Annonce
Odense

Ekspert i islamisk jura og imamer: - Magten ligger ikke hos de islamiske autoriteter og de religiøse råd

Det er en myte både blandt ikke-muslimer og muslimer, at imamer har en særlig magt. Det har de ikke, og hvis man vil problemet med religiøse råd til livs, skal man derfor også lægge sit fokus et andet sted - nemlig på kvinderne, der søger rådgivning. Det siger ekspert i islamisk jura, Jesper Petersen. Foto: Michael Bager
Afsløringen af en sharia-skilsmissekontrakt i Vollsmose, hvor en imam har spillet en stor rolle, har fået debatten om religiøse råd og parallelsamfund til at blusse op. Men problemet ligger ikke hos de islamiske autoriteter mener Jesper Petersen, der er ekspert i imamer og islamisk jura ved Lund Universitet.
Annonce

Jesper Petersen, hvad varetager religiøse råd?

- Rådene er en islamisk retspraksis, men de har ikke den magt, de tillægges i den offentlige debat. I en sag som den med Abu Bashar (imamen fra sagen fra Vollsmose red.) fører han så at sige bare pennen – han har ikke reelt magten til at give kvinden en skilsmisse. Han tager sig af den islamiske side af en magtdynamik, der allerede eksisterer.

Hvad er det for en magtdynamik?

- Det er den tvingende og sociale kontrol. Havde der været tale om en ressourcestærk kvinde, havde hun sagt ”jeg er skilt, uanset hvad imamen siger”. Men magten ligger ikke hos de islamiske autoriteter og rådene. Den ligger i den tvingende kontrol, der udøves af manden og den sociale kontrol, der udøves af enten kvindens egen familie, nærmiljøet eller mandens familie.

Og det er derfor en kvinde søger rådgivning hos et råd?

- Når kvinder er fanget og ikke kan komme ud, henvender mange sig til islamiske autoriteter. Men når imamerne finder ud af, at der er tale om en voldelig mand eller en stærk familie, siger de, at de ikke kan gøre noget for kvinden. Der er mange eksempler på dødstrusler mod imamer.

Hvordan kan en mand kan have så stor en magt over en muslimsk autoritet?

- En imam er en ganske almindelig privatperson uden særlig beskyttelse. Hvis en imam lægger sig ud med en mand, der er kendt for at være voldelig, møder den voldelige mand op på imamens adresse. Og det ved det ved imamerne, for det her problem har eksisteret i rigtig mange år.


En imam udfylder nogenlunde samme rolle som en præst i en dansk folkekirke. Man kan heller ikke gå til præsten for at blive skilt, for det har han ikke myndighed til.

Jesper Petersen


Hvis imamerne slet ikke har så meget magt, hvordan kan det så være en veletableret fortælling?

- Ideen om, at imamer har meget stor magt er en myte både blandt ikke-muslimer og nogle muslimer. Det er årsagen til, at de her kvinder går til imamen – fordi de tror, at han har magt. En imam udfylder nogenlunde samme rolle som en præst i en dansk folkekirke. Man kan heller ikke gå til præsten for at blive skilt, for det har han ikke myndighed til.

Om Jesper Petersen

Jesper Petersen er phd. studerende i religionshistorie ved universitetet i Lund. Han er ekspert i imamer og islamisk jura og er medforfatter på bogen Sharia og samfund, der omhandler netop det og udkommer 5. oktober.

Hvad er en imams egentlig funktion?

- I de her tilfælde stiller imamen sig til rådighed som islamisk jurist, selvom han ikke nødvendigvis har nogen uddannelse inden for feltet. Han tegner det juridiske op og udfærdiger dokumentet, men det er meget vigtigt at være opmærksom på, at en imam ikke har nogen udøvende magt tilknyttet. Derfor kan vi ikke tale om en domstol. Det er manden, der bestemmer, om kvinden er skilt eller ej.

Skal det forstås sådan, at man ikke faktuelt kan lade sig skille – det er en vurdering?

- Man kan sammenligne det med Familieretshuset. De har et register, hvor de kan se alle gifte og alle skilte danskere. Vil man ændre sin status, skal man anmode Familieretshuset om det, for det har myndigheden til at ændre det. Sådan et register eksisterer ikke for muslimer. Om man er gift eller ej afhænger af sociale dynamikker.

Så det er simpelthen for let, når man peger på imamerne som problemet?

- Det er ikke bare for let, det er forkert. Det er forfærdelige sager, men det, vi bliver nødt til at fokusere på, er behovet for skilsmisserådet og for islamiske autoriteter. Hvis vi skal ændre på den her situation, skal vi kigge på kvinderne, som ikke har nogen at gå til. For de autoriteter, der vil dem det godt, kan ikke gøre noget, og dem, der vil dem det ondt, gør dem ondt.

Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at kvinder, der bor i Danmark, ikke kender deres rettigheder?

- De her kvinder kender godt deres rettigheder under dansk lov. Men de er ressourcesvage og har en bred opfattelse af, at loven ikke gælder for dem, for de kan ikke gøre brug af den.

Hvorfor kan de ikke det?

- Hvis en kvinde går ned og får en borgerlig skilsmisse, ændrer den ikke magtdynamikken omkring hende. Hvis man ikke er ressourcestærk, kan man ikke klare at forsørge sig selv. Altså er man afhængig af andre mennesker, og det er de mennesker, der afgør, om man er skilt i praksis.

Hvad skal vi som samfund gøre?

- Fokus bliver nødt til at være på kvindernes problemer. Hvis vi løser dem, forsvinder behovet for rådene, og så forsvinder rådene selv. Men det kræver en stor social indsats, fordi man skal arbejde i miljøerne. Og det kræver viden. Det er nok det absolut vigtigste. Men det kan ikke stå alene. Der er nødt til at være en social indsats, der anvender den viden, og der skal være lovgivning, som den sociale indsats kan gøre brug af. Det er jo ret sigende, at det er Odense Kommune, der har politianmeldt Abu Bashar. Det er ikke kvinden, der har gjort det. Det understreger min pointe om, at når man er ressourcesvag, gør man ikke brug af de rettigheder, man har.

Annonce
Navne For abonnenter

Dødsfald: Alexander Vedernikov var et beskedent og privat menneske, men når han besteg podiet foran orkestret, gav han sig fuldt ud

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce