forkert svar, og så kan barnet argumentere og diskutere med den voksne. Og det kan inspirere til, at man går ud og leger nye lege, siger Laila Kjærbæk.

Annonce

Voksne skal også underholdes

René Feodor fra Glamsbjerg har skrevet bogen "En tosset sommerferie og jomfruen, der blev væk" med det formål at få flere til at læse højt for børn. Han er desuden analysechef, og gennem det arbejde er han kommet frem til, at det er vigtigt for de voksne, at de også er underholdt, hvis de skal tage sig sammen til at finde den tid, højtlæsningen kræver. Derfor er bogen skrevet i voksensprog, men rettet mod børn.

- Jeg er sikker på, at han har ret i det. Hvis man oprigtigt skal opnå nærvær, er alle parter nødt til at være engageret. Børn kan lynhurtigt mærke, hvis den voksne hellere vil lave noget andet. Det er også derfor Astrid Lindgreens historier stadig bliver fortalt - de indeholder både en fortælling til barnet og til den voksne. Det giver noget mere, når begge synes, det er interessant. Så møder man også barnet i øjenhøjde, siger Laila Kjærbæk.

I sine analyser kom René Feodor også frem til, at mange voksne stopper med at læse højt, når barnet når skolealderen.

- Helt små børn kan selvfølgelig ikke læse selv. Der er det vigtigt, at de voksne læser. Men jeg kan kun opfordre til, at man bliver ved med at læse højt, så længe barnet overhovedet gider, siger Laila Kjærbæk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn

Brandmænd frygter for deres liv på motorvejen: - Vi er mere trygge ved at kravle ind i et brændende hus end at stå på motorvejen

Annonce