x
Annonce
Danmark

Ekspert i privatøkonomi til kommende pensionister: Sådan sikrer I jer under coronakrisen

Karsten Engmann Jensen, uddannet økonom i Nationalbanken og ekspert i privatøkonomi, giver kommende pensionister tre råd til, hvordan de får mest ud af deres pension og penge i en krisetid. Foto: Colourbox
Karsten Engmann Jensen, uddannet økonom i Nationalbanken og ekspert i privatøkonomi, giver kommende pensionister tre råd til, hvordan de får mest ud af deres pension og penge i en krisetid.

Pension: Coronavirus-pandemien gør verdensøkonomien usikker, og derfor er det vigtigere end nogensinde før, at kommende pensionister forholder sig til deres økonomiske fremtid, vurderer økonom og ekspert i privatøkonomi Karsten Engmann Jensen.

- De, der skal på pension inden for kort tid, kan nå at gøre rigtig meget. Folk skal sørge for hurtigst muligt at få en oversigt over deres bolig- og pensionsformue, og hvordan de er skruet sammen.

- Hvis du udnytter mulighederne og optimerer dine formuer, kan du få mellem 50.000 kroner og en hel million kroner ekstra til rådighed i dine pensionsår, siger han.

Her giver Karsten Engmann Jensen tre råd til, hvad de kommende pensionister skal gøre, hvis de vil have en pensionisttilværelse, der bliver så forgyldt som muligt.

1. Få friværdien ud, før det er for sent

Karsten Engmann Jensen arbejder som privatøkonomisk rådgiver og er indehaver af Pengeministeriet. Pr-foto

- Et af de største problemer, som ingen tager sig af, er, at mange kommende pensionister har friværdi i deres ejendom. Den skal de tage hjem nu. Hvis du er på vej på pension og har et hus til tre millioner kroner, og du har gæld for 700.000 kroner, må du godt låne 750.000 i boligen og få et afdragsfrit lån. Det giver dig penge her og nu og meget ofte en lavere boligudgift over de næste 30 år.

- Mange får at vide af deres bank, at det skal de ikke tænke på nu, de kan vente til senere. Men for det første, så stiger deres mulige gældsfaktor, når de går ned i indtægt, fordi de er gået på pension.

- For det andet, så er den økonomiske usikkerhed på grund af coronavirus kommet som et lyn fra en klar himmel. De, der har fået at vide, at de godt kan vente, risikerer at få et gok i nødden. Hvis usikkerheden rammer boligpriserne, er bankerne de første til at løbe fra deres aftaler.

2. Tilrettelæg din ratepension

- Når du går på pension, har du måske både en aldersopsparing, en livrente og en ratepension. Ratepensionen kan du tilrettelægge, sådan at du også kan opnå tillægspension. Hvis du er enlig, må du have en indtægt på omkring 80.000 kroner udover folkepensionen. Det skal du udnytte.

- Hvis din ratepension er sat til at udbetale 160.000 kroner hvert år de næste 10 år, får du ikke tillægspension. Men hvis du halverer din ratepension, så den strækker sig over 20 år, får du tillægspension alle 20 år. Det er virkelig mange penge, du får ud af det.

3. Invester dine penge uden om banken

- Hvis du har din egen pensionsopsparing, er det en god idé at dele din formue op. Du skal se på, hvor mange af dine penge, du får brug for de næste fem år, og hvor mange af dem, du får brug for over de næste 15-20 år.

- De penge, du først skal bruge om 15 år, bør du lægge i aktier. Men de penge, du skal bruge de næste fem år, skal du lægge fuldstændig sikkert. På den måde kan du tillade dig at have flere aktier, end hvis det hele lå samlet. Hvis du på den måde ændrer dit afkast fra nul til tre procent, kan du trække helt op til 40 procent ekstra ud om måneden.

- Når du skal investere en del af dine penge, bør du ikke gøre det gennem banken. Det er billigere at gøre gennem investeringsforeninger eller ved, at du selv opkøber aktier. Hvis du investerer gennem banken, vil banken tage omkring 10.000 kroner om året for hver million kroner, du har. Tabet bliver langt over 100.000 kroner over 10 år.

Din økonomi - ny artikelserie

Avisen Danmark sætter i den kommende tid fokus på danskernes privatøkonomi. I vores nye artikelserie "Din økonomi" får du gode råd til, hvordan du kan øge din formue eller dit rådighedsbeløb samt til, hvordan du undgår at falde i økonomiske fælder.

Hvis du har en idé til noget, vi bør tage fat i, kan du tippe os på mailadressen danmark@jfmedier.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce